Årh altså, dumme mig. (Langt)

Sagen er den at vi nu har prøvet at blive gravide i mere end 2 år. Vi har nu været ved lægen og er i gang med at få taget diverse prøver og kæresten skal så have lavet en sædprøve, som lægen fik henvist til for mere end 3 uger siden, men der var så gået noget galt med henvisningen. Så det er først i dag at vi har fået en dato for hvornår han skal aflevere den. Det er så D. 21/3. Nu har vi så os ventet siden første lægebesøg som var først i november :/ 

Nu til det mit indlæg handler om:

Jeg startede i nyt job for 5 måneder siden, hvor en af mine kollegaer gik på barsel. Jeg var/er meget glad på hendes vegne og har snakket en del med hende om vores store ønske om en lille spunk, hvilket har hjulpet mig en del. D. 23/12 fortæller endnu en kollega så at han skal være far. Jeg bliver selvfølgelig glad på hans og kærestens vegne, men kunne godt mærke at det gik mig meget på og fik hevet mig selv op ved at tænke det nok skal blive vores tur.

MEN så i dag kommer endnu en kollega og fortæller at hans kæreste er gravid og denne gang kunne jeg bare ikke mere.. Sagde pænt tillykke og skyndte mig ud, havde bare lyst til grave mig ned. Øv altså.

Ville ikke rigtig noget med dette indlæg, men havde en trang til at dele mine tanker med nogen . Tak fordi i læste med

Anonym skriver:

Sagen er den at vi nu har prøvet at blive gravide i mere end 2 år. Vi har nu været ved lægen og er i gang med at få taget diverse prøver og kæresten skal så have lavet en sædprøve, som lægen fik henvist til for mere end 3 uger siden, men der var så gået noget galt med henvisningen. Så det er først i dag at vi har fået en dato for hvornår han skal aflevere den. Det er så D. 21/3. Nu har vi så os ventet siden første lægebesøg som var først i november :/ 

Nu til det mit indlæg handler om:

Jeg startede i nyt job for 5 måneder siden, hvor en af mine kollegaer gik på barsel. Jeg var/er meget glad på hendes vegne og har snakket en del med hende om vores store ønske om en lille spunk, hvilket har hjulpet mig en del. D. 23/12 fortæller endnu en kollega så at han skal være far. Jeg bliver selvfølgelig glad på hans og kærestens vegne, men kunne godt mærke at det gik mig meget på og fik hevet mig selv op ved at tænke det nok skal blive vores tur.

MEN så i dag kommer endnu en kollega og fortæller at hans kæreste er gravid og denne gang kunne jeg bare ikke mere.. Sagde pænt tillykke og skyndte mig ud, havde bare lyst til grave mig ned. Øv altså.

 

 

Ville ikke rigtig noget med dette indlæg, men havde en trang til at dele mine tanker med nogen . Tak fordi i læste med

Anonym skriver:

Sagen er den at vi nu har prøvet at blive gravide i mere end 2 år. Vi har nu været ved lægen og er i gang med at få taget diverse prøver og kæresten skal så have lavet en sædprøve, som lægen fik henvist til for mere end 3 uger siden, men der var så gået noget galt med henvisningen. Så det er først i dag at vi har fået en dato for hvornår han skal aflevere den. Det er så D. 21/3. Nu har vi så os ventet siden første lægebesøg som var først i november :/ 

Nu til det mit indlæg handler om:

Jeg startede i nyt job for 5 måneder siden, hvor en af mine kollegaer gik på barsel. Jeg var/er meget glad på hendes vegne og har snakket en del med hende om vores store ønske om en lille spunk, hvilket har hjulpet mig en del. D. 23/12 fortæller endnu en kollega så at han skal være far. Jeg bliver selvfølgelig glad på hans og kærestens vegne, men kunne godt mærke at det gik mig meget på og fik hevet mig selv op ved at tænke det nok skal blive vores tur.

MEN så i dag kommer endnu en kollega og fortæller at hans kæreste er gravid og denne gang kunne jeg bare ikke mere.. Sagde pænt tillykke og skyndte mig ud, havde bare lyst til grave mig ned. Øv altså.

 

 

Ville ikke rigtig noget med dette indlæg, men havde en trang til at dele mine tanker med nogen . Tak fordi i læste med

Hej med dig..

Ville ikke lige forlade tråden uden at sende dig et kram. Dine følelser er helt normale. Jeg tror de fleste som gerne vil være gravide og kæmper for det, enten hjemme i dobbelsengen eller på fertilitetsklinikker, har været der hvor du er. JEG har været der. Det er så hårdt når man brændende ønsker sig et barn og barnet lader vente på sig. Vi endte med IVF behandling og Felix kom til i 3. forsøg. Selv om det var en følelsesmæssig op og nedtur så er det ALT værd når man har fået et barn.

Kram, tanker og forståelse herfra Malene

Malene76 skriver:

Hej med dig..

Ville ikke lige forlade tråden uden at sende dig et kram. Dine følelser er helt normale. Jeg tror de fleste som gerne vil være gravide og kæmper for det, enten hjemme i dobbelsengen eller på fertilitetsklinikker, har været der hvor du er. JEG har været der. Det er så hårdt når man brændende ønsker sig et barn og barnet lader vente på sig. Vi endte med IVF behandling og Felix kom til i 3. forsøg. Selv om det var en følelsesmæssig op og nedtur så er det ALT værd når man har fået et barn.

Kram, tanker og forståelse herfra Malene

Tak, det er bare så svært at blive ved med at holdet modet oppe og håbet i live  

Nu siger du 3 forsøg, hvor lang tid vil det sige I var i behandling ?  

Vi skal jo højst sandsynligt starte i behandling, når alle prøver er taget . Så det kunne være rart at vide hvor lang tid 1 forsøg ca. vare.

Anonym skriver:

Tak, det er bare så svært at blive ved med at holdet modet oppe og håbet i live  

 

Nu siger du 3 forsøg, hvor lang tid vil det sige I var i behandling ?  

Vi skal jo højst sandsynligt starte i behandling, når alle prøver er taget . Så det kunne være rart at vide hvor lang tid 1 forsøg ca. vare.

Nej man bliver så modløs og tror aldrig det bliver ens tur til at opleve det mirakel det er at blive mor. Det er helt normalt tror jeg. Det jeg synes der var værst, var faktisk at vi aldrig fik lov at overraske vores venner og familie med en graviditet. Vi valgte at være meget åbne om vores behandling, det var en stor hjælp at folk vidste det. Jeg var først i behandling med næsespray, det virkede overhovedet ikke, min krop forsatte som inden næsesprayen. Så blev vi stoppet i den behandlig og måtte vente til jeg havde hans alm. mens en gang inden jeg kunne gå i gang igen. 2. gang skulle jeg starte med at stikke mig, det virkede rigtig godt og der blev taget 14 (tror jeg) æg ud. Desværre var de så dårlige at ingen blev befrugtet. Så der var ingen til opsætning. Igen skulle jeg have en alm. mens inden jeg kunne starte op igen. 3. gang startede jeg med at sprøjte mig med et nyt præperat, det resulterede i 6 gode æg. Jeg var ret ked af det lave antal. 2 af dem havde befrugtet sig og var i den bedste klasse af befeugtede æg. Dem fik vi sat op i påsken 11. Det resulterede i Felix. Jeg smed mine p-piller julen 08, vi startede de første undersøgelser januar 10 og Felix er født sidst januar 12. Selvom det har været hårdt ind i mellem og vi har tudet mange tårer, så er det bare det hele værd.  Vi regner med at gå i gang igen snart.

Håber I får masser af medvind i jeres forløb.

KH Malene

Malene76 skriver:

Nej man bliver så modløs og tror aldrig det bliver ens tur til at opleve det mirakel det er at blive mor. Det er helt normalt tror jeg. Det jeg synes der var værst, var faktisk at vi aldrig fik lov at overraske vores venner og familie med en graviditet. Vi valgte at være meget åbne om vores behandling, det var en stor hjælp at folk vidste det. Jeg var først i behandling med næsespray, det virkede overhovedet ikke, min krop forsatte som inden næsesprayen. Så blev vi stoppet i den behandlig og måtte vente til jeg havde hans alm. mens en gang inden jeg kunne gå i gang igen. 2. gang skulle jeg starte med at stikke mig, det virkede rigtig godt og der blev taget 14 (tror jeg) æg ud. Desværre var de så dårlige at ingen blev befrugtet. Så der var ingen til opsætning. Igen skulle jeg have en alm. mens inden jeg kunne starte op igen. 3. gang startede jeg med at sprøjte mig med et nyt præperat, det resulterede i 6 gode æg. Jeg var ret ked af det lave antal. 2 af dem havde befrugtet sig og var i den bedste klasse af befeugtede æg. Dem fik vi sat op i påsken 11. Det resulterede i Felix. Jeg smed mine p-piller julen 08, vi startede de første undersøgelser januar 10 og Felix er født sidst januar 12. Selvom det har været hårdt ind i mellem og vi har tudet mange tårer, så er det bare det hele værd.  Vi regner med at gå i gang igen snart.

Håber I får masser af medvind i jeres forløb.

KH Malene

Tak fordi du gider dele jeres forløb, det er rart at få et eksempel at forholde sig til  

Anonym skriver:

Tak fordi du gider dele jeres forløb, det er rart at få et eksempel at forholde sig til  

Det gør jeg gerne.. Jeg har jo selv været der for ikke så længe siden og vi regner med at gå i gang igen snart. Så jeg kender jo følelserne omkring det.  Spørg endelig hvis du vil vide mere.

KH Malene

Malene76 skriver:

Det gør jeg gerne.. Jeg har jo selv været der for ikke så længe siden og vi regner med at gå i gang igen snart. Så jeg kender jo følelserne omkring det.  Spørg endelig hvis du vil vide mere.

KH Malene

Det er virkelig sødt af dig 

Anonym skriver:

Det er virkelig sødt af dig 

TAk, men det var så lidt.

KH Malene

Ville ikke smutte uden at give dig en krammer - det har du tydeligvis brug for!

Håber der snart er held hos jer!