Min far er syg ...

tarkoflen skriver:

Øv hvor må det bare være hårdt!

Mange tak

Moma skriver:

Mange medfølende tanker herfra. Da jeg var barn havde jeg også et meget tæt forhold til min far, og han døde desværre alt for ung. Det er 23 år siden, og jeg savner ham og mangler ham virkelig i mit liv, så kan godt forstå dine tanker.

Jeg håber I finder en god måde at være sammen på, og at I kan nyde det trods alt. Men jeg kan godt forstå tankerne og bekymringerne er der.

Lene Unik skriver:

Mange medfølende tanker herfra. Da jeg var barn havde jeg også et meget tæt forhold til min far, og han døde desværre alt for ung. Det er 23 år siden, og jeg savner ham og mangler ham virkelig i mit liv, så kan godt forstå dine tanker.

Jeg håber I finder en god måde at være sammen på, og at I kan nyde det trods alt. Men jeg kan godt forstå tankerne og bekymringerne er der.

Mange tak for at du delte din historie og det gør mig ondt med din far

Kender det kun alt for godt. Det er smadder hårdt og som du så rammende skriver, finder man ud af at ens far blot er et menneske. Min far havde alfa 1 som gør at lungerne gradvist nedbrydes. Han havde en lungeprocent på 10-20 stykker til sidst. Han blev så transplanteret. Ved ik om det er en mulighed for din far alt efter holdning og helbred. Men uanset hvad kan jeg nikke genkenden til iltmaskine og at han ikke kunne noget med bbørnebørnene eller bare gå en tur ud i køkkenet uden at lyde som en der havde løbet 100 km uden stop. Angsten for hvad der kommer, hvordan man gradvist sygner hen osv. Kender det desværre kun alt for godt. Du får brug for din familie, omsorg fra vennerne (som jeg håber ikke vil have berøringsangst). Det er en hård tid og alt efter udsigterne - godkendelse til transplantation ( hvis hn søger om det), ændrede tilværelse mm. Så mit ønske er, at du har alt den støtte i verden til at komme igennem dette og til at være der for din far. De bedste ønsker..

Ps. Der kan hentes støtte og viden hos lungeforeningen.

Gaia skriver:

Kender det kun alt for godt. Det er smadder hårdt og som du så rammende skriver, finder man ud af at ens far blot er et menneske. Min far havde alfa 1 som gør at lungerne gradvist nedbrydes. Han havde en lungeprocent på 10-20 stykker til sidst. Han blev så transplanteret. Ved ik om det er en mulighed for din far alt efter holdning og helbred. Men uanset hvad kan jeg nikke genkenden til iltmaskine og at han ikke kunne noget med bbørnebørnene eller bare gå en tur ud i køkkenet uden at lyde som en der havde løbet 100 km uden stop. Angsten for hvad der kommer, hvordan man gradvist sygner hen osv. Kender det desværre kun alt for godt. Du får brug for din familie, omsorg fra vennerne (som jeg håber ikke vil have berøringsangst). Det er en hård tid og alt efter udsigterne - godkendelse til transplantation ( hvis hn søger om det), ændrede tilværelse mm. Så mit ønske er, at du har alt den støtte i verden til at komme igennem dette og til at være der for din far. De bedste ønsker..

Tak for at du delte din historie og tak for dine råd! Jeg har kigget på lungeforeningens hjemmeside og fået svar på mange spørgsmål.