Tænkte i over graviditet?

Hej de damer :-)

jeg har gået og tænkt på hvor meget betydning det har at man tænker over det, her mener jeg selvfølgelig kun naturlige befrugtninger:-) 

og ville se hvor mange af jer det lykkedes for til trods for at det var meget i jeres tanker :-) 

Animalia skriver:

Hej de damer :-)

jeg har gået og tænkt på hvor meget betydning det har at man tænker over det, her mener jeg selvfølgelig kun naturlige befrugtninger:-) 

og ville se hvor mange af jer det lykkedes for til trods for at det var meget i jeres tanker :-) 

jeg blev gravid da jeg havde opgivet det... efter 3½ år.

MariaKyedDK skriver:

jeg blev gravid da jeg havde opgivet det... efter 3½ år.

Hold da op :-o vi har prøvet i 9 mdr og har ægløsning idag men så jeg er selvfølgelig syg.. Men tillykke med graviditeten :-) 

2. Gang jeg blev gravid havde vi forsøgt nogle mdr men blev enige om at udskyde det fordi jeg godt ville tjekkes for pco og vupti så var jeg gravid

Animalia skriver:

Hej de damer :-)

jeg har gået og tænkt på hvor meget betydning det har at man tænker over det, her mener jeg selvfølgelig kun naturlige befrugtninger:-) 

og ville se hvor mange af jer det lykkedes for til trods for at det var meget i jeres tanker :-) 

Jeg tænkte på det. Vi prøvede jo på at blive gravide, så tror jeg ikke man kan lade vær' med at tænke på det. Men det var ikke det der fyldte det hele hos os. 

For os lykkedes det i 3. forsøg. Hvis det havde taget meget længere tid, tror jeg det var kommet til at fylde mere. 

Jeg har stemt nej..

Men jo jeg tænkte på det... MEN da jeg blev gravid første gang, havde vi prøvet i 1½ år på at blive gravide.. Og jeg var virkelig et testmonster og prøvede at ligge med røven i vejret, tænkte konstant på at jeg nu var gravid, mærkede symptomer der ikke var der og så gravide maver overaaaalt.... Jeg besluttede mig for, måneden før jeg blev gravid at nu gad jeg simpelthen ikke bruge min tid på at gå og være jaloux på de gravide maver, jeg gad ikke bruge alt min tid og energi på at lave en baby, hvis jeg blev gravid, blev jeg gravid og hvis jeg ikke gjorde, så måtte vi i behandling.. Måneden efter stod jeg med en positiv graviditetstest, vi mistede desværre de tvillinger jeg var gravid med.. Men blev gravid igen måneden efter vi mistede, med Silas... Da jeg blev gravid med Rune, havde jeg måneden forinden været igang med en masse bryllupsforberedelser og tænkte slet ikke på at blive gravid men det blev jeg, det endte så i en SA, men på vores bryllupsnat blev jeg så gravid med Rune

Så ja, i starten tænkte jeg på graviditet, men efter jeg fandt ud af at vi kunne blive gravide så tænker jeg ikke over det længere og nu bliver jeg næsten gravid af at tænke på sex med manden

Jeg har erfaringer med begge dele... altså, både at blive gravid, når man giver slip, men også at blive gravid, når man arbejder intenst på det. Første gang vi forsøgte, arbejdede vi intensivt i sammenlagt 6 måneder (med pauser hist og her), men der skete ikke noget, så vi besluttede os for at stoppe i en periode. Da blev jeg jo så gravid. Helt vildt og fantastisk, men vi mistede det desværre. Da jeg var ovenpå aborten, besluttede vi os for at arbejde koncentreret på det igen, og da blev jeg gravid i 2. forsøg. Så lige i mit tilfælde ved jeg ikke rigtig, hvad man kan udlede af det, men der findes simpelthen for mange eksempler på kvinder der er blevet gravide efter de har opgivet drømmen, til at jeg kan ignorere det. I det hele taget er jeg helt overbevist om, at kroppen og psyken er tæt forbundet.

Jeg har stemt nej..

Men jo jeg tænkte på det... MEN da jeg blev gravid første gang, havde vi prøvet i 1½ år på at blive gravide.. Og jeg var virkelig et testmonster og prøvede at ligge med røven i vejret, tænkte konstant på at jeg nu var gravid, mærkede symptomer der ikke var der og så gravide maver overaaaalt.... Jeg besluttede mig for, måneden før jeg blev gravid at nu gad jeg simpelthen ikke bruge min tid på at gå og være jaloux på de gravide maver, jeg gad ikke bruge alt min tid og energi på at lave en baby, hvis jeg blev gravid, blev jeg gravid og hvis jeg ikke gjorde, så måtte vi i behandling.. Måneden efter stod jeg med en positiv graviditetstest, vi mistede desværre de tvillinger jeg var gravid med.. Men blev gravid igen måneden efter vi mistede, med Silas... Da jeg blev gravid med Rune, havde jeg måneden forinden været igang med en masse bryllupsforberedelser og tænkte slet ikke på at blive gravid men det blev jeg, det endte så i en SA, men på vores bryllupsnat blev jeg så gravid med Rune

Så ja, i starten tænkte jeg på graviditet, men efter jeg fandt ud af at vi kunne blive gravide så tænker jeg ikke over det længere og nu bliver jeg næsten gravid af at tænke på sex med manden

Nej hvor smukt at din søn blev undfanget på bryllupsnatten.  

Første gang vi forsøgte tænkte jeg meget over det, det tog os 10 mdr. Nu her anden gang nået jeg slet ikke at tænke da jeg blev gravid da jeg blev gravid den da vi besluttet at forsøge på at lave nr 2. Det tog 2 dage. Så ja jeg tror helt klart at psyken spiller en rolle. Katrine26.