det at være single ( i forlænglese af en anden tråd)

sandramor skriver:

Hi hi ja folk ser lidt sjove ud i ansigtet når man siger at man er lykkelig single.... De tror de hører forkert

Og ja især når man siger man aldrig skal bo sammen med en igen.... Jeg kan selvfølgelig aldrig sige aldrig men jeg har MEGET svært ved at forestille mig bo sammen med en igen jeg elsker faktisk at bo alene med mine børn...

Og nej ensom blir jeg heller aldrig

Ja, aldrig er et stort ord at bruge, men jeg tør nu godt sige, at jeg ikke skal bo sammen med en mand igen før jeg måske bliver gammel og grå - og der er jeg sikkert blevet så sær, at ingen mand vil bo med mig

Du ved også, at det kan være hårdt, der aldrig er nogen, der kan tage over 5 min / en time / whatever, når tingene går i hårdknude derhjemme, men på den anden side så bliver det hele løst, som jeg ønsker det, og nogle gange må man bare springe over hvor gærdet er lavest, hvis man har syge børn / selv er syg. Ingen dør af, at der ikke bliver støvsuget den dag

Hvad jeg mest "savner" er, at jeg ikke har en at dele alle glæderne med. Ingen der er med til at se de første skridt / høre de første ord / se hvor meget de udvikles.
Men selv om jeg fandt en mand, ville han jo ikke glædes på samme måde, da det ikke er hans børn, og så er jeg lige vidt
Kan du følge mig?

Jeg så det her billede på facebook, og det synes jeg er meget sigende for os single mødre