separationsangst og ny søskende

Hej de damer.

Med super god timing er Rose rendt ind i en ny fase af separationsangst. Eller tror det er det. Hverken til middag eller nat vil hun sove selv og bliver dybt ulykkelig ved putning.

Til middagslur hjælper det at give hende en bog med i sengen, så bliver hun distraheret og falder hurtigt i søvn.

Til nat har vi taget den konsekvens at flytte hendes seng ind ved siden af vores, og så skal vi ligge i vores seng hvor hun kan se os, indtil hun sover. Jeg synes det fungerer fint sådan. Hun får den tryghed hun behøver, og hun sover godt om natten.

MEN! Nu kommer der jo snart en lillebror. Jeg er 38+4 i dag. Og hvad gør vi så lige? Han skal jo sove hos os. Og det ville være direkte ondt at han blev født, og så rykker vi straks hende på eget værelse. Får helt ondt i hjertet ved tanken om hvordan hun ville opfatte det!
Men de kan jo ikke sove her begge, for den er da helt hundrede at hun vil blive vækket af hans nattegråd og uro.
Hvad er så bedst? Skal jeg sove med
Ham inde i stuen? Så kan jeg jo ikke amme liggende. Hvad ville i gøre?

vi delte os Lærke var os big time i tryghedsfase da Liam kom, så hun og far sov i soveværelset sammen og Liam og jeg på en madras i stuen, vi tænkte sådan at det ikke var for evigt og det vigtigste var at hun var tryg Jeg kunne ikke ligge ned og amme uanset hvad og hvordan så her skulle jeg alligevel op og sidde

Janne T. skriver:

Hej de damer.

Med super god timing er Rose rendt ind i en ny fase af separationsangst. Eller tror det er det. Hverken til middag eller nat vil hun sove selv og bliver dybt ulykkelig ved putning.

Til middagslur hjælper det at give hende en bog med i sengen, så bliver hun distraheret og falder hurtigt i søvn.

Til nat har vi taget den konsekvens at flytte hendes seng ind ved siden af vores, og så skal vi ligge i vores seng hvor hun kan se os, indtil hun sover. Jeg synes det fungerer fint sådan. Hun får den tryghed hun behøver, og hun sover godt om natten.

MEN! Nu kommer der jo snart en lillebror. Jeg er 38+4 i dag. Og hvad gør vi så lige? Han skal jo sove hos os. Og det ville være direkte ondt at han blev født, og så rykker vi straks hende på eget værelse. Får helt ondt i hjertet ved tanken om hvordan hun ville opfatte det!
Men de kan jo ikke sove her begge, for den er da helt hundrede at hun vil blive vækket af hans nattegråd og uro.
Hvad er så bedst? Skal jeg sove med
Ham inde i stuen? Så kan jeg jo ikke amme liggende. Hvad ville i gøre?

Det må vitterligt komme an på en prøve, for aner det virkelig ikke når det er så personligt og individuelt. Måske vil hun på det tidspunkt gerne ind til sig selv igen når først hun har hørt lillebror/lillesøster græde osv. Måske får I et barn der ikke græder om natten og måske bare sover og så får I alle jeres søvn... Der er så mange udfald at det ikke er nemt at give gode råd til hvad der fungerer præcist for jer i jeres lille snarligt udvidede familie - men under alle omstændigheder, tillykke på forhånd 

Frej var nøjagtig ligesådan lige op til jeg fødte. Han blev så bare puttet i vores seng og lagt i sin egen når vi kom ind. Fungerede fint. En måneds tid efter var han på eget værelse igen. Jeg tænker vent og se hvordan hun reagerer på han kommer og alle hans lyde. Hvis hun ikke trives med det så tror jeg hurtigt hun vil ind på eget værelse igen.

Hej de damer.

Med super god timing er Rose rendt ind i en ny fase af separationsangst. Eller tror det er det. Hverken til middag eller nat vil hun sove selv og bliver dybt ulykkelig ved putning.

Til middagslur hjælper det at give hende en bog med i sengen, så bliver hun distraheret og falder hurtigt i søvn.

Til nat har vi taget den konsekvens at flytte hendes seng ind ved siden af vores, og så skal vi ligge i vores seng hvor hun kan se os, indtil hun sover. Jeg synes det fungerer fint sådan. Hun får den tryghed hun behøver, og hun sover godt om natten.

MEN! Nu kommer der jo snart en lillebror. Jeg er 38+4 i dag. Og hvad gør vi så lige? Han skal jo sove hos os. Og det ville være direkte ondt at han blev født, og så rykker vi straks hende på eget værelse. Får helt ondt i hjertet ved tanken om hvordan hun ville opfatte det!
Men de kan jo ikke sove her begge, for den er da helt hundrede at hun vil blive vækket af hans nattegråd og uro.
Hvad er så bedst? Skal jeg sove med
Ham inde i stuen? Så kan jeg jo ikke amme liggende. Hvad ville i gøre?

Jeg tror at det måske var bedst at din mand, tog en madras med ind i din datters værelse og sov derinde sammen med hende. Dig og så den lille ny kunne så ligge i sengen og amme liggende. 

Janne T. skriver:

Hej de damer.

Med super god timing er Rose rendt ind i en ny fase af separationsangst. Eller tror det er det. Hverken til middag eller nat vil hun sove selv og bliver dybt ulykkelig ved putning.

Til middagslur hjælper det at give hende en bog med i sengen, så bliver hun distraheret og falder hurtigt i søvn.

Til nat har vi taget den konsekvens at flytte hendes seng ind ved siden af vores, og så skal vi ligge i vores seng hvor hun kan se os, indtil hun sover. Jeg synes det fungerer fint sådan. Hun får den tryghed hun behøver, og hun sover godt om natten.

MEN! Nu kommer der jo snart en lillebror. Jeg er 38+4 i dag. Og hvad gør vi så lige? Han skal jo sove hos os. Og det ville være direkte ondt at han blev født, og så rykker vi straks hende på eget værelse. Får helt ondt i hjertet ved tanken om hvordan hun ville opfatte det!
Men de kan jo ikke sove her begge, for den er da helt hundrede at hun vil blive vækket af hans nattegråd og uro.
Hvad er så bedst? Skal jeg sove med
Ham inde i stuen? Så kan jeg jo ikke amme liggende. Hvad ville i gøre?

Jeg ville også se tiden an!!
Hvis lillebror skal sove i din armhule når han sikkert ikke til det punkt hvor han blir ked inden du vågner ??

Jeg vågner i hvert fald når anemone søger.

Jeg tror hun kan begynde at mærke der snart skal ske noget forandring, så derfor denne fase...

Jeg ville også hellere tage en madras ind til hende og så ligge der indtil hun sov

Janne T. skriver:

Hej de damer.

Med super god timing er Rose rendt ind i en ny fase af separationsangst. Eller tror det er det. Hverken til middag eller nat vil hun sove selv og bliver dybt ulykkelig ved putning.

Til middagslur hjælper det at give hende en bog med i sengen, så bliver hun distraheret og falder hurtigt i søvn.

Til nat har vi taget den konsekvens at flytte hendes seng ind ved siden af vores, og så skal vi ligge i vores seng hvor hun kan se os, indtil hun sover. Jeg synes det fungerer fint sådan. Hun får den tryghed hun behøver, og hun sover godt om natten.

MEN! Nu kommer der jo snart en lillebror. Jeg er 38+4 i dag. Og hvad gør vi så lige? Han skal jo sove hos os. Og det ville være direkte ondt at han blev født, og så rykker vi straks hende på eget værelse. Får helt ondt i hjertet ved tanken om hvordan hun ville opfatte det!
Men de kan jo ikke sove her begge, for den er da helt hundrede at hun vil blive vækket af hans nattegråd og uro.
Hvad er så bedst? Skal jeg sove med
Ham inde i stuen? Så kan jeg jo ikke amme liggende. Hvad ville i gøre?

Hvorfor kan du ikke amme liggende? Jeg kunne sagtens amme liggende i vores sofa, selvom den ikke er så bred.

Jeg ville give det en chance og prøve at sove sammen alle fire i soveværelset. Det er som om at børn reagerer anderledes på lyde fra søskende end pallede andre lyde. Måske vågner hun, men detbkan også være at hun bare falder i søvn med det samme igen.

vi har med stort held haft alle vores børn i soveværelset og kender flere der har gjort det, men selvfølgelig er der forskel på børn og familier :-)

Tanja. skriver:

vi delte os Lærke var os big time i tryghedsfase da Liam kom, så hun og far sov i soveværelset sammen og Liam og jeg på en madras i stuen, vi tænkte sådan at det ikke var for evigt og det vigtigste var at hun var tryg Jeg kunne ikke ligge ned og amme uanset hvad og hvordan så her skulle jeg alligevel op og sidde

Det kunne godt ske vi skulle anskaffe en ekstra madras så, just in case! For jeg synes også, at Ls nattesøvn ikke behøver at blive forstyrret hver nat, når hans 14 dages barsel er slut, når det er mig der går hjemme (sådan er min holdning i hvert fald), så det var måske også en fin løsning til de hårde skrige-nætter