Angst for fødsel. Hvorfor?

o1Mutte skriver:

Hej piger! Jeg har lige læst en annonce omkring angst for at føde.
Først var jeg ret overrasket over hvor meget mere et kejsersnit koster.
-Det er jo ikke noget man tænker over.
Og næst. Var i så angste for at føde at i overvejede/valgte kejsersnit? Og i så fald hvorfor? Tror i at det vil hjælpe med bedre fødselsforberedelse? Og hvad er jeres holdning helt generelt?
Nu har jeg ikke prøvet at føde, så skal ikke gøre mig klog på hvilke tanker man får op til fødsel.
Men lige nu, som ikke-gravid, så glæder jeg mig til den dag jeg får lov til at opleve en fødsel.
Smerterne og den alt overskyggende glæde ved at få sit barn i armene. Tror jeg ville blive skuffet hvis jeg fik kejsersnit. (ikke at kejsersnit er en dårlig ting, dette er bare mine tanker)

Sakset fra :
http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/flere-er-a ngste-for-at-foede.html

''Økonomisk set er trygge fødende også en rigtig god forretning. Det viser blandt andet en undersøgelse, Aarhus Universitet offentliggjorde sidste år. Her lod man flere hundrede gravide gennemgå et fødselsforberedende forløb i stil med det norske og svenske, mens en testgruppe fik almindelig dansk fødselsforberedelse.

Resultatet viser blandt andet, at velforberedte fødende venter lidt længere, før de møder op på fødegangen, får færre epiduralblokader og kejsersnit og har lettere ved at klare fødslen.

Oversat til kolde kontanter bliver det enkelte fødselsforløb hurtigt 10.000 eller 20.000 kroner billigere. Et planlagt kejsersnit koster eksempelvis 10.000 kroner mere end en almindelig fødsel.

Jordemoderforeningen regnede for et års tid siden ud, at hvis bare halvdelen af de mødre, der i dag beder om kejsersnit uden, at der er lægelig grund til det, i stedet valgte at føde normalt, ville der blive frigjort 45 mio. kr. til mere omsorg og støtte før, under og efter fødslen. Men udviklingen går den modsatte vej. Når der skæres i budgetterne, stiger fødselsangsten, hvilket fordyrer fødslerne og fører til yderligere nedskæringer i omsorgen''

jeg var angst for at føde, før jeg blev gravid og efter, men jo længer jeg var henne jo mindre nervøs blev jeg, og jeg var liser angst, hvis ikke mere angst for at få kejsersnit, da jeg ikke ville kune forlig mig med at nogen skulle skærer i mig

men jeg syntes ikke det var så slemt at føde som jeg havde frygtede, jeg syntes det var meget værer at blive syet bagefter selvom hun ikke kunne bedøve mig mere

hvis jeg nogensinde skal have barn nr 3 så bliver det en hjemmefødsel

det skal lige siges at jeg kun var til fødselsforberedelse en gang

Jeg var mest bange for at føde 2 gang sjovt nok, hvor jeg vidste hvor ondt det kan gøre 1 gang var jeg da nervøs men slet ikke sådan angst. Til gengæld var jeg super ringe til at gøre som jordmoderen ville have mig til 1 gang så det blev det ikke nemmere af, kunne fx slet ikke styre vejrtrækningen. Så 1 gang fik jeg epidural.
Da det gik igang 2 gang forsvandt følelsen af angst og tænkte det her er så nemt! Han er snart ude! Og klarede det på 4 1/2 time uden smertestillende.
Både min mand og jeg var enige om at kejsersnit var allersidste løsning!

Hvis jeg nogensinde ska barn nr 3, er jeg ret sikker på at jeg nok vælger at få pks.

For mig handler det nok ik så meget om angst for at føde, men om andre mere " praktiske" ting. Første gang fik jeg aks, anden gang fødte jeg normalt, og havde endelig en fin oplevelse. Begge oplevelser har været lige store og fantastiske for mig, og jeg har aldrig følt mig snydt.

Grunden til at jeg nok ville vælge pks er:

1- jeg lider af forhøjet blodtryk, så jeg ska ha en epidural. Jeg ka så bare ik tåle morfin, så jeg fik høj feber, opkast, voldsomme ryste ture osv under fødslen, som pga alt dette nær var endt i aks. Det var lige før det var mere end jeg ku overskue. Men selve fødslen gik nemt! Dog mistede jeg 1,4 L blod.

2- jeg var MEGET hurtiger frisk og rørig efter mit aks, end efter min alm fødsel. Efter aks var jeg helt frisk igen efter 3 dage, efter fødslen havde jeg stadig meget ondt efter 3 uger. 

3- jeg fik selv valgt mellem pks og alm fødsel anden, valgt en normal fødsel, og fortryder på ingen måde. Min krop kom sig bare meget hurtiger efter ks. Håber det gir lidt mening?! Vh stine

Jeg er så en af dem der ville være meget mere bange for et kejsersnit, nåle, skåret i og....!

Jeg har født 4 gange og hver gang sagt det gør jeg ikke igen, og mens jeg skriver det her smiler jeg ved tanken om en fødsel og gid jeg skulle opleve det igen. En fødsel er smertefuld men også fantastisk.

Da jeg var gravid første gang var fødsel og for den sags skyld baby total urealistisk, det var svært at svære bange for noget jeg slet ikke forstod. Og det er jo nok der humlen ligger for når man ikke ved hvad det er man er bange for er det mere en angst end bange, og angst er irrationelt og svært at argumentere i mod - så er egentlig ikke tvivl om fødselsforberedelse i en eller anden udgave ville mindske antallet af planlagte KS hvor der ikke er en lægelig grund.

Har lige været på forsinket barsels besøg hos en der valgte pks efter en 1. Fødsel som ivar var den nemmeste alla smutte mandler. Der havde ingen fare været for barnet under 1. Fødsel (for har man oplevet det ville jeg heller ikke selv turde føde), og ja havde "bare" været hård. Hun skulle slet ikke kæmpe for at få et pks, det var mere en selvfølgelig hvis du er bange - så der tror jeg også der ligger en forklaring. Jeg havde selv en svær 1. Fødsel eller rettere en meget lang, og jeg fik en forklaring fra jordemoder da jeg blev gravid igen, en forklaring jeg kunne forstå, og hun skrev en fødselskontrakt så jeg var sikrer på det ikke skete igen (naive mig for det kunne de jo ikke garantere). Hun talte aldrig om ks og sagde jeg det talte hun bare videre. Jeg har efterfølgende hAft 3 super nemme fødsler, har været frisk med det samme bagefter fysisk og mentalt. Hende der fik Ks siger nu, bare jeg ikke havde fået det, bare de havde sagt....

 

line

Tak for jeres svar

Synes det giver meget god mening at man måske er mere bange/angst nr 2 gang da man jo ved hvor ondt det gør.

Håber der er flere der vil svare