hjææælp er så ked :-(

Hej piger

Jeg er lige anonym i den her tråd da jeg ikke vil kunne Googles på det her.... Mange af jer ved helt sikkert hvem jeg er når jeg fortæller historien.....
Sagen er den at mit barn for 8 MDR siden begyndte at se sin far igen efter 6 år..... Og det er bare gået helt fantastisk indtil nu!!
Han lavede sit sove værelse om til et værelse til barnet og han var bare så meget på...... Men ak ja.... Nu begynder det at gå den anden vej

Han lavede for et par måneder siden en ordentlig bummert!! Barnet skulle sove hos ham fra lørdag til søndag og skulle hjem søndag middag igen.. Men kl 13.30 havde jeg stadig intet hørt og var næsten på vej ud af døren efter hende da han ringer... At de lige var vågnet???
Hvor jeg så siger at det er muligt han er der men mit barn sover altså ikke til kl 13.30!!! Det viser sig så at mit barn har været vågen siden kl 8!! Og har i næsten 6 timer sidder på værelset alene... Uden legetøj, uden mad, uden fjernsyn og ventet på han vågende!!!
Bad ham køre barnet hjem med det samme.. Det gjorde han og da h*n kom hjem brød h*n fuldstændig sammen....
Nå men vi fik talt om det og han lovede det aldrig ville ske igen... Fair nok tænker jeg... Men for 14 dage siden da h*n er hos sin far igen ringer min tlf kl 21.... (jeg har nu givet h*n en mobil) nu er den gal igen... Far har sovet siden kl 18.30!!! h*n er meget ked af det og siger h*n har prøvet at vække far to gange... Jeg lægger på og ringer far op og taler lidt med store bogstaver!!! Og han blir nødt til at køre h*n hjem da h*n ikke vil sove derude......
Jeg får at vide fra mit barn at far ikke længere gider købe ordentlig morgenmad.... H*n får en skål Coco pops og han selv sidder og spiser rund stykker... Men dem h*n ikke kan li...... De foretager sig aldrig noget sammen længere... Sidder bare derhjemme og glor fjernsyn hele dagen....
Har prøvet at snakke med ham om det men han undskylder det bare med at h*n jo altså også skal kunne underholde sig selv?!
Det mener jeg slet ikke han kan forlange af h*n endnu... H*n føler sig jo ikke hjemme hos ham endnu... H*n er stadig der hvor h*n stadig føler sig lidt som en gæst og stadig ikke ved hvad h*n må og ikke må osv.... H*n har sovet der måske 5 gange.. Sys det er for tidligt at forvente sådan noget!! Og han har h*n ikke særlig tit og så skal tiden da ikke bare gå med at han sover og så må h*n underhold sig selv....??
Han har også fået en kæreste hvilket er fint selvfølgelig men nu har han pludselig ikke tid til h*n om lørdagen længere (lørdag formiddag til søndag middag) Men fra fredag sen eftermiddag til tidlig lørdag istedet for.... Fordi han føler ikke han har tid til andet end h*n i den weekend så???
Føler han springer over hvor gærdet er lavest nu og det kan h*n mærke.... H*n er ikke længere ret interesseret i sin far.... Skriver ikke ret tit til ham længere... Spørger ikke efter ham... Blir ked og trist når jeg siger h*n skal derud...har sagt nej til hans forslag om lidt længere tid hos ham i ferien....
Jeg har hele tiden sagt at h*n ikke skal presses til noget h*n ikke vil.... Og far vil ikke lytte og gøre noget aktivt for h*n.... Så føler lidt at jeg render panden mod muren...... Har også sagt at hvis han sys det er for meget skal han bare sige til men hvis han ikke engang tager sig ordentlig af h*n de få timer de ses jamen for pokker altså
Der var nøjagtig det her jeg frygtede noget så galt... At h*n s far igen vælger h*n fra og gør tingene halvt fordi kæreste og andet er mindst lige så vigtigt for ham!
Jeg har også været hård og sagt at jeg IKKE håber at h*n skal møde hans kæreste foreløbig for så er jeg sku sikker på h*n ikke vil derud længere for så får h*n da slet ingrn opmærksomhed længere og vil nok først der føle sig utilpas hos ham....

Undskyld det blev lidt langt men havde virkelig brug for at komme ud med det.....

Ved bare ikke hvad jeg skal stille op

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er lige anonym i den her tråd da jeg ikke vil kunne Googles på det her.... Mange af jer ved helt sikkert hvem jeg er når jeg fortæller historien.....
Sagen er den at mit barn for 8 MDR siden begyndte at se sin far igen efter 6 år..... Og det er bare gået helt fantastisk indtil nu!!
Han lavede sit sove værelse om til et værelse til barnet og han var bare så meget på...... Men ak ja.... Nu begynder det at gå den anden vej

Han lavede for et par måneder siden en ordentlig bummert!! Barnet skulle sove hos ham fra lørdag til søndag og skulle hjem søndag middag igen.. Men kl 13.30 havde jeg stadig intet hørt og var næsten på vej ud af døren efter hende da han ringer... At de lige var vågnet???
Hvor jeg så siger at det er muligt han er der men mit barn sover altså ikke til kl 13.30!!! Det viser sig så at mit barn har været vågen siden kl 8!! Og har i næsten 6 timer sidder på værelset alene... Uden legetøj, uden mad, uden fjernsyn og ventet på han vågende!!!
Bad ham køre barnet hjem med det samme.. Det gjorde han og da h*n kom hjem brød h*n fuldstændig sammen....
Nå men vi fik talt om det og han lovede det aldrig ville ske igen... Fair nok tænker jeg... Men for 14 dage siden da h*n er hos sin far igen ringer min tlf kl 21.... (jeg har nu givet h*n en mobil) nu er den gal igen... Far har sovet siden kl 18.30!!! h*n er meget ked af det og siger h*n har prøvet at vække far to gange... Jeg lægger på og ringer far op og taler lidt med store bogstaver!!! Og han blir nødt til at køre h*n hjem da h*n ikke vil sove derude......
Jeg får at vide fra mit barn at far ikke længere gider købe ordentlig morgenmad.... H*n får en skål Coco pops og han selv sidder og spiser rund stykker... Men dem h*n ikke kan li...... De foretager sig aldrig noget sammen længere... Sidder bare derhjemme og glor fjernsyn hele dagen....
Har prøvet at snakke med ham om det men han undskylder det bare med at h*n jo altså også skal kunne underholde sig selv?!
Det mener jeg slet ikke han kan forlange af h*n endnu... H*n føler sig jo ikke hjemme hos ham endnu... H*n er stadig der hvor h*n stadig føler sig lidt som en gæst og stadig ikke ved hvad h*n må og ikke må osv.... H*n har sovet der måske 5 gange.. Sys det er for tidligt at forvente sådan noget!! Og han har h*n ikke særlig tit og så skal tiden da ikke bare gå med at han sover og så må h*n underhold sig selv....??
Han har også fået en kæreste hvilket er fint selvfølgelig men nu har han pludselig ikke tid til h*n om lørdagen længere (lørdag formiddag til søndag middag) Men fra fredag sen eftermiddag til tidlig lørdag istedet for.... Fordi han føler ikke han har tid til andet end h*n i den weekend så???
Føler han springer over hvor gærdet er lavest nu og det kan h*n mærke.... H*n er ikke længere ret interesseret i sin far.... Skriver ikke ret tit til ham længere... Spørger ikke efter ham... Blir ked og trist når jeg siger h*n skal derud...har sagt nej til hans forslag om lidt længere tid hos ham i ferien....
Jeg har hele tiden sagt at h*n ikke skal presses til noget h*n ikke vil.... Og far vil ikke lytte og gøre noget aktivt for h*n.... Så føler lidt at jeg render panden mod muren...... Har også sagt at hvis han sys det er for meget skal han bare sige til men hvis han ikke engang tager sig ordentlig af h*n de få timer de ses jamen for pokker altså
Der var nøjagtig det her jeg frygtede noget så galt... At h*n s far igen vælger h*n fra og gør tingene halvt fordi kæreste og andet er mindst lige så vigtigt for ham!
Jeg har også været hård og sagt at jeg IKKE håber at h*n skal møde hans kæreste foreløbig for så er jeg sku sikker på h*n ikke vil derud længere for så får h*n da slet ingrn opmærksomhed længere og vil nok først der føle sig utilpas hos ham....

Undskyld det blev lidt langt men havde virkelig brug for at komme ud med det.....

Ved bare ikke hvad jeg skal stille op

Du skal i hvert fald ikke sende et barn afsted, der er ked af det og føler sig utryg. Det er synd for barnet. Og hvis han alligevel ikke bruge tid sammen med barnet, hvorfor vil så have samværet?
Måske skal han komme til jer? Det er hårdt at blive far til et stort barn, men han må lære det. I må snakke om hvad barnet gerne vil og at du ikke finder dig i at han sover hele tiden og giver hende ting hun ikke kan lide. Han spiser vel heller ikke ting han ikke kan Li.

Yurie skriver:

Du skal i hvert fald ikke sende et barn afsted, der er ked af det og føler sig utryg. Det er synd for barnet. Og hvis han alligevel ikke bruge tid sammen med barnet, hvorfor vil så have samværet?
Måske skal han komme til jer? Det er hårdt at blive far til et stort barn, men han må lære det. I må snakke om hvad barnet gerne vil og at du ikke finder dig i at han sover hele tiden og giver hende ting hun ikke kan lide. Han spiser vel heller ikke ting han ikke kan Li.

Nej det er også det jeg tænker.... H*n giver tydelig udtryk for at h*n ikke vil afsted og helst bare vil være hjemme ved mig og lillesøster....
Jeg har nævnt for ham at jeg ikke forstår hvad der sker for ham og hvorfor han pludselig laver om på alt når det de havde sammen og foretog sig i starten gjorde stor lykke......
Nej bestemt er det ikke let.... Men ja han gør det kun mere svært ved at gøre ingenting for h*n når de er sammen.....
Og har også sagt at han altså skal give h*n noget ordentlig morgenmad når h*n er der.... Der ligger en bager som nabo så man kunne vel bare gå derover....

Stakkels barn for mig lyder det til, at det bare var spændende for far i starten, og nu er det "hverdag" og ikke længere sjovt at lege far! Han burde da blive voksen og tage sit ansvar! Men eftersom han åbnebart ikke er i stand til det, så er du jo nok desværre nødt til at gøre det...

Har du mulighed for, at han kan have minimalt samvær, altså sådan noget en aften om ugen eller hver 14. dag og se hvordan det går? For det er jo heller ikke holdbart at barnet slet ikke ser sin far?

tarkoflen skriver:

Stakkels barn for mig lyder det til, at det bare var spændende for far i starten, og nu er det "hverdag" og ikke længere sjovt at lege far! Han burde da blive voksen og tage sit ansvar! Men eftersom han åbnebart ikke er i stand til det, så er du jo nok desværre nødt til at gøre det...

Har du mulighed for, at han kan have minimalt samvær, altså sådan noget en aften om ugen eller hver 14. dag og se hvordan det går? For det er jo heller ikke holdbart at barnet slet ikke ser sin far?

Jaa jeg har sku også rigtig ondt af h*n
Men utrolig nok virker h*n glad og tilfreds når bare vi ikke taler om farmand..... Det virker ikke som om det endnu er et afsavn..... Men det gør uden tvivl ondt på h*n ved tanken om at skulle derud.....
Det der er så typisk ved h*n s far er at når han får en kæreste har han enormt svært ved at koncentrere sig om andet end hende uanset hvilke konsekvenser det får.... Han valgte i sin tid sin daværende kæreste frem for vores barn..... Så man skulle mene man har lært af det??
Ja nu har jeg sagt til far at han kan hente h*n fra sfo om fredagen og så aflevere om aftenen igen.... Så får de stadig set hinanden og måske det hjælper at den bette ved at h*n ikke skal sove derude......

Yurie skriver:

Du skal i hvert fald ikke sende et barn afsted, der er ked af det og føler sig utryg. Det er synd for barnet. Og hvis han alligevel ikke bruge tid sammen med barnet, hvorfor vil så have samværet?
Måske skal han komme til jer? Det er hårdt at blive far til et stort barn, men han må lære det. I må snakke om hvad barnet gerne vil og at du ikke finder dig i at han sover hele tiden og giver hende ting hun ikke kan lide. Han spiser vel heller ikke ting han ikke kan Li.

Jeg er helt enig Det er synd for drengen, hvis han skal være hos sin far på de vilkår

Baagøe skriver:

Jeg er helt enig Det er synd for drengen, hvis han skal være hos sin far på de vilkår

Jaah jeg kan heller ikke få mig selv til at sende hende afsted (det er en pige :-) ) når hun er så ked af det og tydeligvis ikke sys det er sjovt at være hos sin far længere....

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er lige anonym i den her tråd da jeg ikke vil kunne Googles på det her.... Mange af jer ved helt sikkert hvem jeg er når jeg fortæller historien.....
Sagen er den at mit barn for 8 MDR siden begyndte at se sin far igen efter 6 år..... Og det er bare gået helt fantastisk indtil nu!!
Han lavede sit sove værelse om til et værelse til barnet og han var bare så meget på...... Men ak ja.... Nu begynder det at gå den anden vej

Han lavede for et par måneder siden en ordentlig bummert!! Barnet skulle sove hos ham fra lørdag til søndag og skulle hjem søndag middag igen.. Men kl 13.30 havde jeg stadig intet hørt og var næsten på vej ud af døren efter hende da han ringer... At de lige var vågnet???
Hvor jeg så siger at det er muligt han er der men mit barn sover altså ikke til kl 13.30!!! Det viser sig så at mit barn har været vågen siden kl 8!! Og har i næsten 6 timer sidder på værelset alene... Uden legetøj, uden mad, uden fjernsyn og ventet på han vågende!!!
Bad ham køre barnet hjem med det samme.. Det gjorde han og da h*n kom hjem brød h*n fuldstændig sammen....
Nå men vi fik talt om det og han lovede det aldrig ville ske igen... Fair nok tænker jeg... Men for 14 dage siden da h*n er hos sin far igen ringer min tlf kl 21.... (jeg har nu givet h*n en mobil) nu er den gal igen... Far har sovet siden kl 18.30!!! h*n er meget ked af det og siger h*n har prøvet at vække far to gange... Jeg lægger på og ringer far op og taler lidt med store bogstaver!!! Og han blir nødt til at køre h*n hjem da h*n ikke vil sove derude......
Jeg får at vide fra mit barn at far ikke længere gider købe ordentlig morgenmad.... H*n får en skål Coco pops og han selv sidder og spiser rund stykker... Men dem h*n ikke kan li...... De foretager sig aldrig noget sammen længere... Sidder bare derhjemme og glor fjernsyn hele dagen....
Har prøvet at snakke med ham om det men han undskylder det bare med at h*n jo altså også skal kunne underholde sig selv?!
Det mener jeg slet ikke han kan forlange af h*n endnu... H*n føler sig jo ikke hjemme hos ham endnu... H*n er stadig der hvor h*n stadig føler sig lidt som en gæst og stadig ikke ved hvad h*n må og ikke må osv.... H*n har sovet der måske 5 gange.. Sys det er for tidligt at forvente sådan noget!! Og han har h*n ikke særlig tit og så skal tiden da ikke bare gå med at han sover og så må h*n underhold sig selv....??
Han har også fået en kæreste hvilket er fint selvfølgelig men nu har han pludselig ikke tid til h*n om lørdagen længere (lørdag formiddag til søndag middag) Men fra fredag sen eftermiddag til tidlig lørdag istedet for.... Fordi han føler ikke han har tid til andet end h*n i den weekend så???
Føler han springer over hvor gærdet er lavest nu og det kan h*n mærke.... H*n er ikke længere ret interesseret i sin far.... Skriver ikke ret tit til ham længere... Spørger ikke efter ham... Blir ked og trist når jeg siger h*n skal derud...har sagt nej til hans forslag om lidt længere tid hos ham i ferien....
Jeg har hele tiden sagt at h*n ikke skal presses til noget h*n ikke vil.... Og far vil ikke lytte og gøre noget aktivt for h*n.... Så føler lidt at jeg render panden mod muren...... Har også sagt at hvis han sys det er for meget skal han bare sige til men hvis han ikke engang tager sig ordentlig af h*n de få timer de ses jamen for pokker altså
Der var nøjagtig det her jeg frygtede noget så galt... At h*n s far igen vælger h*n fra og gør tingene halvt fordi kæreste og andet er mindst lige så vigtigt for ham!
Jeg har også været hård og sagt at jeg IKKE håber at h*n skal møde hans kæreste foreløbig for så er jeg sku sikker på h*n ikke vil derud længere for så får h*n da slet ingrn opmærksomhed længere og vil nok først der føle sig utilpas hos ham....

Undskyld det blev lidt langt men havde virkelig brug for at komme ud med det.....

Ved bare ikke hvad jeg skal stille op

Puha!

Kan sagtens huske den tråd du omtaler

Jeg ville holde en lang pause fra "far" igen.. Ville ikke sende mit barn derhjem før h*n selv bad om det igen! (hvis det var muligt!)

Krussedulle skriver:

Puha!

Kan sagtens huske den tråd du omtaler

Jeg ville holde en lang pause fra "far" igen.. Ville ikke sende mit barn derhjem før h*n selv bad om det igen! (hvis det var muligt!)

Ja tænk sig... Sad lige og læste den tråd... Tænk sig at så meget kan forandre sig så hurtigt