Beskyldninger når man går fra hinanden-langt

Jeg ikke udstille min veninde, er derfor anonym, og samtidig fordi det er et følsomt emne

Jeg ved ikke længere hvordan jeg skal støtte min veninde, hvad jeg skal tro og stole på.

Sagen er den, at min veninde og hendes mand fik barn sammen, efter lang tids prøven, i fertilitetsbehandling. Hun fik under graviditeten, bekræftet, flere psykiatriske diagnoser. Efter fødslen, orkede hun ikke barnet, blev af et par omgange indlagt på psykiatrisk, var selvmordstruet og fik sovemedicin, hvor manden klarede både barnet om natten og et fuldtidsjob ved siden af, barnet kom i dagpleje da det var 1½-2 mdr gammelt.

Kommunen har fra start været en stor del af forløbet, og de var flere gange, tæt på at miste barnet. Barnets far valgte inden barnet var 1 år, at forlade moren, da han ikke kunne klare det længere. Hun blev selvfølgelig rigtig ked, men siden der startede en ubehagelig mudderkastning. Det startede i det små, og blev kun værre og være, han måtte ikke se barnet, han havde jo valgt DEM fra og ikke kun hende, pludselig kom der beskyldninger om først, råb i hovedet og ruskning, senere vold, på barnet, derefter af hende, og intet kunne støtte op hendes beskyldninger, hverken medicinsk eller fra dagplejen. Sagen i retten endte med faderen måtte se barnet under samværd med opsyn, og dette er ikke sket pga mangel på ressoucer, og moderen(min veninde) ikke ønsker nogen form for kontakt. beskyldningerne er blevet værre og værre, og beskyldninger om incest, og børneporno er nu igang på både kommunen og ved politiet. Faderen har set barnet få gange siden de splittede op, og har intet samværd haft i snart 1½ år, barnet er 2½

Min veninde har indrømmet, hun ofte kører tingene rundt i hovedet og at angst, gør tingene værre, og derfor blander hendes frygt og virkelighed sammen. Hun har selv været meget tæt på flere gange, som enlig mor, at miste barnet, og er stadig under overvågning fra kommunen. Hun er også under administration, pga økonomien, og og køber alligevel dyre ting, og bruger meget afbetaling, som hun ikke har råd til, køber tøj og legetøj, og står så pludselig uden, mad, penge til bleer eller medicin, og må låne penge af venner og familie.

Jeg synes hele situationen er så absurt, og ved slet ikke hvad jeg skal tænke eller tro, barnet er ofte mere hjemme end godt er, trods kommunen har rådet til aflastning. de har derudover rådet til, hun fortæller om faderen, viser video og billeder, men det er ikke sket, nævner hun ham, er det kun negativt, og at han forlod dem, i dumhed og uvidenhed, fik hun ham til at skrive under, på at hun fik den fulde forældremyndighed, få dage efter han var gået, og det kunne ikke laves om. Ved han fortryder dette, og at han kke vidste konsekvensen, og føler sig narret.

Jeg ved ikke længere hvad der er sandt og hvad der er beskyldninger, og ved slet ikke hvad jeg gøre, jeg holder så meget af min veninde, og ønsker hende og barnet alt det bedste, men hvor er det svært, når hun flere gange selv indrømmer det ikke passede, og senere så passer det, jeg kan forstå nogle ting kan komme frem, efter man har brudt, og sandheder kan komme på bordet, men beskyldninger om grov vold og incest, når der aldrig har været nogle mærker på barnet, eller bemærkelser fra dagplejen.

Jeg har mistet meget tillid til de ting hun efterhånden fortæller, fordi historierne konstant bliver værre, ikke hænger sammen, og nogle ting er så absurde, at det virker som noget taget ud af en film. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe dem, og for at hun kan få det bedre med det hele. er der noget håb, for at jeg kan hjælpe hende, eller er det bare håbløst, ønsker hun med tiden, kan lade barnet se sin far, ikke bure dem inde i deres lejlighed, fordi hun frygter barnet ikke har det godt, når hun ikke kan holde øje med det, og at hun også kan få noget ro, og få det bedre.

hvad gør man lige som veninde, som ser det hele fra sidelinjen. der er intet hjælp at hente i hendes familie, da de også har svigtet, eller nok mere, ikke kunne følge med længere, især da hun lukker folk ude, når de ikke giver hende ret, og støtter op om alle de ting som faderen pludselig også skulle have gjort. Jeg er så bekymret for hende og hendes barn

Hvis de ting hun siger om faren passer- så forstår jeg godt hin er blevet skør i hovedet, men hvis hun blot er skør i hovedet og opfinder ting har jeg svært ved at tro hun er en god mor, du bør nok gå videre i systemet med din bekymring. Hendes barn tar uden tvivl skade af den situation de står i nu.

TeamRocket skriver:

Hvis de ting hun siger om faren passer- så forstår jeg godt hin er blevet skør i hovedet, men hvis hun blot er skør i hovedet og opfinder ting har jeg svært ved at tro hun er en god mor, du bør nok gå videre i systemet med din bekymring. Hendes barn tar uden tvivl skade af den situation de står i nu.

Selvfølgelig ville hun det, men hendes psykiske diagnoser osv er fra længe før og hun har haft problemer i teenageårene hvor hun prøvede at begå selvmord.

Der er intet der på nogen måde kan støtte op om hendes beskyldninger, hvilket gør det svært, for det er jo alvorlige anklager, især hvis der ikke er hold i dem. Jeg påstår ikke hun lyver men det hele er svært, bla er der flere af tingene som ikke hænger sammen, og hvor jeg desværre tror hun skaber det gennem frygten. Var der det mindste hold i noget, burde der vel også have været noget, mærker, eller skader, barnet er flere gange blevet undersøgt af specialister og det er blevet scannet
Det de har kunnet påvise har været, at der i starten ikke har været nok omsorg og de derfor ikke kunne få øjenkontakt til barnet, har gjort, det har udviklet dig langsomt i forhold til normal acceptabel udvikling, men det er indhentet hvis man kan kalde det sådan

Jeg er bare så forvirret og rådvild

Set udefra og uden at kende nogle af de involverede, er mit bud at din venindes beskyldninger er pure opspind.

Jeg har oplevet flere gange i min fjerne omgangskreds at mere eller mindre mentalt ustabile kvinder har gjort livet til et helvede for deres eks-mænd OG for deres stakkels børn som jo mister kontakten til deres fædre. FØJ.

Blandt andet en dybt psykotisk kvinde som også beskyldte manden for overgreb og hvis børn måtte trækkes med f.eks at blive vækket midt om natten fordi de skulle ud på en mark og se en UFO som var ved at lande. O.s.v. Den sag endte med at faren nærmest tvang dommeren til at snakke med børnene selv - og derefter fik faren fuld forældremyndighed.

Det er simpelthen så tragisk at en fuldstændig grundløs beskyldning fører til at faren stort set ikke må se sit barn i lige så lang tid sagen kører, hvilket jo ofte er over år. Jeg kan ikke lade være med at tro om det tilsvarende ville ske hvis faren beskyldte moren for de samme ting? Jeg tror det næppe.

Jeg ville personligt ikke kunne være veninde med en kvinde der lavede sådan et nummer MEN som sagt kender jeg ikke nogle af de involverede parter, og du kan jo have dine gode grunde til at du ikke vil give slip på venskabet.

modesty skriver:

Set udefra og uden at kende nogle af de involverede, er mit bud at din venindes beskyldninger er pure opspind.

Jeg har oplevet flere gange i min fjerne omgangskreds at mere eller mindre mentalt ustabile kvinder har gjort livet til et helvede for deres eks-mænd OG for deres stakkels børn som jo mister kontakten til deres fædre. FØJ.

Det er simpelthen så tragisk at en fuldstændig grundløs beskyldning fører til at faren stort set ikke må se sit barn i lige så lang tid sagen kører, hvilket jo ofte er over år. Jeg kan ikke lade være med at tro om det tilsvarende ville ske hvis faren beskyldte moren for de samme ting? Jeg tror det næppe.

Jeg ville personligt ikke kunne være veninde med en kvinde der lavede sådan et nummer MEN som sagt kender jeg ikke nogle af de involverede parter, og du kan jo have dine gode grunde til at du ikke vil give slip på venskabet.

Af samme årsag jeg søger råd. I starten troede jeg på det, men det giver ingen mening mere, men tænk nu det er rigtigt, og så er det frygteligt at have beskyldt hende for at lyve. Nogle gange føler jeg lidt hun griber enhver anledning til at lave smuds, pludselig havde han rystet barnet, og så havde han været voldig, og hver gang kom der mere på. Så pludselig var hun bange for han havde rørt barnet forkert, så var der pludselig nogle gamle film som hun indrømmede de havde haft liggende fra før de fandt sammen, der var indholdet pludselig forkert, hvor hun ikke gør havde skænket det en tanke, så blev det til det nærmest var små piger på videoen, så havde han før været sammen med små piger på 14 år ( skulle det være foregået inden de fandt sammen, ville han dengang have været 16-18 gammel !!!! ) så var hun bange for om han havde haft samleje med barnet da det var under 6 mdr. altså kan ikke lade være at hun fortæller en kvart sandhed og får den drejet, men at hun tror på det er også så bekymret for min veninde, for uanset skader det både hende og barnet, og der er intet jeg kan stille op, da kommunen netop er inde over

Anonym skriver:

Af samme årsag jeg søger råd. I starten troede jeg på det, men det giver ingen mening mere, men tænk nu det er rigtigt, og så er det frygteligt at have beskyldt hende for at lyve. Nogle gange føler jeg lidt hun griber enhver anledning til at lave smuds, pludselig havde han rystet barnet, og så havde han været voldig, og hver gang kom der mere på. Så pludselig var hun bange for han havde rørt barnet forkert, så var der pludselig nogle gamle film som hun indrømmede de havde haft liggende fra før de fandt sammen, der var indholdet pludselig forkert, hvor hun ikke gør havde skænket det en tanke, så blev det til det nærmest var små piger på videoen, så havde han før været sammen med små piger på 14 år ( skulle det være foregået inden de fandt sammen, ville han dengang have været 16-18 gammel !!!! ) så var hun bange for om han havde haft samleje med barnet da det var under 6 mdr. altså kan ikke lade være at hun fortæller en kvart sandhed og får den drejet, men at hun tror på det er også så bekymret for min veninde, for uanset skader det både hende og barnet, og der er intet jeg kan stille op, da kommunen netop er inde over

Det må være en virkelig svær situation at stå i. Og det er jo også enormt synd for din veninde - men det er altså bare mere synd for den mand, efter min mening. 

Har du prøvet at snakke med hende om det?

Syntes ærlig talt det er mere synd for far og barnet faren har passet barnet mest men må nu ikke se det på grund af alle de beskyldninger hun kommer med og det skader osse barnet at skulle høre på noget negativt om sin far hele tiden...

modesty skriver:

Det må være en virkelig svær situation at stå i. Og det er jo også enormt synd for din veninde - men det er altså bare mere synd for den mand, efter min mening. 

Har du prøvet at snakke med hende om det?

Det har jeg og det er rigtig svært, da hun nemt føler jeg er på hans side, jeg har prøvet at få det til at give mening for hende, feks har han ny kæreste, og er begyndt at snakke om børn, og det gjorde min veninde gik i baglås, og pludselig var der flere ting hun havde været udsat for og frygtede for hans nye kæreste og hvad vis de fik børn, for han var jo ligeglad med hende og sit eget barn, og svinger fra den ene yderlighed til den anden, hvor han er ligeglad pg det sårer til at han forfølger hende og hun frygter han vil komme og have samværd, bortføre barnet osv, og når hun bliver det mindste ustabil er hun slet ikke til at snakke med, og engang imellem, kan hun rent faktisk se logisk på det, og indrømmer ting, men ja passer man ikke på og bliver det mindste løber det helt af, så er så svært, og ja må indrømme jeg også har ondt af manden. De gange jeg har mødt og snakket med ham, har han virket rigtig sød, og støttende for min veninde, og gør det så svært at tro, at han netop skulle have gjort alle de ting, da han også er frifundet i anklagerne i retten

Anonym skriver:

Det har jeg og det er rigtig svært, da hun nemt føler jeg er på hans side, jeg har prøvet at få det til at give mening for hende, feks har han ny kæreste, og er begyndt at snakke om børn, og det gjorde min veninde gik i baglås, og pludselig var der flere ting hun havde været udsat for og frygtede for hans nye kæreste og hvad vis de fik børn, for han var jo ligeglad med hende og sit eget barn, og svinger fra den ene yderlighed til den anden, hvor han er ligeglad pg det sårer til at han forfølger hende og hun frygter han vil komme og have samværd, bortføre barnet osv, og når hun bliver det mindste ustabil er hun slet ikke til at snakke med, og engang imellem, kan hun rent faktisk se logisk på det, og indrømmer ting, men ja passer man ikke på og bliver det mindste løber det helt af, så er så svært, og ja må indrømme jeg også har ondt af manden. De gange jeg har mødt og snakket med ham, har han virket rigtig sød, og støttende for min veninde, og gør det så svært at tro, at han netop skulle have gjort alle de ting, da han også er frifundet i anklagerne i retten

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er helt vildt, at hun fortsat får lov til at have det fulde ansvar for et barn.

Barnet er da godt på vej til selv at blive rundforvirret og forevigt mærket af situationen - hvis det bare har hørt en brøkdel af de historier, som moren åbenbart fortæller/digter.

 

Stakkels stakkels stakkels barn!

 

Og selv faren er blevet "snydt" til at skrive under på en seddel om forældremyndighed, så kan han sagtens søge om fælles igen - og få den!

 

 

hesøth skriver:

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er helt vildt, at hun fortsat får lov til at have det fulde ansvar for et barn.

Barnet er da godt på vej til selv at blive rundforvirret og forevigt mærket af situationen - hvis det bare har hørt en brøkdel af de historier, som moren åbenbart fortæller/digter.

 

Stakkels stakkels stakkels barn!

 

Og selv faren er blevet "snydt" til at skrive under på en seddel om forældremyndighed, så kan han sagtens søge om fælles igen - og få den!

 

 

Han søgte med det samme efter, men blev afvist pga han selv havde skrevet under, og sådan som det er nu med alt det her, tvivler jeg på han vil prøve, da han kun må se barnet under overvågning, og det er der ikke ressoucer til pt.

Jeg prøver mit bedste men er så svært. Selv de få gange han så barnet, var der ikke den ting i vejen når barnet kom hjem, så havde det totalt ødelagt rytmen, barnets mumse var rød, alt var beskidt, tøj/ barnevogn osv, har ikke selv set det eller oplevet, og han mente den anden vej at barnet var rød i numsen når det blev afleveret.

Faderen har i desperation en gang villet hente barnet i dagpleje, inden han vidste det ikke var tilladt uden mors tilladelse. Han blev afvist i at se sin søn og min veninde blev tilkaldt og der blev kæmpe cirkus nummer ud af det. Alt han ønskede var at se sit barn, og blev nægtet, og selvfølgelig har han gjort nogle ting forkert, men det har taget overhånd, og han har ikke fået kredit for alt det han gjorde af positive ting, kun det negative, og hvem fortæller lige det positive hvis den man elsker lige har forladt en. Synes ikke han har fået lov at bevise sig, og min veninde og barnet kunne rigtig godt bruge både tid hver for sig og at barnet blev passet ude, da barnet aldrig er andre steder end hos mor og så dagpleje, hvor barnet ofte bliver holdt hjemme

Ville sådan ønske det kunne blive bedre for alle parterne