tror han blir for omklamrende...??

Hej piger

Har lige brug for at være ano. I det her indlæg... Håber dog i vil svare alligevel......

Sagen er den at jeg har været single i lidt over 2 år og har det egentlig fint med det.....
De mænd jeg evt har mødt har enten boet for langt væk eller ikke været klar nok til et forhold med børn (jeg har selv to)
Nu er der så en fyr på 28.. (nogle år yngre ens mig) der har vist interesse for mig.... Han bor i samme by som jeg og ved hvem han er da hans ex og jeg har barn i samme klasse....
Mit problem ligger i at han ingen venner har overhovedet!! Og ingen fritids interesser heller.... Han ligger hjemme på sofaen hver aften og glor fjernsyn... Og han siger selv at det med fritids interesser og venner er ikke noget han gør noget ud af.....
Det siger jeg jer!! Det skræmmer mig sku godt nok..... Jeg har selv et godt social liv med venner og veninder og har mine fritids interesser også..... Jeg ville få fniller!!!! Af at se på ham hver eneste eneste dag ikke lave andet end ligge på sofaen??? Er jeg mærkelig eller hvad???
Tænker om jeg har været single for længe og at jeg bare er blevet for vant til tanken om at være alene???
Jeg burde jo være glad for der endelig er en i nærheden af mig.... Han har selv barn.... Er ellers sød og virker kærlig ( dog meget omklamrende til tider)

Ville det skræmme jer at indgå noget med en der hverken går op i venner eller fritids interesser??

jamen så passer i ikke sammen for han han er et hygge menneske der går meget op i at være hjemme og se film se tv og ja ...

jeg er lidt som ham,

jeg har ingen venner/veninder, for hver gang er jeg blevet pisset på noget så groft, så holder mig meget tilbage vil ikke såret så er det nemmer ikke at have nogle selv om jeg savner det, jeg elsker at hygge om aften alene eller med min kæreste vi bruger meget tid på film og tv, og som sagt vi kan jo ikke altid komme ud til nogle da vi ikke har så stort et netværk.

men i weekenden er vi da ude og lege på legepladser eller bibloteket eller bare ude at gå eller noget helt 3.. så vi laver da ting unden for huset, men evt snak med ham om det noget mere inden i indlader jer følselser

Hej piger

Har lige brug for at være ano. I det her indlæg... Håber dog i vil svare alligevel......

Sagen er den at jeg har været single i lidt over 2 år og har det egentlig fint med det.....
De mænd jeg evt har mødt har enten boet for langt væk eller ikke været klar nok til et forhold med børn (jeg har selv to)
Nu er der så en fyr på 28.. (nogle år yngre ens mig) der har vist interesse for mig.... Han bor i samme by som jeg og ved hvem han er da hans ex og jeg har barn i samme klasse....
Mit problem ligger i at han ingen venner har overhovedet!! Og ingen fritids interesser heller.... Han ligger hjemme på sofaen hver aften og glor fjernsyn... Og han siger selv at det med fritids interesser og venner er ikke noget han gør noget ud af.....
Det siger jeg jer!! Det skræmmer mig sku godt nok..... Jeg har selv et godt social liv med venner og veninder og har mine fritids interesser også..... Jeg ville få fniller!!!! Af at se på ham hver eneste eneste dag ikke lave andet end ligge på sofaen??? Er jeg mærkelig eller hvad???
Tænker om jeg har været single for længe og at jeg bare er blevet for vant til tanken om at være alene???
Jeg burde jo være glad for der endelig er en i nærheden af mig.... Han har selv barn.... Er ellers sød og virker kærlig ( dog meget omklamrende til tider)

Ville det skræmme jer at indgå noget med en der hverken går op i venner eller fritids interesser??

Kort sagt - ja det ville virkelig skræmme mig. For mig er der nogle grundlæggende ting, man skal være enige om(selvom modsætninger mødes). En af dem er bestemt hvorvidt man er til socialt og udadvendt samvær , eller man er mere til hjemmehygge på sofaen.
Hvis man er forskellig på den front, tror jeg hurtig man konstant ville føle man gik på kompromis, når man var sammen...enten ved at man blev hjemme selvom man havde lyst til at gå ud, eller ved at han var ude, selvom han virkelig havde lyst til at være hjemme.

B&J skriver:

jamen så passer i ikke sammen for han han er et hygge menneske der går meget op i at være hjemme og se film se tv og ja ...

jeg er lidt som ham,

jeg har ingen venner/veninder, for hver gang er jeg blevet pisset på noget så groft, så holder mig meget tilbage vil ikke såret så er det nemmer ikke at have nogle selv om jeg savner det, jeg elsker at hygge om aften alene eller med min kæreste vi bruger meget tid på film og tv, og som sagt vi kan jo ikke altid komme ud til nogle da vi ikke har så stort et netværk.

men i weekenden er vi da ude og lege på legepladser eller bibloteket eller bare ude at gå eller noget helt 3.. så vi laver da ting unden for huset, men evt snak med ham om det noget mere inden i indlader jer følselser

Altså ja jeg giver dig lidt ret.... Og så alligevel...

Jeg elsker selv at være hjemme menneske og hygge med film og andet.. Men må sige at ja at jeg måske bare ikke vil ham nok for tanken om at han skulle være hjemme hver eneste eneste aften

B&J skriver:

jamen så passer i ikke sammen for han han er et hygge menneske der går meget op i at være hjemme og se film se tv og ja ...

jeg er lidt som ham,

jeg har ingen venner/veninder, for hver gang er jeg blevet pisset på noget så groft, så holder mig meget tilbage vil ikke såret så er det nemmer ikke at have nogle selv om jeg savner det, jeg elsker at hygge om aften alene eller med min kæreste vi bruger meget tid på film og tv, og som sagt vi kan jo ikke altid komme ud til nogle da vi ikke har så stort et netværk.

men i weekenden er vi da ude og lege på legepladser eller bibloteket eller bare ude at gå eller noget helt 3.. så vi laver da ting unden for huset, men evt snak med ham om det noget mere inden i indlader jer følselser

Altså ja jeg giver dig lidt ret.... Og så alligevel...

Jeg elsker selv at være hjemme menneske og hygge med film og andet.. Men må sige at ja at jeg måske bare ikke vil ham nok for tanken om at han skulle være hjemme hver eneste eneste aften

nielsen80 skriver:

Kort sagt - ja det ville virkelig skræmme mig. For mig er der nogle grundlæggende ting, man skal være enige om(selvom modsætninger mødes). En af dem er bestemt hvorvidt man er til socialt og udadvendt samvær , eller man er mere til hjemmehygge på sofaen.
Hvis man er forskellig på den front, tror jeg hurtig man konstant ville føle man gik på kompromis, når man var sammen...enten ved at man blev hjemme selvom man havde lyst til at gå ud, eller ved at han var ude, selvom han virkelig havde lyst til at være hjemme.

Jaaah jeg er helt enig med dig......

Jeg er også bange for jeg hele tiden ville føle jeg går på kompromis.... Og tror ærlig talt bare ikke jeg duer til at ha en kæreste der er hjemme hver eneste eneste dag fordi han ikke gider andet...... Puuuh.... Ville blive idiot tror jeg....

Det ville ikke skræmme mig, jeg er ikke spor social og har nok i mine børn og min hund. Men man skal jo finde en man passer sammen med og i passer nok ikke lige sammen på det punkt. Jeg synes det er rigeligt at se venner osv en gang pr måned og ville aldrig finde en mand der ville se sine hver anden dag f.eks. Hvis du allerede nu ved du ville få spat, tja mon ikke du bare vil ende med at ville ændre ham/ bebrejde ham at han er sådan? Det ville ikke være fair. :-)

Jeg tror jeg ville have dårlig samvittighed hver gang jeg skal noget. Jeg ville føle mig tvunget til atblive hjemme. 

En anden ting jeg tænker over. Hvad taler man om hvis man intet oplever(udover job).

Men er der nogle af dine veninder der har kæreste? Måske kunne i lave noget sammen og han måske fandt noget til fælles med dem. 

Nu har vi ikke det problem herhjemme men min kæreste er fx blevet gode venner med min søsters kæreste. De laver også ting sammen uden at min søster og jeg er med. 

FrkHamilton skriver:

Det ville ikke skræmme mig, jeg er ikke spor social og har nok i mine børn og min hund. Men man skal jo finde en man passer sammen med og i passer nok ikke lige sammen på det punkt. Jeg synes det er rigeligt at se venner osv en gang pr måned og ville aldrig finde en mand der ville se sine hver anden dag f.eks. Hvis du allerede nu ved du ville få spat, tja mon ikke du bare vil ende med at ville ændre ham/ bebrejde ham at han er sådan? Det ville ikke være fair. :-)

joooh altså jeg begynder faktisk at tænke sådan her......

at hvis jeg nu VIRKELIG ville ham..... så ville jeg måske ikke få så meget spat af tanken om at han sidder hjemme hver eneste aften.....
Jeg ville nok også blive træt af at have en kæreste der skulle noget hver aften..... men tror mere det måske er tanken om at han INTET gør for at få nye venner....... eller finder noget at gå op i....... det er nok den tanke der skræmmer mig lidt.......

men ja du har nok ret..... jeg ville nok komme til at bebrejde ham med tiden og nej det er bestemt ikke fair... han skal jo da ha lov at være som han er

mor:) skriver:

Jeg tror jeg ville have dårlig samvittighed hver gang jeg skal noget. Jeg ville føle mig tvunget til atblive hjemme. 

En anden ting jeg tænker over. Hvad taler man om hvis man intet oplever(udover job).

Men er der nogle af dine veninder der har kæreste? Måske kunne i lave noget sammen og han måske fandt noget til fælles med dem. 

Nu har vi ikke det problem herhjemme men min kæreste er fx blevet gode venner med min søsters kæreste. De laver også ting sammen uden at min søster og jeg er med. 

jaaah det er også det jeg tænker....

hvad pokker skal man dog tale om ?

vil da gerne have en kæreste som noget at fortælle fra feks oplevelser med vennerne eller andet........


joo de har kærester og det har vi også snakket om...... at man så automatisk måske den vej ku få nye venner........ men så siger han bare....... joooohhh altså men jeg kan bare godt li at ligge på sofaen og se film eller sove

ja okay den sætning i sig selv burde måske sige alt