Opdragelse..

Hvorfor kan man ikke få en manual til det med at være forældre.  

Man hører tit at folk siger, at sådan som mine forældre opdrog mig vil jeg I HVERT FALD ikke opdrage mit barn! Er det sådan hos jer?

Jeg har det sådan. Og alligevel begår jeg nogle af de samme "fejl" som mine forældre gjorde. Forleden dag skældte jeg den ældste ud og da jeg havde sagt min svada hørte jeg pludselig mig selv og jeg sagde med det samme undskyld. Det er helt klart anderledes end min mor eftersom hun aldrig gjorde sådan. Det ligger ikke til familien at sige ordet.

Men det gjorde jeg. For det jeg sagde var ikke pænt og hun blev meget ked af det

altså nu er jeg godt nok ikke forælder endnu, men hvis jeg en dag bliver forælder så tror jeg da meget af det mine gjorde er noget jeg vil føre videre .. men der er helt klart ting som min kærestes forældre gjorde imod ham som jeg ved gud ikke håber HAN fører videre..

Altså der er ting som jeg vil føre videre og ting som jeg ikke vil.

Men hvad sagde du dog? (helt ok hvis du ikke vil fortælle hvad du sagde)

Jeg synes altid jeg snakker pænt til Freja, og håber ved gud altid jeg kommer til det - på trods af at hun selvfølgelig også skal irettesættes en gang i mellem. 

Frk.S skriver:

Altså der er ting som jeg vil føre videre og ting som jeg ikke vil.

Men hvad sagde du dog? (helt ok hvis du ikke vil fortælle hvad du sagde)

Jeg synes altid jeg snakker pænt til Freja, og håber ved gud altid jeg kommer til det - på trods af at hun selvfølgelig også skal irettesættes en gang i mellem. 

Hun skulle knække æg og så fik hun smadret 2 æg på kanten af en skål og så overtog jeg og sagde at hun skulle kigge efter for hun kunne tydligvis ikke finde ud af det hvorpå hun brød grædende sammen og sagde, at hun gjorde sit bedste. Hun gik op på værelset og jeg fulgte efter imens jeg sagde undskyld.  

Vi blev gode venner bagefter og jeg viste hende hvordan man gjorde uden at de gik i smadder så det blev en god stund men for pokker. Min far var så meget ind over der

Lullaby skriver:

Hvorfor kan man ikke få en manual til det med at være forældre.  

Man hører tit at folk siger, at sådan som mine forældre opdrog mig vil jeg I HVERT FALD ikke opdrage mit barn! Er det sådan hos jer?

Jeg har det sådan. Og alligevel begår jeg nogle af de samme "fejl" som mine forældre gjorde. Forleden dag skældte jeg den ældste ud og da jeg havde sagt min svada hørte jeg pludselig mig selv og jeg sagde med det samme undskyld. Det er helt klart anderledes end min mor eftersom hun aldrig gjorde sådan. Det ligger ikke til familien at sige ordet.

Men det gjorde jeg. For det jeg sagde var ikke pænt og hun blev meget ked af det

Jeg har det lige modsat! Jeg har altid sagt at jeg gerne vil opdrage min datter, som min mor har opdraget mig og min søster. Alle forældre fejler engang imellem og det skal der være plads - i det store hele så ville jeg ønske at min mor havde skrevet en manual til mig, så jeg vidste hvad hun har gjort i forskellige situationer.

Hun vil altid være min rollemodel, både i livet og i opdragelsen af mit barn og evt. fremtidige børn.

/Fenja

Lullaby skriver:

Hun skulle knække æg og så fik hun smadret 2 æg på kanten af en skål og så overtog jeg og sagde at hun skulle kigge efter for hun kunne tydligvis ikke finde ud af det hvorpå hun brød grædende sammen og sagde, at hun gjorde sit bedste. Hun gik op på værelset og jeg fulgte efter imens jeg sagde undskyld.  

Vi blev gode venner bagefter og jeg viste hende hvordan man gjorde uden at de gik i smadder så det blev en god stund men for pokker. Min far var så meget ind over der

Det kan jeg godt forstå du fik det skidt over. Det var da også vildt synd for hende.

MEN når du nu kunne finde ud af at sige undskyld til hende, synes jeg det er ok. Hvis du bare havde ladet hende gå og være ked og såret, havde det været så synd.

Du har tacklet din egen dumme kommentar fint. 

At sige undskyld er også en vigtig del af det at opdrage sine børn!

Jeg siger tit undskyld, hvis jeg som dig kommer til at sige noget der lød hårde end det var ment. Den situation du der beskriver, ku lige så godt ha foregået mellem mig og thea.

Nu er thea jo 4 år og vil bare gerne hjælpe med alt, hvilket ik altid går helt godt, og der ka jeg også godt blive ireterret, og komme til at sige noget der lyder hårde, men så ser thea bare på mig og siger Mor jeg bliver ked af det, når du snakker hårdt til mig.

Hun er nok lidt "skadet" af at jeg er pædagog, og opdrager efter devisen "brug dine ord" vh stine

StineW79 skriver:

At sige undskyld er også en vigtig del af det at opdrage sine børn!

Jeg siger tit undskyld, hvis jeg som dig kommer til at sige noget der lød hårde end det var ment. Den situation du der beskriver, ku lige så godt ha foregået mellem mig og thea.

Nu er thea jo 4 år og vil bare gerne hjælpe med alt, hvilket ik altid går helt godt, og der ka jeg også godt blive ireterret, og komme til at sige noget der lyder hårde, men så ser thea bare på mig og siger Mor jeg bliver ked af det, når du snakker hårdt til mig.

Hun er nok lidt "skadet" af at jeg er pædagog, og opdrager efter devisen "brug dine ord" vh stine

Det er sjovt du nævner det med at det er vigtigt at sige undskyld - kom til at sidde og tænke på at min mor faktisk meget sjældent sagde undskyld da vi var børn ( min søster og jeg). Tror jeg har hørt det få gange i mit liv fra hende. Har senere fået en "forklaring" - min mor har aldrig sagt noget for så at sige undskyld, fordi hun mente at det virker modsat på børn - at hun så ikke stod inde for det hun sagde og det gjorde hun.

Skal så lige tilføjes at jeg ikke kan huske på nogle tidspunkter at min mor har talt "grimt" til hverken min søster eller jeg.

Jeg undskylder faktisk heller ikke - det er sjældent. Men når jeg gør - ligesom min mor, så mener jeg det også - og så er det fordi jeg virkelig har jokket i spinaten.

Tror vi har brugt andre metoder, som dækker ordet undskyld og som i min verden nok er bedre end ordet, nemlig at der sker en handling i stedet for. Jeg har altid fået et kram, kys - altså en forsoning, men uden ordet "undskyld".

/Fenja

Fenja09 skriver:

Det er sjovt du nævner det med at det er vigtigt at sige undskyld - kom til at sidde og tænke på at min mor faktisk meget sjældent sagde undskyld da vi var børn ( min søster og jeg). Tror jeg har hørt det få gange i mit liv fra hende. Har senere fået en "forklaring" - min mor har aldrig sagt noget for så at sige undskyld, fordi hun mente at det virker modsat på børn - at hun så ikke stod inde for det hun sagde og det gjorde hun.

Skal så lige tilføjes at jeg ikke kan huske på nogle tidspunkter at min mor har talt "grimt" til hverken min søster eller jeg.

Jeg undskylder faktisk heller ikke - det er sjældent. Men når jeg gør - ligesom min mor, så mener jeg det også - og så er det fordi jeg virkelig har jokket i spinaten.

Tror vi har brugt andre metoder, som dækker ordet undskyld og som i min verden nok er bedre end ordet, nemlig at der sker en handling i stedet for. Jeg har altid fået et kram, kys - altså en forsoning, men uden ordet "undskyld".

/Fenja

Ja jeg gør det også kun når jeg har jokket i spinaten, men syntes også at det er rimeligt, hvis jeg er kommet til at sige noget der lød hårde end det var ment.

Og jeg siger det kun når jeg mener det. Så på den måde syntes jeg ik det mister sin betydning. 

Her ka en undskyldning også sagtens være et kram! Vh stine

Fenja09 skriver:

Det er sjovt du nævner det med at det er vigtigt at sige undskyld - kom til at sidde og tænke på at min mor faktisk meget sjældent sagde undskyld da vi var børn ( min søster og jeg). Tror jeg har hørt det få gange i mit liv fra hende. Har senere fået en "forklaring" - min mor har aldrig sagt noget for så at sige undskyld, fordi hun mente at det virker modsat på børn - at hun så ikke stod inde for det hun sagde og det gjorde hun.

Skal så lige tilføjes at jeg ikke kan huske på nogle tidspunkter at min mor har talt "grimt" til hverken min søster eller jeg.

Jeg undskylder faktisk heller ikke - det er sjældent. Men når jeg gør - ligesom min mor, så mener jeg det også - og så er det fordi jeg virkelig har jokket i spinaten.

Tror vi har brugt andre metoder, som dækker ordet undskyld og som i min verden nok er bedre end ordet, nemlig at der sker en handling i stedet for. Jeg har altid fået et kram, kys - altså en forsoning, men uden ordet "undskyld".

/Fenja

Hun fik både kram, kys og undskyld. Mine forældre har altid brugt ord og ikke så megen kram. Men dog er undskyld ikke en af de ord de har brugt flittigst. Kan ikke engang huske det er blevt brugt. Også selvom det er dem der har været forkert på den eller har sagt noget grimt. Kan huske engang min mor sagde jeg lignede en luder. Ikke engang der fik jeg en undskyldning. Jeg var 15 og skulle møde mine svigerforældre for 1. gang så var meget usikker..