Komme i seng uden aftensmad?

Jeg synes ikke man skal tvinge børn til at spise, de skal have et valg. Man ville da selv være træt af hvis en tvang en til at spise hvis man overhovedet ikke var sulten!

De kan desværre få et dårligt forhold til mad når de bliver ældre hvis du giver dem det alternativ.

Istedet, så lad hende få en rugbrød eller noget frugt senere. Det kan være hendes krop ikke har brug for maden ved den tid og at hun derfor først bliver sulten senere.

Vores krop fungere jo ikke sådan at vi er født til spise aftensmad, det er noget vi har lært den med årerne. Og jeg er sikker på at hun nok skal blive bedre til at spise aftensmad jo ældre hun bliver

Lad aldrig et barn gå sulten i seng. 

vi har været konsekvente med aftensmaden netop fordi han har haft problemer med det med spisning generelt..

Der er det vi spiser eller ingenting (undtagen hvis han er meget syg så får han lov at prøve senere da han kan være for træt til at spise sammen med os)...

Kan godt hvis han ikke spiser gå ud og blende det hele til grødkonsistens og så spiser han det på den måde.. det er vores eneste kompromis med hensyn til spisning... den anden måde kunne han ikke overskue og så endte vi med en dreng der var sulten kl. 2 eller 4 om morgenen fordi han "selv bestemte" hvornår han spiste og hvad han spiste til aftensmad...

tilbyd rugbrød og vand som overgangsperiode er en god løsning...

Da vores søn er 1½ var overgangsperioden en flaske med letmælk og derefter kun flaske med vand og idag sover han natten igennem uden at drikke af vandet førend han vågner om morgenen...

Maja_4000 skriver:

Caroline er 2,3 år og hun er IKKE kræsen.. Der er ganske få ting hun ikke kan lide, og det er selvfølgelig i orden
Men det er som om hun har fundet ud af, at hvis ikke hun spiser aftensmad, så får hun bare noget andet .. Som regel er det bare havregryn eller cornflakes, men det vil hun åbenbart hellere have
Min kæreste synes så, at vi skal stoppe med at give hende et alternativ.. Hun spiser dét vi andre spiser eller ingenting.. (eller hun skal som minimum smage på det)

Hvad mener I? Kan en 2-årig forstå sådan en 'konsekvens'?

Min dreng på 2 år siger også af og til at han ikke vil spise..

Så får han lov at komme ned på gulvet.. Der går måske 2 min (Max) og så vil han gerne spise

Han gør det kun en gang, fordi han ved at der kommer ikke andet, og jeg fjerner det heller ikke!

Ville aldrig sende ham i seng uden mad, og vi laver altid noget de kan lide, så de spiser det som regel

Tak for alle jeres svar, det har sat nogle tanker igang!

Herhjemme kan man få et stykke rugbrød med leverpostej, hvis man ikke gider at spise maden. Gider man heller ikke det, så må man gå sulten i seng.

Min lille dreng der lige er blevet tre, spiser ikke altid aftensmad. Men han får ikke andet. Vi sørger for hver eneste dag at servere noget de kan lide, så gider de ikke spise må de lade være. Men der kommer ikke andet. Nogle gange har vi gemt hans tallerken, og når han så kommer og siger han er sulten har han fået det samme igen. Og nogle gange spiser han så af det. 

Han har været lynhurtig til at fatte hvis man f.eks. Kunne få havregryn i stedet. Også for et år siden. Hvis f.eks han har været syg - så lever han af havregryn, og har måske fået det en aften efter maden. Men så vil han have det hver dag, og det skal han ikke. Så nu hedder det ikke noget efter aftensmaden. Og det er forstået nu og vil de ikke spise, så spiser de nok bare lidt mere til morgenmad dagen efter. 

Jeg var selv etkræsent barn der snildt kunne springe et måltid over hvis det ikke lige passede mig. Min mor kunne slet ikke have det, så hun lavede special mad til mig. Det lærte jeg hurtigt, og lærte ikke at spise ordentligt før jeg flyttede hjemmefra. Det gider jeg ikke nu med mine børn.

Maja_4000 skriver:

Caroline er 2,3 år og hun er IKKE kræsen.. Der er ganske få ting hun ikke kan lide, og det er selvfølgelig i orden
Men det er som om hun har fundet ud af, at hvis ikke hun spiser aftensmad, så får hun bare noget andet .. Som regel er det bare havregryn eller cornflakes, men det vil hun åbenbart hellere have
Min kæreste synes så, at vi skal stoppe med at give hende et alternativ.. Hun spiser dét vi andre spiser eller ingenting.. (eller hun skal som minimum smage på det)

Hvad mener I? Kan en 2-årig forstå sådan en 'konsekvens'?

Prøv at der ved aftensmad altid er noget hun kan lide.

Det kan gå hen og blive en rigtig træls cirkel, som igen er svær at bryde...

Respekter når hun siger nej og pres hende ikke.

Hvis hun ellers trives - udvikler sig og har bare 1 rigtig godt måltid om dagen, så skal det nok gå...

Her er der ingen mad efter aftensmad, vil han ikke have noget - skal han side med ved bordet. Kommer han i seng uden mad, ja så kommer han det. Blot håbe på at han så evt spiser det mere ved morgenmad.

Her har Maria aldrig været glad for aftensmad. Det er helt ok for hun spiser normalt til de andre måltider og det er jo ikke "trods" eller hvad vi skal kalde det. Mad skal aldrig være en magtkamp eller tvang!

Jeg kan godt ærge mig for det ville da være dejligt hvis hun gad spise en masse kød/grøntsager osv, men sådan er det bare ikke.

Hun bliver tilbudt en rugbrød (eller resten af madpakken, der er som regel noget tilbage) og hvis ikke hun vil det, tilbyder jeg havregrød senere.

Hun skal ikke gå sulten i seng og hvis hun kommer i seng på tom mave, vågner hun kl 04. Det gider vi heller ikke