Til jer som er endt med akut kejsersnit.

Håber ikke at jeg har forskrækket dig med min historie for det var ikke meningen

Omsorgsgiver skriver:

Jeg fik aks. september 2011 med min datter. Hele forløbet op til gik som det skulle og jeg åbnede mig stille og roligt men pludselig kunne de se at hendes hjerterytme var for høj så de besluttede sig for at tage en blodprøve fra hendes hovedbund. Da svaret kom efter det gik det stærkt. Hun fik ikke ilt nok kunne de se gennem blodprøven og de var bange for at hun ikke have kræfter til at gennemgå en normal fødsel. Derfor kørte de meget hurtig afsted med mig. Jeg husker det som meget forvirrende og jeg begyndte at græde. Min kæreste var ganske vist også forvirret. Jeg fik noget at drikke som åbenbart skulle gøre sådan at hvis jeg kom i fuld narkose så ville jeg ikke kaste op. (tror det var det) Men jeg havde fået forinden da fødslen var fint på vej epi så de begyndte at skære i mig. Men jeg kunne desværre mærke det Jeg prøvede virkelig at bide smerten i mig for jeg ville opleve når min datter kom til verden. Det første skrig, at se og mærke hende men nej Jeg kom i fuld narkose. Jeg blev efterfølgende kørt til opvågningen og så min datter 2-3 timer efter.
Det hele var meget følelsesladet og den dag i dag har jeg stadig ikke accepteret at det endte sådan. Min største drøm var at føde selv. Jeg føler mig godt og grundig snydt og føler misundelse når jeg hører/læser om andres normale fødsler. Men min datter er heldigvis sund og rask
Men jeg håber indeligt at jeg kan føde selv næste gang!!

Puha, sikke en omgang for dig  Jeg er helt mundlam. Det er bare ikke fair at man ikke er vågen når ens baby kommer til verden, men hvis det er nødvendigt så må det jo bare være sådan. Men jeg forstår udemærket at du er ked af at det gik sådan.

Men det er dejligt at læse at din datter er sund og rask, og jeg krydser alt hvad jeg kan for at du kan føde selv næste gang. Det er også bare en fantastisk oplevelse  

 

Mange tak for dit svar 

Omsorgsgiver skriver:

Håber ikke at jeg har forskrækket dig med min historie for det var ikke meningen

Bliver ikke sådan forskrækket, for jeg håber og tror at de er opmærksomme på at baby ikke har lagt som den skulle her i de sidste uger, så de er nok forberedt på begge dele derovre 

Bliver mere trist af at læse hvordan andre har det med at de ikke selv har kunne føde, for det er virkelig også en fantastisk oplevelse, så ja, som sagt krydser jeg alt hvad jeg kan for dig 

HelloKitty2 skriver:

Hej 

Sagen er den at mit barn ligger i skråstilling. Jeg har været til vendingsforsøg og det gik også godt, men baby ville bare ikke blive liggende. Så lægerne synes at fordi hovedet næsten ligger hvor det skal, så venter vi og ser om ikke det er faldet på plads når fødslen går igang. Hvis baby ikke ligger som den skal, så bliver det til et akut kejsersnit. Egentligt har jeg haft det helt fint med det, men nu hvor jeg kun har 11 dage til termin er jeg faktisk blevet ret nervøs for at det ender i akut kejsersnit, da jeg er ret sikker på at baby ikke har lagt sig hvor den skal. Det kan selvfølgelig nåes endnu, men alligevel.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre jeres oplevelser med akut kejsersnit. Altså, gik det stærkt? Var I i fuld narkose, eller kun med rygmarvs bedøvelse? Var jeres baby meget påvirket? Og hvor længe var i indlagt? Ja, alt hvad i har at fortælle om det vil jeg sætte kæmpe pris på at høre om 

Jeg skal føde i Odense, så hvis du fik lavet kejsersnit der vil jeg også meget gerne høre din mening om personalet derovre 

Jeg var blevet fortalt hele vejen igennem at min søn lå med hovedet nede, men da jeg fik taget mit vand, så kunne jm på sygehuset ikke rigtig mærke hvordan han lå med hovedet. 

Jeg havde en virkelig hård og forfærdelig oplevelse, fødslen varede i godt 12-13 timer, og fik da også prinsesse stikket som gjorde det til en smule bedre oplevelse på fødegangen. Mdn alt i alt, havde min bettefis det ikke godt og derfor måtte de hurtigt få ham ud, jeg ville så gerne være vågen og se ham, men desværre virkede medicinen ikke at jeg mærkede kniven som de skar mig op med, så fik en fuldnakose. 

Håber du får en god fødsel og at du ikke går igennem det samme. Men  hvad gør man ikke får at få sig en lille vidunder vil gerne have en mere men venter nok lige et par år hehe! 

Puster ve støv mod din retning;-)

Smil skriver:

Hej

Jeg fik for 3 ½ år siden akut kejsersnit i fuld narkose på OUH. Men er lidt bange for, at min historie virker lidt voldsom og vil nødig gøre dig unødig bange  Forestiller mig, at man fra starten af din fødsel er meget opmærksom på, at den lille (måske) ikke ligger korrekt og derfor vil gribe hurtgere til et kejsersnit, så det ikke behøver at gå så stærkt som mit.  

Jeg havde 20 timer i aktiv fødsel, hvor diverse ting blev forsøgt bl.a. fik jeg epiduralblokade og vedrop på max styrke. Min lille pige nåede så langt ned, at man kunne se hendes hårtop, men det lykkedes ikke at få hende ud med sugekoppen, som simpelthen faldt af. Derefter dykkede hendes hjertelyd voldsomt og jeg begyndte at bløde kraftigt og så blev der råbt: "vi kører NU" - og så går det bare stærkt! De løb af sted med mig og direkte på operationsbordet, hvor jeg kom i fuld narkose, da der ikke var tid til at køre epiduralblokaden op - 8 min efter, at der var blevet råbt vi kører, var hun ude. En sund og rask lille pige

Det skal ikke være nogen hemmelighed - et kejsersnit i  fuld narkose er en voldsom og lidt skræmmende oplevelse. Jeg føler mig ikke snydt for ikke at have født selv, fordi jeg nåede så langt i forløbet. Men jeg føler mig snydt for ikke at høre det første skrig, ikke se hende som hun "rigtig" så ud, da hun kom til verden.. Jeg så hende 3-t4 timer senere, hvor hun kom fint pakket ind med en lille hue og ble på i den lille plastic vugge - det er det der er det mærkelige..

Men det skal også siges, at det er meget sjældent et kejsersnit ender i fuld narkose - har vi efterfølgende fået af vide af flere fødselslæger på OUH. 

Personalet på OUH er meget søde og profesionelle, så du er i trygge hænder  Vi kom hjem på 4 dagen. I dag får manden/partner stort set altid lov til at være medindlagt sammen med moderen, hvilket virkelig er en god ting - der er lidt trængt, da man jo så f.eks. er 2 par på en tomandsstue - men jeg synes det gik fint

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående - ellers må du endelig bare spørge igen

Kærlig hilsen SMIL

Åh hvor jeg kender den følelse af at man ikke hørte sit barns første skrig og ikke ser sit barn med d samme. Jeg havde nøjagtig samme følelser 

Ønskebarnet12 skriver:

Jeg var blevet fortalt hele vejen igennem at min søn lå med hovedet nede, men da jeg fik taget mit vand, så kunne jm på sygehuset ikke rigtig mærke hvordan han lå med hovedet. 

Jeg havde en virkelig hård og forfærdelig oplevelse, fødslen varede i godt 12-13 timer, og fik da også prinsesse stikket som gjorde det til en smule bedre oplevelse på fødegangen. Mdn alt i alt, havde min bettefis det ikke godt og derfor måtte de hurtigt få ham ud, jeg ville så gerne være vågen og se ham, men desværre virkede medicinen ikke at jeg mærkede kniven som de skar mig op med, så fik en fuldnakose. 

Håber du får en god fødsel og at du ikke går igennem det samme. Men  hvad gør man ikke får at få sig en lille vidunder vil gerne have en mere men venter nok lige et par år hehe! 

Puster ve støv mod din retning;-)

Jeg er også rigtig glad for at vi fandt ud af at baby ikke lå som den skulle. Jeg havde også fået at vide at hovedet lå nede, men jeg fik en vægtscanning fordi min JDM skønnede baby til 3000 gram i uge 36, og i og med min krop er lav og spinkel ville hun være sikker på at jeg selv kunne føde, da vi jo ellers skulle aftale et kejsersnit. Men da jeg så (ca. 45 minutter efter min JDM havde mærket at hovedet lå nede) kom jeg op til den her scanning, hvor lægen først mærkede på min mave og sagde at hovedet lå præcis samme sted som min JDM lige havde sagt. Da hun så satte scanneren på, viste det sig altså at være en lille numse der lå der. Så det var rigtig heldigt at jeg kom til den scanning 

Det lyder også til at have været en hård omgang for dig. Puha, håber ikke at jeg kommer igennem det samme. Håber bare at jeg kan føde selv, men det er rigtig dejligt at der er nogen der vil dele deres oplevelser med mig. Det sætter jeg pris på 

 

Ja tak, pust alt hvad du kan 

Jeg fik aks med min søn sidste år.
Jeg blev sat i gang to gange og fik veer mm, men jeg udvidede mig ikke.

Min søns hjerterytme steg rigtig meget, og mit blodtryk blev faretruende lavt, så de turde ikke vente på, om det ville komme af sig selv, og derfor fik jeg et semi akut ks.

Jeg havde det svært med det bagefter, da jeg følte, det var et nederlag, men i dag har jeg det ok med det.

Jeg vil dog sige, jeg er glad for, jeg ikke skal have flere børn, for jeg ville ikke turde blive gravid igen, da jeg ikke ønsker et ks mere.

Du kan læse min fb her https://www.baby.dk/debat/161812pi1/foedselsberetni nger/fb-af-adam--aks-16-02-12.aspx

Held og lykke med det hele