Komme i seng uden aftensmad?

jeg vil helt sikkert vælge en rugbrød fordi så får noget i maven der mætter

Jeg ville aldrig selv spise noget jeg ikke kan lide /har lyst til.

Og hvem siger at bare fordi vi har en kultur der siger f.eks varm mad,at så skal man spise det?

Så længe det er sund mad ,så ser jeg ingen problem i at et barn ikke spiser kartofler og sovs.

Her sker det at mine ikke har lyst til varm mad,og så får de tilbudt noget andet.

Kunne aldrig drømme om at sende nogen i seng uden brændstof til en lang nat.

Små børn er jo ikke dumme bare fordi de er små hhihi...

de kan sagtens regne ud hvis forælderen giver efter, så laver de bare samme nummer igen, det samme gælder jo om at få "skæld ud/timeout eller hvad man nu gør" min dreng har været igennem en lille periode. jeg gav ham nemlig også bare noget andet.

men prøvede at holde i med blandede rodfrugter, han plejer kun at vil spise sine kartofler med sovs og nogen gange kød, men efter 3dage uden aftensmad blev han helt vild med at spise rodfrugter - dog med sovs fordi han er så glad for det. men hold i, og pak din dårlige samvittighed væk ;-) 

du gør ham kun en bjørnetjeneste ved at tilbyde andet. er i ude og spise en dag, er det jo ikke sikkert der kan tilbydes alt muligt andet...

optimistmor skriver:

Små børn er jo ikke dumme bare fordi de er små hhihi...

de kan sagtens regne ud hvis forælderen giver efter, så laver de bare samme nummer igen, det samme gælder jo om at få "skæld ud/timeout eller hvad man nu gør" min dreng har været igennem en lille periode. jeg gav ham nemlig også bare noget andet.

men prøvede at holde i med blandede rodfrugter, han plejer kun at vil spise sine kartofler med sovs og nogen gange kød, men efter 3dage uden aftensmad blev han helt vild med at spise rodfrugter - dog med sovs fordi han er så glad for det. men hold i, og pak din dårlige samvittighed væk ;-) 

du gør ham kun en bjørnetjeneste ved at tilbyde andet. er i ude og spise en dag, er det jo ikke sikkert der kan tilbydes alt muligt andet...

min søn er 2,7år

Her gør vi det nogen gange lige for tiden.. for vi var begyndt at tilbyde rugbrød med smør hvis hun ikke ville spise.. det resulterede i en pige som allerede inden hun havde set aftensmaden bad om rugbrød.. så nu bliver hub tilbudt aftensmad og ellers er det ærgeligt.. tager hun så længe om at fakde i søvn bliver hun tiæbidt en banan efter en halvanden time

Herhjemme så sidder vi og spiser på den måde at vi lader knægten være hvis vi kan se at han ikke vil spise noget. altså vi kommentere ikke maden men snakker om alt mulig andet...  undgår den der "spis nu din mad" kommentar.. SOM REGEL spiser han det meste. der er nogle ting han ikke kan lide og hvis han fik chancen ville han leve af yoghurt og bananer... Derfor gør vi det på den måde, at når vi spiser så prøver vi så vidt som muligt at lade være med at nævne at han skal spise det, og undgår derfor at sidde og nærmest tvangsfodre ham... 

han har prøvet nogle gange hvor han så har nægtet at spise mad og hvor han har grædt fordi at vi prøvede og det ender med at det bliver en ubehagelig oplevelse for ham og også for os.. så derfor prøver vi det på denne måde og det virker altså ret godt... 

den eneste regel vi har omkring maden er 

brug din ske/gaffel istedet for fingrene.. 

og det er det eneste vi kommenterer på. 

så hvis man prøver at lade ungerne sidde med sin mad og spiser pænt, uden at kommentere på hvor meget de skal spise osv. så bliver måltiderne automatisk noget som bliver hyggeligt, vi kan sidde og snakke og pjatte lidt osv... fordi at det er jo heller ikke en kostskole vi bor på, så ryger der som regel mere mad ned end hvis det foregår som om man var tvunget til at spise... 

nogen gange skal man som forældre sætte sig i sit barns sted og tæke på hvordan det føltes eller ville føltes som barn at blive talt til som mange kommer til at tale til sine børn på.. den teknik bruger jeg TIT.... fordi jeg kan HUSKE mine følelser omkring middagsbordet da jeg var barn. der var MANGE regler.

Ikke snakke, ikke drikke før du har spist halvdelen af din mad, spis det hele også det du ikke kan lide. og så kom der lige lidt trusler oveni som "hvis du ikke spiser din mad er du syg, så må vi ringe til lægen så han kan komme og stikke dig" 

DET var fanme ikke sjovt.. 

Jeg er selv vokset op med at man fik noget andet hvis man ikke kunne lide aftensmaden. Da vi blev ældre måtte vi selv lave det. Hvis mine forældre fx skulle have stegt lever, lavede jeg typisk noget pasta med et eller andet i.

Sådan gør vi også her hjemme. Silas vil ikke rigtig spise kartofler, så vi koger altid ris eller pasta ved siden af, som han så får. Det samme gælder Mille, men hun er ikke lige så 'kræsen' som Silas endnu
Ved nemlig at Silas godt kan lide det, men går ikke ind for at tvinge et barn til at spise noget han/hun ikke har lyst til for det gør jeg heller ikke selv

Vi har samme problem... Men Silas bliver ikke tilbudt andet, enten spiser han det der kommer på bordet ellers så spiser han bare ikke aftensmad og han smager mange gange slet ikke før han siger nej og skubber tallerkenen væk... Han vågner ikke om natten og vil have mad og spiser fint til morgen og frokost, så jeg ser ikke noget problem i det.. Men vi forlanger dog at han bliver siddende indtil vi andre er færdige med at spise, ellers vil han bare ind og se Aristocats eller Peter plys, hehehe...

Isabella_mor skriver:

nogen gange skal man som forældre sætte sig i sit barns sted og tæke på hvordan det føltes eller ville føltes som barn at blive talt til som mange kommer til at tale til sine børn på.. den teknik bruger jeg TIT.... fordi jeg kan HUSKE mine følelser omkring middagsbordet da jeg var barn. der var MANGE regler.

Ikke snakke, ikke drikke før du har spist halvdelen af din mad, spis det hele også det du ikke kan lide. og så kom der lige lidt trusler oveni som "hvis du ikke spiser din mad er du syg, så må vi ringe til lægen så han kan komme og stikke dig" 

DET var fanme ikke sjovt.. 

 

 

Husker tydeligt den der med at hvis man ikke havde spist op, så blev man siddende indtil man havde...

Det var fandeme ikke sjovt, jeg kunne nemlig kun lide én slags sovs og det var min tantes brune sovs...

Og sjovt nok var det jo ens forældre der skænkede til én, men da de stoppede med det, så tog jeg det jeg kunne lide og undlod resten.. Men så fik man jo afvide at man skulle spise flere grøntsager end kød... Iiih....