gør vi noget galt?

er højgravid med andet barn, og vi har i forvejen en pige på 1,5 år som går i vs. min kæreste, begges far, har lange dage og er typisk først hjemme kl 17. det kommer til at vare ved indtil august. vores datter afleveres mellem halv ni ni og hentes kvart over to, så hun har ikke lange dage, men lange nok til at følge den rytme og de aktiviteter, som de har i vs.

fordi jeg er højgravid med bl, kan jeg selvfølgelig ikke de samme ting som jeg plejer. jeg kan ikke løbe rundt, kaste hende op i luften og den slags hun synes er sjove. men vi laver jo så andre ting i stedet: tegner, læser bøger, leger med duplo osv. hygger os og når far kommer hjem står den så på vilde lege.

de siger så i vs at de synes hun er anderledes for tiden. hun søger sut og nusseklud mere, har større behov for voksenkontakt og bliver nemt ked af det. så de mener selvfølgelig det er en reaktion på at tingene er anderledes end de plejer at være hjemme. og det har de da ret i - men de bliver ved at nævne det, og jeg kan ikke se, hvad vi kan gøre anderledes. hun er ikke ked hjemme, men vil gerne have sut og klud. hun får masser af kærlighed, hygge og opmærksomhed fra os, ingen tvivl.

hun er også begyndt at være svær at få til at sove om aftenen. jeg tænker bare selvfølgelig reagerer hun på de her ting, og jeg bliver bare ked af de bliver ved med at nævne det, for hvad kan jeg gøre? kommer til at føle mig som en dårlig mor

Anonym skriver:

er højgravid med andet barn, og vi har i forvejen en pige på 1,5 år som går i vs. min kæreste, begges far, har lange dage og er typisk først hjemme kl 17. det kommer til at vare ved indtil august. vores datter afleveres mellem halv ni ni og hentes kvart over to, så hun har ikke lange dage, men lange nok til at følge den rytme og de aktiviteter, som de har i vs.

fordi jeg er højgravid med bl, kan jeg selvfølgelig ikke de samme ting som jeg plejer. jeg kan ikke løbe rundt, kaste hende op i luften og den slags hun synes er sjove. men vi laver jo så andre ting i stedet: tegner, læser bøger, leger med duplo osv. hygger os og når far kommer hjem står den så på vilde lege.

de siger så i vs at de synes hun er anderledes for tiden. hun søger sut og nusseklud mere, har større behov for voksenkontakt og bliver nemt ked af det. så de mener selvfølgelig det er en reaktion på at tingene er anderledes end de plejer at være hjemme. og det har de da ret i - men de bliver ved at nævne det, og jeg kan ikke se, hvad vi kan gøre anderledes. hun er ikke ked hjemme, men vil gerne have sut og klud. hun får masser af kærlighed, hygge og opmærksomhed fra os, ingen tvivl.

hun er også begyndt at være svær at få til at sove om aftenen. jeg tænker bare selvfølgelig reagerer hun på de her ting, og jeg bliver bare ked af de bliver ved med at nævne det, for hvad kan jeg gøre? kommer til at føle mig som en dårlig mor

Jeg synes det er svært at sige, om det skyldes ændringen på hjemmefronten. For det kan - i mine øjne - handle om flere ting, f.eks. om der er en tand på vej. Det er så svært i den alder, fordi de ikke kan sætte ord på hvad der sker. Jeg tror man skal passe på med at overanalysere på børnenes reaktioner, uden selvfølgelig at lukke øjnene.

Ser hun hendes far mindre end tidligere?

Vh. Louise 

jeg ville spørge i vs, om de mener der er noget i kunne gøre anderledes eller hvorfor de bliver ved med at nævne det... du er bestemt ingen dårlig mor, det er jo klart hun reagere på snart at skulle være den store... og som de fleste andre gør hun det ved at forsøge at være lille igen... ved at søge sut og klud og hygge... hun reagere helt normalt... men det kan jo være de i vs har nogle ideer til hvad du kan gøre for hende

Anonym skriver:

er højgravid med andet barn, og vi har i forvejen en pige på 1,5 år som går i vs. min kæreste, begges far, har lange dage og er typisk først hjemme kl 17. det kommer til at vare ved indtil august. vores datter afleveres mellem halv ni ni og hentes kvart over to, så hun har ikke lange dage, men lange nok til at følge den rytme og de aktiviteter, som de har i vs.

fordi jeg er højgravid med bl, kan jeg selvfølgelig ikke de samme ting som jeg plejer. jeg kan ikke løbe rundt, kaste hende op i luften og den slags hun synes er sjove. men vi laver jo så andre ting i stedet: tegner, læser bøger, leger med duplo osv. hygger os og når far kommer hjem står den så på vilde lege.

de siger så i vs at de synes hun er anderledes for tiden. hun søger sut og nusseklud mere, har større behov for voksenkontakt og bliver nemt ked af det. så de mener selvfølgelig det er en reaktion på at tingene er anderledes end de plejer at være hjemme. og det har de da ret i - men de bliver ved at nævne det, og jeg kan ikke se, hvad vi kan gøre anderledes. hun er ikke ked hjemme, men vil gerne have sut og klud. hun får masser af kærlighed, hygge og opmærksomhed fra os, ingen tvivl.

hun er også begyndt at være svær at få til at sove om aftenen. jeg tænker bare selvfølgelig reagerer hun på de her ting, og jeg bliver bare ked af de bliver ved med at nævne det, for hvad kan jeg gøre? kommer til at føle mig som en dårlig mor

Min dreng er 17 mdr. og har i den sidste halvanden uges tid også været mere tryghedssøgende end han plejer. Han bruger ikke nusseklud, men sutten bliver brugt oftere, og jeg plejer at kunne tage den fra ham - det kan jeg ikke i øjeblikket uden at han bliver ked. Her er det ikke noget de lægger mærke til i VS - men vi lægger mærke til det herhjemme. Han er også meget far-syg og bliver enormt ked af det hvis far går.

Jeg har undret mig meget over denne pludselige forandring til at blive mere sart end han plejer. Han har et par kindtænder på vej (eller - de er netop brudt igennem) - men det virker ikke som om det kun er dét, men også en større tryghedssøgen (f.eks det med far-sygen).

Jeg havde faktisk tænkt mig at oprette en tråd herinde for at høre om der er andre der har det på samme måde. Jeg tænker måske om der ligger en eller anden form for udviklingsspring her (for dem bliver de vel ved med at have selvom den dér bog slutter ;-)

 

Mamalou skriver:

Jeg synes det er svært at sige, om det skyldes ændringen på hjemmefronten. For det kan - i mine øjne - handle om flere ting, f.eks. om der er en tand på vej. Det er så svært i den alder, fordi de ikke kan sætte ord på hvad der sker. Jeg tror man skal passe på med at overanalysere på børnenes reaktioner, uden selvfølgelig at lukke øjnene.

Ser hun hendes far mindre end tidligere?

Vh. Louise 

Jeg tænker nemlig også det lige så godt kan være hun er i et udviklingsspring, og så har hun fået en masse tænder lige i røven af hinanden, hun har en hjørnetand som er på nippet til at bryde ud. Men hun ser da sin far mindre end tidligere, normalt var han afsted fra 8.30-16, og det var ham der fulgte hende i VS og mig der hentede hende. Nu er han væk 7.30-17, og jeg både afleverer og henter. Men det kan vi jo ikke rigtig gøre så meget ved, det er sådan tingene er indtil sensommeren jo

Kay skriver:

jeg ville spørge i vs, om de mener der er noget i kunne gøre anderledes eller hvorfor de bliver ved med at nævne det... du er bestemt ingen dårlig mor, det er jo klart hun reagere på snart at skulle være den store... og som de fleste andre gør hun det ved at forsøge at være lille igen... ved at søge sut og klud og hygge... hun reagere helt normalt... men det kan jo være de i vs har nogle ideer til hvad du kan gøre for hende

Det har jeg også tænkt, men hver gang jeg kommer derned glemmer jeg det, eller bliver lige midlertidig slået ud af kurs, fordi de nævner det igen. Fx i morges da jeg afleverede hende, havde hun sutten i munden, og det skulle lige kommenteres. Og vi prøver da, herhjemme, at minimere sut-bruget, men jeg har bare ikke lyst til at skabe en dårlig morgen og afleveringssituatioon, hvor hun er ulykkelig fordi hun ikke må have den. Jeg tænker man må vælge sine kampe?
Hun ved jo selvfølgelig ikke hun skal være storesøster. Eller vi fortæller det og siger mor har en baby/lillebror i maven, men hun er jo ikke gammel nok til at forstå det...

modesty skriver:

Min dreng er 17 mdr. og har i den sidste halvanden uges tid også været mere tryghedssøgende end han plejer. Han bruger ikke nusseklud, men sutten bliver brugt oftere, og jeg plejer at kunne tage den fra ham - det kan jeg ikke i øjeblikket uden at han bliver ked. Her er det ikke noget de lægger mærke til i VS - men vi lægger mærke til det herhjemme. Han er også meget far-syg og bliver enormt ked af det hvis far går.

Jeg har undret mig meget over denne pludselige forandring til at blive mere sart end han plejer. Han har et par kindtænder på vej (eller - de er netop brudt igennem) - men det virker ikke som om det kun er dét, men også en større tryghedssøgen (f.eks det med far-sygen).

Jeg havde faktisk tænkt mig at oprette en tråd herinde for at høre om der er andre der har det på samme måde. Jeg tænker måske om der ligger en eller anden form for udviklingsspring her (for dem bliver de vel ved med at have selvom den dér bog slutter ;-)

 

Så er vi ikke de eneste der oplever det Altså der er jo 75 ugers springet, og mener det passer meget godt med vores datters alder. Hun er vel et sted mellem 70-75 uger - og selvom bogen stopper tror jeg klart de fortsætter med at have spring og faser op igennem livet i det hele taget! Jeg synes bare ikke, hvis det er det, at der er så meget at gøre andet end at give dem den tryghed de har brug for. Jeg har ikke lyst til at bandlyse sutteklud og sut fuldstændig og have et ulykkeligt barn til følge

Anonym skriver:

Det har jeg også tænkt, men hver gang jeg kommer derned glemmer jeg det, eller bliver lige midlertidig slået ud af kurs, fordi de nævner det igen. Fx i morges da jeg afleverede hende, havde hun sutten i munden, og det skulle lige kommenteres. Og vi prøver da, herhjemme, at minimere sut-bruget, men jeg har bare ikke lyst til at skabe en dårlig morgen og afleveringssituatioon, hvor hun er ulykkelig fordi hun ikke må have den. Jeg tænker man må vælge sine kampe?
Hun ved jo selvfølgelig ikke hun skal være storesøster. Eller vi fortæller det og siger mor har en baby/lillebror i maven, men hun er jo ikke gammel nok til at forstå det...

nej men hun får står de ekstre "krav" der bliver sat og at alle sys hun skal være så stor... de bitte små ting vi ik liger mærke til.... og ja ved godt t mange pædagoger vil ha de skal af med den sut hele tiden... inc mig selv (er pæd i en vs) men når de går igennem turbulente perioder i deres lille liv... som du selv beskriver mindre far tid, skal være stor... mange tænder... så har hun altså brug for den... og sin nusse klud og selvfølgelig skal hun ha lov til det... så kan man tage den mere fra hende når hun kommoer "over" det punkt og er klar til det...

børnene skal ikke følge vores kasser og systemer... vi skal følge børnene... for så har børnene det bedst

Anonym skriver:

er højgravid med andet barn, og vi har i forvejen en pige på 1,5 år som går i vs. min kæreste, begges far, har lange dage og er typisk først hjemme kl 17. det kommer til at vare ved indtil august. vores datter afleveres mellem halv ni ni og hentes kvart over to, så hun har ikke lange dage, men lange nok til at følge den rytme og de aktiviteter, som de har i vs.

fordi jeg er højgravid med bl, kan jeg selvfølgelig ikke de samme ting som jeg plejer. jeg kan ikke løbe rundt, kaste hende op i luften og den slags hun synes er sjove. men vi laver jo så andre ting i stedet: tegner, læser bøger, leger med duplo osv. hygger os og når far kommer hjem står den så på vilde lege.

de siger så i vs at de synes hun er anderledes for tiden. hun søger sut og nusseklud mere, har større behov for voksenkontakt og bliver nemt ked af det. så de mener selvfølgelig det er en reaktion på at tingene er anderledes end de plejer at være hjemme. og det har de da ret i - men de bliver ved at nævne det, og jeg kan ikke se, hvad vi kan gøre anderledes. hun er ikke ked hjemme, men vil gerne have sut og klud. hun får masser af kærlighed, hygge og opmærksomhed fra os, ingen tvivl.

hun er også begyndt at være svær at få til at sove om aftenen. jeg tænker bare selvfølgelig reagerer hun på de her ting, og jeg bliver bare ked af de bliver ved med at nævne det, for hvad kan jeg gøre? kommer til at føle mig som en dårlig mor

Jeg synes det lyder som et fantastisk børneliv din datter har! Skønt at kunne være så meget hjemme hos mor når man kuner 1 1/2 år. I mine øjne skal du ikke gøre noget anderledes, men nyde den ro du har til din datter! Vuggestuer synes bare de er bedst, og så kan de føle sig trådt over tæerne når børnene ikke er så meget i institution. Blæs på hvad de siger! Børn sover ikke ens gennem hele deres barndom, så det at hun er svær at lægge om aftenen, kan lige så godt have noget med almindelig udvikling at gøre, end det er en Reaktion.

Jeg har ikke lige læst de andre svar, men jeg vil da sige, at alle mine veninder, hvis børn har skulle have en søskende eller forældrene var ved at gå fra hinanden, har reageret på en eller anden måde, og da jeg arbejdede i vuggestue snakkede vi med mange forældre, der var nervøse over, at deres børn reagerede, og vi sagde altid, at det var sundt, at et barn reagerer på, at der sker ændringer! Det ville da være mere mærkeligt hvis hun ikke havde nogen reaktion!

Du er på ingen måde en dårlig mor, og jeg ville nok spørge vs personalet om de mener, at l kan gøre noget anderledes, siden de bliver ved med at bringe det på banen! Jeg synes faktisk ikke de kan være bekendt at sige det flere gange, uden at give dig en grund til, at de bliver ved med at nævne det!