Han er "kun" navngivet.....

Maja84 skriver:

Hvis i er medlem af den danske folkekirke, skulle navngivning eller dåb ikke have betydning
Mener kun man kan blive begravet på kirkernes kirkegård hvis man er medlem af folkekirken, ellers bliver man begravet på en alm kirkegård, omkostningerne er bare anderledes hvis man ikke er medlem af folkekirken.
Feks har vi her i Fredericia, kirkegårde liggende tilhørende de forskellige kirker, men har bla også assistenskirkegården få meter fra hvor vi bor, og der ligger både medlemmer af folkekirken, muslimer, jøder, katolikker, jhv, mormoner, ateister osv osv :-)

Altså, både faren og jeg er medlemmer (og begge døbt), så går han ind under vores medlemsskab eller skal han være døbt...Er dåben ligesom et "optagelsesritual" ? (Ja, ved godt at jeg lyder dum, men jeg er virkelig ikke inde i de ting)

Pikku Myy skriver:

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at præsten vil sige nej, men jeg er selvfølgelig ikke sikker ...

Hvad med at spørge den pågældende præst?

Jeg er ret overbevist om at hun ikke vil sige nej, men jeg var bare i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre....

Ja, tror også at jeg vil prøve at snakke med hende...

Elgaard73 skriver:

Altså, både faren og jeg er medlemmer (og begge døbt), så går han ind under vores medlemsskab eller skal han være døbt...Er dåben ligesom et "optagelsesritual" ? (Ja, ved godt at jeg lyder dum, men jeg er virkelig ikke inde i de ting)

Ved godt det er en gammel tråd, men faldt lige over den og har jo stået der.

Min datter var "kun" navngivet og jeg ønskede ikke hun skulle døbes bare fordi hun døde - dog var jeg ikke i tvivl om, der skulle være en kirkelig handling alene af den grund at der skulle være et på gensyn og præster er fantastiske til at gøre det smukt (har bisat min far uden præst og det var en forfærdelig oplevelse - af mange årsager). Og min mand (der ikke er medlem af folkekirken og kommer med en italiensk kultur) ønskede hun skulle begraves. Vi spurgte aldrig om det kunne lade sig gøre og mødte heller aldrig at det kunne det ikke. Hun har gravsted som endda grundet hun er barn har været helt gratis (ellers betaler man noget for at få retten til det gravsted x antal år) og ved den kirkelige handling kunne så og sige alt lade sig gøre: vi ønskede der skulle spilles en italiensk sang (på anlæg) og trosbekendelsen blev sagt på italiensk så min mands familie kunne forstå.

Der er jo en del børn der dør uden mulighed for dåb - man kan kun døbes når man er levende - de kan blive velsignet hvis man ønsker det. Og de kan alle begraves/bisættes i den danske folkekirke hvis man ønsker det.

line

lineog4 skriver:

Ved godt det er en gammel tråd, men faldt lige over den og har jo stået der.

Min datter var "kun" navngivet og jeg ønskede ikke hun skulle døbes bare fordi hun døde - dog var jeg ikke i tvivl om, der skulle være en kirkelig handling alene af den grund at der skulle være et på gensyn og præster er fantastiske til at gøre det smukt (har bisat min far uden præst og det var en forfærdelig oplevelse - af mange årsager). Og min mand (der ikke er medlem af folkekirken og kommer med en italiensk kultur) ønskede hun skulle begraves. Vi spurgte aldrig om det kunne lade sig gøre og mødte heller aldrig at det kunne det ikke. Hun har gravsted som endda grundet hun er barn har været helt gratis (ellers betaler man noget for at få retten til det gravsted x antal år) og ved den kirkelige handling kunne så og sige alt lade sig gøre: vi ønskede der skulle spilles en italiensk sang (på anlæg) og trosbekendelsen blev sagt på italiensk så min mands familie kunne forstå.

Der er jo en del børn der dør uden mulighed for dåb - man kan kun døbes når man er levende - de kan blive velsignet hvis man ønsker det. Og de kan alle begraves/bisættes i den danske folkekirke hvis man ønsker det.

line

Hvor gør det mig ondt med jeres datter. Men tusind tak for dit svar, det giver mig altså lidt ro. Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om, at han måske ikke måtte ligge ved sin familie, hvis det værste skulle ske. 

Jeg skal have taget mig sammen til at lige snakke lidt med vores præst, men det er bare lidt et bizart og svært emne at bringe op. Min svigermor blev direkte sur, en dag jeg nævnte det og sagde at sådan noget skulle man ikke snakke om, for sådan noget skete ikke. Hendes uvidenhed/fejhed, I know, men jeg blev alligevel lidt ramt af følelsen af, at jeg var forkert/tosset i hovedet, for overhovedet at gå og nævne sådan noget.

Men endnu en gang, tusind tak for dit svar, selv om jeg ville ønske at det var en erfaring, du ikke havde.

Ja, advarer lige på forhånd... Det er lidt et skræmmende og følsomt  emne..  Og lidt undskyld  på forhånd, at jeg bringer det op.

Herhjemme har vi i den senere tid, snakket en del om tabet af ens barn. Det kommer sig lidt af, den unge mor der mistede sin 2 årige søn for nyligt. (Hende med de meget omdiskuterede billeder på FB)

Hendes tragedie har bare sat en masse tanker igang og en hjerteskærende erkendelse af, at sådanne frygtelige ting bare nogle gang sker... ( Får helt kvalme ved tanken ) 

Det er altså ikke sådan, at jeg sidder og planlægger begravelse eller noget, men alligevel... Der er bare nogle ting jeg gerne vil tage lidt stilling til.

F.eks kom vi til at snakke om, hvor han skulle begraves (vores familier ligger på hver deres kirkegård) Jeg ville så gerne have at han skulle begraves hos sin mormor ( min mor døde for 4 år siden) og det syntes min mand er en god ide.... Men, men, men.... kan han overhovedet blive det, når han kun er navngivet og ikke døbt...? Og hvis ikke, hvor skal han så begraves...?

Oven i den ubærelige sorg over at miste sit barn, ville jeg bare slet ikke kunne rumme, at han i det mindste ikke kom til at ligge hos sin familie efter livet... Så kære kloge kvinder, ved I hvordan det hænger sammen, når ens barn "blot" er navngivet...?

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har et behov for at have styr på sådanne ting... Måske er det fordi, at oven i chokket over min mors død, blev jeg dengang bare blæst helt omkuld af alle de ting man pludselig skulle tage stilling til i forbindelse med et menneskes sidste rejse...

Det blev lidt langt...Undskyld... Og undskyld at jeg bringer så følsomt et emne op...

Det kommer an på om han er medlem af folkekirken hvordan reglerne er - ikke om han er døbt (alle mennesker er automatisk medlem af folkekirken, man skal aktivt melde sig ud).

I min familie er vi ikke medlem af folkekirken.

Man kan begraves på kirkegården på lige linje med andre, men man skal betale for det. Derudover kan man ikke begraves fra kirken, men fra kapellet. Men de fleste kirker har fine kapeller.

Det er vist de eneste forskelle.

modesty skriver:

Det kommer an på om han er medlem af folkekirken hvordan reglerne er - ikke om han er døbt (alle mennesker er automatisk medlem af folkekirken, man skal aktivt melde sig ud).

I min familie er vi ikke medlem af folkekirken.

Man kan begraves på kirkegården på lige linje med andre, men man skal betale for det. Derudover kan man ikke begraves fra kirken, men fra kapellet. Men de fleste kirker har fine kapeller.

Det er vist de eneste forskelle.

Tak for svar. Jamen, hvis det kører helt automatisk, så er han medlem af folkekirken. Og det er både min mand og jeg også.

Men jeg tror at jeg er nød til at tage mig sammen og slå et smut op omkring vores præst og høre hvordan det helt nøjagtig foregår i vores sogn. Syntes at jeg kan høre at det foregår lidt forskelligt, fra sted til sted.

Ellers må vi jo bare få ham døbt, så er vi jo da på den sikre side. Og svigermor vil blive helt ekstatisk. Hun har stadig traumer over at vi fravalgte dåben