Særlig sensitiv og mor...andre? Hjælp!

Jeg er særligsensitiv og er nu blevet mor. Jeg har gennemt livet øvet mig i at tackle det at være sensitiv og hvordan det påvirker min hverdag. Nu da jeg er blevet mor, føler jeg at jeg er blevet slået tilbage til "step one". Jeg kan slet ikke finde ud af at passe på mig selv, så jeg ikke bliver overloaded. Jeg kan jo ikke bare lukke af for min søn. Er bare så meget på i løbet af dagen at jeg er helt færdig når min kæreste kommer hjem.

De sidste uger har bare stået på en pylret søn, med mavekneb og tigerspring. Jeg har bare alle antenner ude og kan slet ikke få ro hvis han ikke har det og så bliver det en ond cirkel, for så kan han heller ikke finde ro igen.

ÅH...jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at tackle det...Hjæp

Enirt skriver:

Jeg er særligsensitiv og er nu blevet mor. Jeg har gennemt livet øvet mig i at tackle det at være sensitiv og hvordan det påvirker min hverdag. Nu da jeg er blevet mor, føler jeg at jeg er blevet slået tilbage til "step one". Jeg kan slet ikke finde ud af at passe på mig selv, så jeg ikke bliver overloaded. Jeg kan jo ikke bare lukke af for min søn. Er bare så meget på i løbet af dagen at jeg er helt færdig når min kæreste kommer hjem.

De sidste uger har bare stået på en pylret søn, med mavekneb og tigerspring. Jeg har bare alle antenner ude og kan slet ikke få ro hvis han ikke har det og så bliver det en ond cirkel, for så kan han heller ikke finde ro igen.

ÅH...jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at tackle det...Hjæp

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men er stadig "kun" i graviditets-perioden (er også særligt sensitiv), så jeg aner ikke hvordan mor-rollen kommer til at påvirke mig.

Jeg håber du får nogle gode råd herinde, og ellers ville jeg da gå op ti lægen og forklare situationen.

Jupiter skriver:

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men er stadig "kun" i graviditets-perioden (er også særligt sensitiv), så jeg aner ikke hvordan mor-rollen kommer til at påvirke mig.

Jeg håber du får nogle gode råd herinde, og ellers ville jeg da gå op ti lægen og forklare situationen.

Mange tak. Har du kunne mærke forskel på dig selv og hvor sensitiv du er på dine omgivelser fra før du blev gravid og så nu?

Jeg synes jeg blev helt vildt sensitiv, kunne slet ikke håndtere det i starten, havde de vildeste humørsvingninger og det var altså ikke "bare fordi jeg var gravid"

Enirt skriver:

Mange tak. Har du kunne mærke forskel på dig selv og hvor sensitiv du er på dine omgivelser fra før du blev gravid og så nu?

Jeg synes jeg blev helt vildt sensitiv, kunne slet ikke håndtere det i starten, havde de vildeste humørsvingninger og det var altså ikke "bare fordi jeg var gravid"

Ja jeg kan godt mærke at det kommer mere til udtryk nu.

Min kæreste griner sødt af mig når jeg tuder over ingenting og ikke kan forklare hvorfor

Så længe det er uskyldige ting, og ikke noget som påvirker mig i længere tid, så tager jeg det roligt. Men jeg er da nervøs for at det her lille væsen kommer til at sætte turbo på ALLE følelserne, så jeg ikke kan kontrollere det mere....

Jupiter skriver:

Ja jeg kan godt mærke at det kommer mere til udtryk nu.

Min kæreste griner sødt af mig når jeg tuder over ingenting og ikke kan forklare hvorfor

Så længe det er uskyldige ting, og ikke noget som påvirker mig i længere tid, så tager jeg det roligt. Men jeg er da nervøs for at det her lille væsen kommer til at sætte turbo på ALLE følelserne, så jeg ikke kan kontrollere det mere....

Det er jo også forskelligt hvordan og overfor hvad man er særligsensitiv.

Jeg er meget på berøring, sult, træthed og folks følelser. Så det er bare ikke helt nemt når det er det man bliver udfordret på som gravid og mor

Men du skal trods alt glæde dig til at blive mor, der er helt utroligt skønt at få guldklumpen ud til sig og se h*n udvikle sig og blive større og større

Enirt skriver:

Jeg er særligsensitiv og er nu blevet mor. Jeg har gennemt livet øvet mig i at tackle det at være sensitiv og hvordan det påvirker min hverdag. Nu da jeg er blevet mor, føler jeg at jeg er blevet slået tilbage til "step one". Jeg kan slet ikke finde ud af at passe på mig selv, så jeg ikke bliver overloaded. Jeg kan jo ikke bare lukke af for min søn. Er bare så meget på i løbet af dagen at jeg er helt færdig når min kæreste kommer hjem.

De sidste uger har bare stået på en pylret søn, med mavekneb og tigerspring. Jeg har bare alle antenner ude og kan slet ikke få ro hvis han ikke har det og så bliver det en ond cirkel, for så kan han heller ikke finde ro igen.

ÅH...jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at tackle det...Hjæp

Måske du kan finde lidt råd og  vejledning på denne side, som er henvendt til særligt sensitive mennesker;

http://www.sensitiv.dk/om_sensitivitet

Enirt skriver:

Det er jo også forskelligt hvordan og overfor hvad man er særligsensitiv.

Jeg er meget på berøring, sult, træthed og folks følelser. Så det er bare ikke helt nemt når det er det man bliver udfordret på som gravid og mor

Men du skal trods alt glæde dig til at blive mor, der er helt utroligt skønt at få guldklumpen ud til sig og se h*n udvikle sig og blive større og større

Helt bestemt - og det afhænger jo også af situationer osv.

Jeg glæder mig helt vildt! Det gode ved det at være særligt sensitiv er, at man jo også oplever alle de positive følelser med dobbelt kraft

Enirt skriver:

Jeg er særligsensitiv og er nu blevet mor. Jeg har gennemt livet øvet mig i at tackle det at være sensitiv og hvordan det påvirker min hverdag. Nu da jeg er blevet mor, føler jeg at jeg er blevet slået tilbage til "step one". Jeg kan slet ikke finde ud af at passe på mig selv, så jeg ikke bliver overloaded. Jeg kan jo ikke bare lukke af for min søn. Er bare så meget på i løbet af dagen at jeg er helt færdig når min kæreste kommer hjem.

De sidste uger har bare stået på en pylret søn, med mavekneb og tigerspring. Jeg har bare alle antenner ude og kan slet ikke få ro hvis han ikke har det og så bliver det en ond cirkel, for så kan han heller ikke finde ro igen.

ÅH...jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at tackle det...Hjæp

Hej

Jeg ved godt, at det er lang tid siden at du har skrevet - men jeg faldt over dit indlæg, og det er også i den grad aktuelt for mig. 

Jeg er selv særligt sensitiv, og har en datter på 11 mdr. Jeg synes, at det er rigtig hårdt at have min datter en hel dag. Så ligesom dig, oplever jeg også, at jeg er helt udkørt hver aften. Jeg prøver virkelig at slappe af i hendes nærvær, men det at jeg hele tiden (i en eller anden grad) skal være på, er så krævende for mit nervesystem, at jeg går helt kold om aftenen. 

På mandag skal jeg starte på arbejde, og jeg er faktisk bekymret for hvordan det skal gå - både at skulle passe et job og så være mor, når jeg kommer hjem.

Før jeg fik barn havde jeg meget brug for at lade op alene i stilhed. Den mulighed er minimal nu, er det er virkelig en mangel i min hverdag

Jeg kan regne ud, at det må have gjort dig nogle flere erfaringer siden du skrev dit første indlæg. 

Hvordan fungerer din hverdag nu, og hvordan går det med dit moderskab? Fortæl! Jeg er meget interesseret i, hvordan du håndterer din sensitivitet i dit moderskab.

Mange hilsner herfra

tvaettemarnoe skriver:

Hej

Jeg ved godt, at det er lang tid siden at du har skrevet - men jeg faldt over dit indlæg, og det er også i den grad aktuelt for mig. 

Jeg er selv særligt sensitiv, og har en datter på 11 mdr. Jeg synes, at det er rigtig hårdt at have min datter en hel dag. Så ligesom dig, oplever jeg også, at jeg er helt udkørt hver aften. Jeg prøver virkelig at slappe af i hendes nærvær, men det at jeg hele tiden (i en eller anden grad) skal være på, er så krævende for mit nervesystem, at jeg går helt kold om aftenen. 

På mandag skal jeg starte på arbejde, og jeg er faktisk bekymret for hvordan det skal gå - både at skulle passe et job og så være mor, når jeg kommer hjem.

Før jeg fik barn havde jeg meget brug for at lade op alene i stilhed. Den mulighed er minimal nu, er det er virkelig en mangel i min hverdag

Jeg kan regne ud, at det må have gjort dig nogle flere erfaringer siden du skrev dit første indlæg. 

Hvordan fungerer din hverdag nu, og hvordan går det med dit moderskab? Fortæl! Jeg er meget interesseret i, hvordan du håndterer din sensitivitet i dit moderskab.

Mange hilsner herfra

Jeg er også særligt sensitiv og har en datter på 11 måneder. Starter job om en uge og er lidt nervøs for hvordan det skal gå

tvaettemarnoe skriver:

Hej

Jeg ved godt, at det er lang tid siden at du har skrevet - men jeg faldt over dit indlæg, og det er også i den grad aktuelt for mig. 

Jeg er selv særligt sensitiv, og har en datter på 11 mdr. Jeg synes, at det er rigtig hårdt at have min datter en hel dag. Så ligesom dig, oplever jeg også, at jeg er helt udkørt hver aften. Jeg prøver virkelig at slappe af i hendes nærvær, men det at jeg hele tiden (i en eller anden grad) skal være på, er så krævende for mit nervesystem, at jeg går helt kold om aftenen. 

På mandag skal jeg starte på arbejde, og jeg er faktisk bekymret for hvordan det skal gå - både at skulle passe et job og så være mor, når jeg kommer hjem.

Før jeg fik barn havde jeg meget brug for at lade op alene i stilhed. Den mulighed er minimal nu, er det er virkelig en mangel i min hverdag

Jeg kan regne ud, at det må have gjort dig nogle flere erfaringer siden du skrev dit første indlæg. 

Hvordan fungerer din hverdag nu, og hvordan går det med dit moderskab? Fortæl! Jeg er meget interesseret i, hvordan du håndterer din sensitivitet i dit moderskab.

Mange hilsner herfra

Ja det er længe siden nu og jo jeg er helt bestemt blevet mange erfaringer rigere.

Det har hjulpet mig meget at vide hvornår de her så kaldte tigerspring skulle komme for så var forberedt og skruede ned for forventninger om tid til mig selv og socialt samvær.

Vi har fundet løsningerne sammen, min kæreste og jeg. Sådan hen af vejen. Det tog lidt tid at finde frem til det der virkede. Men det jeg kan huske hjalp mest var, at når min kæreste kom hjem så lavede vi en aftale om at jeg havde børnefri den næste 1½ til to timer. Der lavede jeg så mad og slappede af indtil det var tid til at putte vores søn og så havde jeg aften vagten indtil jeg gik i seng kl 21-22 stykker.

Det skal også lige siges at de 3 første mdr er de hårdeste derefter har du lært dit barn ret godt at kende og er ikke så meget ud med antennerne. Jeg er ikke særlig god til rutiner så kom ret sent i gang med faste spise og sove tider. Men det har været en kæmpe aflastning mentalt at vide at nu var der snart pause i form af lur eller spisning. da det endelig kom op at køre.

Jeg har også i de lange tigersprings perioder taget væk i en hel weekend eller sendt kæreste og søn ned til min kærestes mor i varde. Simpelthen for at lade op og få overskud igen.

Håber du kan bruge mine erfaringer til noget og så tillykke med din guldklump.