Min datter på 10 mdr. startede i DP efter nytår. Indkøringen gik godt. Efter 3 uger blev min datter syg. Havde hende hjemme en uge og hun startede igen i DP. Det gik ikke så godt. Hun var ulykkelig, træt gad ikke spise og vågnede mange gange om natten. Fik tjekket hendes øre og det viste sig hun havde væske på ørerne. Havde hende hjemme et par dage yderligere og startede så forfra med indkøringen. Det er så gået super godt i ca 3 uger og der har ikke været noget siden.
Fra i går (mandag) holder min dagplejemor så ferie i 2 uger. Vi startede så i gæstedagpleje... Det startede med at jeg kom og fik fortalt, hvordan gæstedagplejen gjorde tingene, og hvordan hun gerne ville have vi gjorde tingene i de 2 uger min datter hun skulle være hos hende. Tænkte fair nok, det kan vi godt.
Det første hun sagde var at min datter så meget træt ud, så hun ville gerne at jeg puttede hende, så hun lige kunne få en halv time inden hun skulle ind og lege med de andre. Det tog mig 3 kvarter at få hende til at falde i søvn. fik snakket lidt mere med gæstedagplejemoren og gik så hjem og hentede hende ca. 4 timer efter. Resten af dagen gik godt.
Da jeg kom og hentede hende fik jeg at vide at det ville være godt at hun lige fik en lille lur inden jeg kom dagen efter (altså i dag)
I morges fik jeg hende til at sove en halv time inden jeg afleverede hende. Så det var OK...
Da jeg så henter min datter, får jeg at vide at hun har været rigtig ked af det hele dagen. Gæstedagplejemoren synes ikke hun får nok at spise, synes det er mærkeligt at hun i en alder af 10 mdr ikke kan drikke selv, og tror hun måske generelt får for lidt søvn.
Hun siger til mig "tror måske hun skal blive hjemme i morgen, hvis et barn kræver ekstra, er det ikke dagplejens problem, men forældrenes,!!!!!
Jeg er paf. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal stille op. Har altid synes at vi har det godt, min datter trives o.s.v. og lige et par bemærkninger gør, at jeg ligepludselig er usikker som mor.
Nu holder jeg hende hjemme i morgen og ser om det evt. er ørerne der driller igen. Eller om hun bare er usikker på at blive passet et nyt sted. og ellers aner jeg simpelthen ikke hvad jeg skal stille op.
Jeg tænker at jeg i morgen vil ringe og tage en snak med gæstedagplejen. Tænker jeg måske har misforstået hende.
Hvad tænker i... Kan hun sige sådan noget. Kan hun vide hvordan mit barn er efter blot et par timer...
Hvad ville i gøre i denne situation..
og spørg endelig, hvis der er noget jeg ikke har fået beskrevet. Er lidt svært at få hele situationen ned på skrift.
Anmeld