Hej damer!
Jeg sidder lige og tænker over dåb vs. navngivning.. I starten var jeg 100% på, at min søn selvfølgelig skulle døbes, men i og med, at min kæreste er total antikirke menneske, ikke at han nogensinde taler grimt om noget som helst, men han gider ikke bruge tid på at gå i kirke osv., så har vi jo også haft en navngivning oppe og vende.. Nu sidder jeg så og tænker..
Skal et barn være døbt i en kirke for at kunne blive konfirmeret? Det vil blive vores søns helt eget valg, om han vil konfirmeres, jeg er konfirmeret, men det er min kæreste ikke, så vi kan jo begge tale for og imod..
Jeg håber nogen kan svare mig 
Jeg blev døbt en måneds tid inden min konfirmation, fordi jeg på daværende tidspunkt troede på gud og ønskede at blive døbt/konfirmeret.
Min mor havde valgt at lade være, da de ikke er troende og selv ville ha' at jeg skulle vælge - hvilket jeg synes er rigtigt fint.
Jeg har snakket om samme metode for vores søn, da vi heller ikke som sådan tror herhjemme (vi er dog gift i kirken) men min mand synes traditionen omkring barnedåben er fin og synes vi skal lade ham døbe og det har jeg det faktisk fint med - han kan jo altid fravælge konfirmationene og medlemsskabet i kirken senere hvis det er det, han ønsker.
Dåben foregik en helt alm søndag til alm gudstjeneste hvor jeg dog var oppe for at få "vand i håret" dvs blev velsignet og præsten der døbte mig brugte altså kun få dråber og så fik jeg et stykke stof til at tørre mig med efterfølgende - det var nu en fin oplevelse og ikke pinlig trods mine 13 år og rasende teenage hormoner 
Anmeld