Hvad skal man beslutte sig for?

Wik skriver:

Var sat til hjemmefødsel sidste gang, men med en overflytning til skejby, hvor jeg var to timer. Vil gerne føde hjemme, men meget nødigt overflyttes, hvilket jo kan blive nødvendigt, hvad beslutter man sig for?

Jeg ville have valgt hjemmefødsel om muligt. Det er desværre ikke en mulighed for mig, men jeg har altid tænkt at det må være så meget dejligere end at være på sygehus.

Mumto3 skriver:

Så var din mor nok blevet overflyttet  = du ville være i live hvis hun havde født hjemme :-)

Hmm, i så fald skulle jeg da have været en superbaby, der kunne tåle at være død i længere tid ;-) Jeg var nemlig død ved fødslen pga af kvælning (havde navlestrengen om halsen), og det krævede flere læger at få liv i mig. Men som sagt...det er 30 år siden! meget kan have ændret sig siden. Jeg siger bare, at jeg ikke ville turde...men kender flere der har været rigtig glade for at føde hjemme :-)

Hej 

Jeg har stemt blank, da det må være op til dig, og hvordan du er som menneske. 

Jeg er selv den type som tager alle sorger på forskud, så for mig er der kun et valg og det er sygehuset. Jeg beundrer de kvinder som føder hjemme og ville ønske at jeg også turde.

Held og lykke med det hele.

Wik skriver:

Var sat til hjemmefødsel sidste gang, men med en overflytning til skejby, hvor jeg var to timer. Vil gerne føde hjemme, men meget nødigt overflyttes, hvilket jo kan blive nødvendigt, hvad beslutter man sig for?

Jeg ville enormt gerne føde hjemme, men fravalgte det fordi min mand ikke var tryg ved det. Efterfølgende er jeg glad for den beslutning, da der var to årsager til at jeg ville være blevet overflyttet: Sløve presseveer der resulterede i ve-drop og en 3. grads bristning der skulle syes af en læge. 

Men kun du selv kan jo vurdere om risikoen for at blive overflyttet er værd at løbe - for dig.

KarinOM skriver:

Jeg ville ikke turde vælge at føde hjemme. Men det skyldes nok, at jeg ikke selv havde været i live, hvis min mor havde valgt hjemmefødsel dengang for 30 år siden ;-) 

Synes du skal vælge det, der gør dig tryg...og som du selv siger så er det forskelligt fra person til person.

Min mor siger det samme med mig, men man skal huske på at der er en jordemoder ved en hele tiden, og hvis der er tegn på at noget er som det ikke skal være, tager de ikke nogle chancer, også bliver man overflyttet. 

Min mor synes det er enormt dumt at satse med en hjemmefødsel, men efter det første gang føler jeg ikke jeg satse noget som helst. Min svigermor fødste begge sine hjemme, med vanskeligheder med den første, men ikke noget der havde noget betydning.

modesty skriver:

Jeg ville enormt gerne føde hjemme, men fravalgte det fordi min mand ikke var tryg ved det. Efterfølgende er jeg glad for den beslutning, da der var to årsager til at jeg ville være blevet overflyttet: Sløve presseveer der resulterede i ve-drop og en 3. grads bristning der skulle syes af en læge. 

Men kun du selv kan jo vurdere om risikoen for at blive overflyttet er værd at løbe - for dig.

Det er også min mand og presseveerne der får mig til at overveje, og ikke bare springe på en hjemmefødsel. Men når man ved at der er en risiko for at man skal have hjælp med veerne, så tænker jeg at man kan køre til skejby, hvis man er 10 cm åben og der ikke kommer presseveer. Jeg mindes mit eget helvede med 3 timers smerte med venten efter de 10 cm så det gør jeg ikke igen. Men jordemoderne vurdere at man ikke kan sammenligne med første gang hvad angår intensiteten af veer. 

Jeg var så privilligeret at have samme jordemoder hele vejen sidst, og samtidig hende der underviser i Ålborg i syning af bristninger, så det kunne hun snilt klare, selvom det var en slem 2 er, dog ikke 3 er som din AV.

Nu skal jeg have en jordemoder på besøg mandag, også må vi se. 

Sussi Jakobsen skriver:

Jeg synes, helt bestemt du skal følge din mavefornemmelse og gøre det du føler dig mest tryg ved !!
Hvis det var mig ville jeg vælge at prøve hjemmefødsel igen, da jordemoderen jo vurderer i god tid, hvis det er nødvendigt med en overflytning. Derudover har jeg det som dig, at jeg ikke føler mig tryg ved hospitaler og en følelse af umyndiggørelse.

Jeg følte mig i de bedste hænder ihvertfald, og alt var som jeg ville have det skulle være derhjemme. Synes også Århus har nogle jordemødre der virkelig brænder for hjemmefødsler, og man bliver sindsygt forkælet, ikke i form af smertestillende, men mere omsorg Og det er jo dejligt.

Tak for rådet.

Det er også min mand og presseveerne der får mig til at overveje, og ikke bare springe på en hjemmefødsel. Men når man ved at der er en risiko for at man skal have hjælp med veerne, så tænker jeg at man kan køre til skejby, hvis man er 10 cm åben og der ikke kommer presseveer. Jeg mindes mit eget helvede med 3 timers smerte med venten efter de 10 cm så det gør jeg ikke igen. Men jordemoderne vurdere at man ikke kan sammenligne med første gang hvad angår intensiteten af veer. 

Jeg var så privilligeret at have samme jordemoder hele vejen sidst, og samtidig hende der underviser i Ålborg i syning af bristninger, så det kunne hun snilt klare, selvom det var en slem 2 er, dog ikke 3 er som din AV.

Nu skal jeg have en jordemoder på besøg mandag, også må vi se. 

Når det er en 3. grads så SKAL man på hospitalet (eller, sådan er det i hvert fald på Riget).

Og ja, man kan jo "bare" tage til hospitalet hvis presseveerne ikke kommer eller er langsomme - men jeg tænker bare at det er et ret nederen tidspunkt at skulle ned i en bil og afsted... Men altså - det er det jo under alle omstændigheder. 

Ja, det er et svært valg. Jeg håber at det går godt uanset hvad du beslutter dig for.