Du skal selvfølgelig slappe af, men du må IKKE tage imod, og bare nikke..... For Guds skyld ikke...
har selv en svigermor som kan være lidt af en mundfuld... Og nu er jeg begyndt at sige fra, jeg VIL IKKE høre på mere at min svigerinde gør det bedre end jeg... For noget tid siden var vi ude at køre, det var sent aften, og min datter var ved at være træt, hun sidder med sin nusseklud, og spørger efter en sutte. Jeg leder efter den i lommen, og for hun ikke skal forvente den for hurtigt siger jeg at hun lige må vente... Min svigermor begynder med det samme, jamen hun skal da have den, hun er træt, og må altså gerne få sin sutte, og hun er jo kun lidt over 2 år... jeg udbrød bare i hele bilen....... Ja, men det er MIG DER ER MOR, OG JEG BESTEMMER........
så blev svigermor stille...
det samme gælder med at tage tøj på. min datters fætter gør det ikke selv endnu, og de er jævnaldrende... Så da vi en dag snakkede om det sagde min svigermor bare, jamen det gør ***** (min datters kusine), og det har hun da kunne længe... kusine er 2 år ældre end min datter og fætter.... Hvilket jeg også poienterede......
så lov mig endelig at sige fra, men snak med din mand om det først, og sig at du nok snart begynder på det... Det gjorde jeg, og tidligere havde jeg en "mors dreng" men jeg skal love for at han da næsten bider hovedet mere af hende nu end jeg er begyndt på. Han er så opmærksom, og hjælper mig meget med at støtte op om det.
det er en meget vigtig proces for dig at sige fra, og selvom det er svært, så vil du føle en lettelse når du først begynder, og det bliver nemmere med tiden. Jeg taler af erfaring,og skulle du være i tvivl, så er jeg selv på antidepressiv, eller det din kære svigermor kalder LYKKEPILLER, og du kan da fortælle hende du ikke bliver lykkelig af dem, men løftet op på samme niveau som "normale" mennesker...
undskyld den lange smører. Men folk som er ved at rejse sig skal der ikke sparkes til, og du skal nok komme helt op
