Mine børn bor i plejefamilie, vil gerne være gravid igen!

Jeg har to børn på 7 og 9 år der i nu 3 år har boet i en plejefamilie. De blev anbragt frivilligt, men jeg har siden forsøgt at få dem hjem, uden held. Jeg havde en depression dengang de flyttede, og kunne derfor ikke være den mor for dem de havde brug for. De har næsten ingen kontakt med deres far.

Sagen er nu den at jeg har fået en dejlig kæreste og vi vil gerne have et barn sammen. Jeg er 33 han er 40 år, så er jo ikke noget vi kan vente mange år med. Han har ingen børn. Jeg er "rask", går stadig til psykolog samtaler indimellem, men har det ellers godt, og har også mine børn meget på samvær. Jeg er lige startet i skole og det fungerer fint. Jeg mener jeg sagtens kan tage vare på et barn, og har også min kæreste til at hjælpe mig denne gang. Grunden til jeg ikke kunne få mine børn hjem da vi var i Børn og Ungeudvalget sidst var at børnene lige havde skiftet plejefamilie og skole, og det derfor blev vurderet at de skulle have lidt ro.

Men... Jeg er lidt bange for hvad der kommer til at ske når jeg fortæller kommunen jeg er gravid. Ikke at de vil forsøge at fjerne barnet når det er født, er mere bange for at de vil mene at jeg ikke kan se mine store børn så meget fordi jeg nu har en lille at tage mig af. Jeg vil meget gerne have mine børn hjem, men hvis jeg vil have et barn mere, og det vil både min kæreste og mig, så kan jeg ikke vente på kommunen endelig kommer til fornuft.

Nogen der har været i samme situation som mig? Eller hvad ville I gøre hvis I stod i min situation?

Anonym skriver:

Jeg har to børn på 7 og 9 år der i nu 3 år har boet i en plejefamilie. De blev anbragt frivilligt, men jeg har siden forsøgt at få dem hjem, uden held. Jeg havde en depression dengang de flyttede, og kunne derfor ikke være den mor for dem de havde brug for. De har næsten ingen kontakt med deres far.

Sagen er nu den at jeg har fået en dejlig kæreste og vi vil gerne have et barn sammen. Jeg er 33 han er 40 år, så er jo ikke noget vi kan vente mange år med. Han har ingen børn. Jeg er "rask", går stadig til psykolog samtaler indimellem, men har det ellers godt, og har også mine børn meget på samvær. Jeg er lige startet i skole og det fungerer fint. Jeg mener jeg sagtens kan tage vare på et barn, og har også min kæreste til at hjælpe mig denne gang. Grunden til jeg ikke kunne få mine børn hjem da vi var i Børn og Ungeudvalget sidst var at børnene lige havde skiftet plejefamilie og skole, og det derfor blev vurderet at de skulle have lidt ro.

Men... Jeg er lidt bange for hvad der kommer til at ske når jeg fortæller kommunen jeg er gravid. Ikke at de vil forsøge at fjerne barnet når det er født, er mere bange for at de vil mene at jeg ikke kan se mine store børn så meget fordi jeg nu har en lille at tage mig af. Jeg vil meget gerne have mine børn hjem, men hvis jeg vil have et barn mere, og det vil både min kæreste og mig, så kan jeg ikke vente på kommunen endelig kommer til fornuft.

Nogen der har været i samme situation som mig? Eller hvad ville I gøre hvis I stod i min situation?

Jeg ville nok (selvom jeg naturligvis ikke kan sætte mig ind i din situation) gøre alt jeg kunne for at være så meget mor som muligt for mine børn. Være der 100% - også selvom det var på aftstand.

Jeg ville ikke få et barn mere med to i pleje.

Anonym skriver:

Jeg har to børn på 7 og 9 år der i nu 3 år har boet i en plejefamilie. De blev anbragt frivilligt, men jeg har siden forsøgt at få dem hjem, uden held. Jeg havde en depression dengang de flyttede, og kunne derfor ikke være den mor for dem de havde brug for. De har næsten ingen kontakt med deres far.

Sagen er nu den at jeg har fået en dejlig kæreste og vi vil gerne have et barn sammen. Jeg er 33 han er 40 år, så er jo ikke noget vi kan vente mange år med. Han har ingen børn. Jeg er "rask", går stadig til psykolog samtaler indimellem, men har det ellers godt, og har også mine børn meget på samvær. Jeg er lige startet i skole og det fungerer fint. Jeg mener jeg sagtens kan tage vare på et barn, og har også min kæreste til at hjælpe mig denne gang. Grunden til jeg ikke kunne få mine børn hjem da vi var i Børn og Ungeudvalget sidst var at børnene lige havde skiftet plejefamilie og skole, og det derfor blev vurderet at de skulle have lidt ro.

Men... Jeg er lidt bange for hvad der kommer til at ske når jeg fortæller kommunen jeg er gravid. Ikke at de vil forsøge at fjerne barnet når det er født, er mere bange for at de vil mene at jeg ikke kan se mine store børn så meget fordi jeg nu har en lille at tage mig af. Jeg vil meget gerne have mine børn hjem, men hvis jeg vil have et barn mere, og det vil både min kæreste og mig, så kan jeg ikke vente på kommunen endelig kommer til fornuft.

Nogen der har været i samme situation som mig? Eller hvad ville I gøre hvis I stod i min situation?

jeg har aldrig været i din situation - men jeg kan godt sætte mig ind i at du gerne vil have en barn med din nye kæreste, men personligt ville jeg nok vælge at fokusere al min energi på at få min børn hjem, frem for at få et nyt

Jeg har ikke stået i din situation, og kan slet ikke forestille mig hvordan det måtte være. Kan sagtens følge dit ønske, men jeg tror ikke jeg ville få et barn mere Før de andre var hjemme. Men igen jeg har ikke stået der. Men ville som de andre nævner bruge alle mine kræft på at få de store hjem.

Anonym skriver:

Jeg har to børn på 7 og 9 år der i nu 3 år har boet i en plejefamilie. De blev anbragt frivilligt, men jeg har siden forsøgt at få dem hjem, uden held. Jeg havde en depression dengang de flyttede, og kunne derfor ikke være den mor for dem de havde brug for. De har næsten ingen kontakt med deres far.

Sagen er nu den at jeg har fået en dejlig kæreste og vi vil gerne have et barn sammen. Jeg er 33 han er 40 år, så er jo ikke noget vi kan vente mange år med. Han har ingen børn. Jeg er "rask", går stadig til psykolog samtaler indimellem, men har det ellers godt, og har også mine børn meget på samvær. Jeg er lige startet i skole og det fungerer fint. Jeg mener jeg sagtens kan tage vare på et barn, og har også min kæreste til at hjælpe mig denne gang. Grunden til jeg ikke kunne få mine børn hjem da vi var i Børn og Ungeudvalget sidst var at børnene lige havde skiftet plejefamilie og skole, og det derfor blev vurderet at de skulle have lidt ro.

Men... Jeg er lidt bange for hvad der kommer til at ske når jeg fortæller kommunen jeg er gravid. Ikke at de vil forsøge at fjerne barnet når det er født, er mere bange for at de vil mene at jeg ikke kan se mine store børn så meget fordi jeg nu har en lille at tage mig af. Jeg vil meget gerne have mine børn hjem, men hvis jeg vil have et barn mere, og det vil både min kæreste og mig, så kan jeg ikke vente på kommunen endelig kommer til fornuft.

Nogen der har været i samme situation som mig? Eller hvad ville I gøre hvis I stod i min situation?

Hvis jeg var i din situation, så ville jeg først få mine store børn hjem at bo permanent. Hvis det så går godt, så ville jeg starte projekt baby.

Anonym skriver:

Jeg har to børn på 7 og 9 år der i nu 3 år har boet i en plejefamilie. De blev anbragt frivilligt, men jeg har siden forsøgt at få dem hjem, uden held. Jeg havde en depression dengang de flyttede, og kunne derfor ikke være den mor for dem de havde brug for. De har næsten ingen kontakt med deres far.

Sagen er nu den at jeg har fået en dejlig kæreste og vi vil gerne have et barn sammen. Jeg er 33 han er 40 år, så er jo ikke noget vi kan vente mange år med. Han har ingen børn. Jeg er "rask", går stadig til psykolog samtaler indimellem, men har det ellers godt, og har også mine børn meget på samvær. Jeg er lige startet i skole og det fungerer fint. Jeg mener jeg sagtens kan tage vare på et barn, og har også min kæreste til at hjælpe mig denne gang. Grunden til jeg ikke kunne få mine børn hjem da vi var i Børn og Ungeudvalget sidst var at børnene lige havde skiftet plejefamilie og skole, og det derfor blev vurderet at de skulle have lidt ro.

Men... Jeg er lidt bange for hvad der kommer til at ske når jeg fortæller kommunen jeg er gravid. Ikke at de vil forsøge at fjerne barnet når det er født, er mere bange for at de vil mene at jeg ikke kan se mine store børn så meget fordi jeg nu har en lille at tage mig af. Jeg vil meget gerne have mine børn hjem, men hvis jeg vil have et barn mere, og det vil både min kæreste og mig, så kan jeg ikke vente på kommunen endelig kommer til fornuft.

Nogen der har været i samme situation som mig? Eller hvad ville I gøre hvis I stod i min situation?

Jeg syntes i høj grad du burde bruge din energi på at få dine børn hjem igen, inden du får nye.

Monica

Jeg har ikke stået i din situation, men jeg har på en måde prøvet at være barn i en situation lidt lignende.

Min mor flyttede sammen med en alkoholiker, og derfor flyttede jeg hjem til min far. Min mor blev selv alkoholiker, det gør selvfølgelig en forskel i forhold til din historie, men da hun annoncerede at jeg skulle have en lillesøster, tænkte jeg (som 12-årig) at det var hun da slet ikke voksen nok til, og at hun burde prioritere at få et bedre forhold til mig før hun fik flere børn.

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men det er bare for at sige, at de børn du har i forvejen måske også tænker deres og ikke forstår hvorfor du ikke prioriterer dem (de forstår jo ikke at kommunen spiller en stor rolle i det hele).

Koncentrer dig om de børn du har, i stedet for at sætte et nyt i verden, du risikere ikke at kunne overskue. 

i dit sted ville jeg uden tvivl forsøge at få de to andre børn hjem FØR jeg ville sætte et mere til verdenen. og var jeg kommunen ville jeg nok sætte MEGET stort spørgsmålstegn ved om hvorvidt du kunne tage vare på et evt tredje barn når du netop har to andre i pleje.

Det første jeg ville gøre, var at ringe til kommunen og høre hvordan de forholder sig til situationen.

Som en anden også nævner, synes jeg at det er en vigtig overvejelse hvad det vil gøre ved dine nuværende børn psykisk når de får at vide at mor venter en lille ny med en anden mand mens de stadig bor i plejefamilie.

Håber at I finder en løsning på det hele.