Jeg har altså lige brug for at lufte mine tanker og høre nogle meninger fra andre end familien, så jeg håber nogle af jer vil komme med jeres meninger.
Jeg er på barsel med lillebror og nyder at have dem begge hjemme og både lillebror og storesøster elsker at være hjemme.
Inden jeg gik på barsel arbejdede jeg 3 dage om ugen hvor storesøster blev passet på skift af bedsteforældrene, så hun har aldrig været i institution. Hun bliver 3 til april. Det har hele tiden været meningen, at hun skulle i børnehave når hun bliver 3.
Vi fik tilbudt børnehave plads med start 1. marts, men den sagde jeg nej til da jeg synes det var for tidligt at starte. Nu har hun så fået tilbudt en ny plads fra 1. april.
Jeg er virkelig i vildrede om hvad vi skal gøre for jeg synes, at så længe vi alle trives med at gå hjemme (selvfølgelig vigtigst at storesøster trives med det) og jeg alligevel går hjemme kan hun ligeså godt være hjemme hos mig og vi kan spare de penge det er jo mange penge der pludselig vil ryge til børnehave og jeg går snart på dagpenge.
Nu er det også snart sommer, også vil hun jo alligevel ikke være i børnehave det meste af juli måned pga ferie.
Jeg kan virkelig ikke finde ud af hvad vi skal gøre. Min mand mener hun skal afsted nu, fordi han mener det er mig der har svært ved at klippe naglestrengen (som han kalder der) og bare bliver ved med at udskyde det.
Min mor synes vi skal vente da det jo er mange penge for noget vi som sådan ikke har brug for og når jeg alligevel er på legeplads med lillebror kan storesøster jo ligeså godt være med.
Jeg skal starte arbejde slut august så til den til skal hun jo afsted og de skal lillebror også.
Ulempen er lidt at hvis vi venter med at sende hende afsted, skal vi køre to børn ind samtidig, men det ville vi jo nok klare.
Hvad tænker I?
Har brug for nogle meninger fra nogen som kan se tingene lidt udefra og måske har nogle forslag til ting vi skal tage med i vores beslutning.
Håber der er nogen der vil komme med deres synspunkter.
Sorry det blev lidt langt og måske også lidt rodet, men spørg endelig hvis der er noget I ikke forstår.
Anmeld