Hvad ville du gøre?

Anonym skriver:

Det lyder faktisk ikke som nogen dårlig ide.... Lige umiddelbart går han vist bare og tror at alt er godt og vi bare kan fortsætte med at arbejde på alle de ting vi har snakket om... men jeg føler ikke rigtig hverken lyst eller overskud til det ovenpå det her...

Og det skal han både FØLE og VIDE .... Han skal ikke bare svigte og så gå i troen om, at alt er ''ih - åh, så dejligt'' .... Jeg havde gjort en af de to ting, hvis min mand valgte at være sådan en vatnisse, som din desværre lyder til at være for tiden. Nogen gange skal den langt ud, før de indser hvad de er ved at miste og hvad det de er ved at miste egentlig er værd! 

Kommer du med en update?

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder...
Hvad ville du gøre i følgende situation:

I har være sammen i 5 år, i har 1 barn og 1 på vej. Der er problemer af økonomisk og praktisk art og parforholdet knager i forvejen..I har snakket om tingene og er enige om at give det SIDSTE chance og arbejde for at det hele bliver bedre... Han "glemmer" så 2 vigtige regninger (hvilket IKKE er første gang) og samme dag misser han en tid hos jordmoder som han for det første havde lovet at tage med til, for det andet skulle have kørt dig til. Istedet sover han og du GÅR til jordmoder, med bækkenløsning...

Hvad ville du gøre? Jeg aner ikke mine levende råd, er trist, sur og forvirret og kan ikke længere skelne mellem hormonflip og den "ægte" vare...

syntes selv du lige svaret der  det var hans SIDSTE chance

Jeg havde nok overvejet om det var smart at få barn nr.2 med en så uengageret i det hele

Hvor er det rart at kunne regne med gode råd og holdninger herinde! Jeg sætter ham ned i aften når datteren sover og så må han sgu tage sig sammen og få sagt hvad han egentlig vil! Jeg skal nok skrive en update på hvad der sker... Tusind tak for hjælpen skønne kvinder! Nu krydser jeg fingre for at det går godt...

Loa skriver:

Jeg havde nok overvejet om det var smart at få barn nr.2 med en så uengageret i det hele

Det er rigtig sent at gøre noget ved... har 6 uger tilbage til termin...

hvis i skal blive sammen så skal i snakke sammen synts jeg....

du skal tage posten fra postkassen ikke ham aldrig ham du skal lære at betale regningerne så det ikke er hans ansvar,

det med han ikke kan stå op da der må han blive voksen ellers når du at stå med 3 børn og ja han er nr 3.. og det kan du jo ikke blive ved med at leve med jeg ville også bliv super ked af det og skuffet over ham hvis det var min kæreste...

 

Det lyder da ikke helt godt at I har aftalt at give det en sidste chance og han så fucker det op med de ting du nævner

Så ændrer han sig vist aldrig og det er da ikke godt når I har nr 2 på vej..

Håber du får snakket alvorligt med ham og I kan få det løst

hesøth skriver:

DDe

Men gider man det?

Opfører sig som en mor overfor sin mand?

Hvis han ikke selv kan finde ud af at betale regninger til tiden - eller stå op OG interessere sig for sin kone+kommende barn, hvá så??

For mig lyder det ikke som om han ligepludseligt er blevet sådan så det er vel ikke en overraskelse og hvis man virkelig vil opnå noget så må man jo handle tænker jeg.

Vi har alle ting vi er gode til også er det vel fair nok man lader hinanden ordne det. Jeg er feks ikke så go til biler så det ordner min mand og han er ikke så go til have så det gør jeg, der ser jeg ikke anderledes på det med regningerne. Og jeg er bare ikke den der bliver tøse sur jeg handler så hvis det var min kæreste ja så havde jeg fået han vækket på den ene eller anden måde, men det er det heldigvis ikke for så var han røget for længst

UPDATE!!!!

Så skal jeg ellers love for der skete noget herhjemme.. Satte manden ned, sagde koldt og kynisk " Enten tager du dig sammen lige nu, ellers kan du smutte med det samme!"

Han forstod mig godt og forklarede så at det hele i bund og grund skyldes en masse gæld han ikke kunne betale... Som jeg slet ikke vidste noget om!

Så nu har vi fået lagt et budget han kan holde, han har selv ringet og lavet afbetalingsaftaler og er gældfri om ca. 1 år. Vi har fået lavet en aftale om at han står op senest samme tid som vores datter (kl. 7) medmindre andet er aftalt og han sætter 3 alarmer på sin telefon, så jeg ikke skal være mor for ham på det punkt heller...
De praktiske ting er nu skema-lagt og der er aftalt hvem der ordner hvad, hver dag...

Vi tager en snak om det hele igen om en måneds tid og ser hvordan det så er gået og om det fungerer.. Det er måske kun en halv løsning, for det hele er jo skemaer og lister, men på sigt håber jeg at det lærer ham lidt mere ansvar og at det så slet ikke er nødvendigt med så overdrevet planlægning...

Mange tusind tak for gode råd og holdninger