Barn i DP - Har brug for opmuntring

Min dejlige dreng er startet i DP. Vi er startet på anden uge nu, og synes bestemt ikke det er sjovt at aflevere ham
Han har de sidste fire dage jeg har afleveret ham grædt og grædt og grædt. Torsdag og fredag i sidste uge var han der kun noget af dagen, hvilket betød at han skulle sove om eftermiddagen herhjemme.
Jeg kunne ikke lægge ham. Han var så ked og ville bare være i mine arme (uden at falde i søvn selvom han var død træt)

Jeg prøver at være glad og positiv når jeg aflevere og henter, og ved jo godt han bare lige skal vænne sig til alle de nye ting der sker omkring ham. Men det er hårdt med en dreng der pludselig er så bange for at vi forlader ham

Denne uge er han der indtil han har sovet sin eftermiddagslur, og det betød i går, at han ikke var så pylret da vi kom hjem. Han kunne godt sidde og lege selv osv.

Har i nogle gode råd, til hvordan vi kommer nemmere igennem denne tid?? Skal jeg skippe alt andet når vi kommer hjem, og kun koncentrere mig om ham (lade manden lave aftensmad osv selvom det så bliver senere)

Måtte lige ud med mine små frustrationer

CAWI skriver:

Min dejlige dreng er startet i DP. Vi er startet på anden uge nu, og synes bestemt ikke det er sjovt at aflevere ham
Han har de sidste fire dage jeg har afleveret ham grædt og grædt og grædt. Torsdag og fredag i sidste uge var han der kun noget af dagen, hvilket betød at han skulle sove om eftermiddagen herhjemme.
Jeg kunne ikke lægge ham. Han var så ked og ville bare være i mine arme (uden at falde i søvn selvom han var død træt)

Jeg prøver at være glad og positiv når jeg aflevere og henter, og ved jo godt han bare lige skal vænne sig til alle de nye ting der sker omkring ham. Men det er hårdt med en dreng der pludselig er så bange for at vi forlader ham

Denne uge er han der indtil han har sovet sin eftermiddagslur, og det betød i går, at han ikke var så pylret da vi kom hjem. Han kunne godt sidde og lege selv osv.

Har i nogle gode råd, til hvordan vi kommer nemmere igennem denne tid?? Skal jeg skippe alt andet når vi kommer hjem, og kun koncentrere mig om ham (lade manden lave aftensmad osv selvom det så bliver senere)

Måtte lige ud med mine små frustrationer

Det er en helt naturlig reaktion, selvfølgelig reagere de. Han har kun prøvet og være ved dig og nu skal han noget helt andet men det går over men tager tid.. Hvordan foregår selve afleveringen.. Jeg ville absolut hygge ekstra når vi kom hjem ja og lade pligter være pligter

Månsson skriver:

Det er en helt naturlig reaktion, selvfølgelig reagere de. Han har kun prøvet og være ved dig og nu skal han noget helt andet men det går over men tager tid.. Hvordan foregår selve afleveringen.. Jeg ville absolut hygge ekstra når vi kom hjem ja og lade pligter være pligter

Aflevering foregår ved vi kommer ind hos hende, hun kommer og siger hej, og imens jeg tager tøjet af ham, fortæller jeg lige hvordan han har sovet om natten, og om han har spist noget til morgen.
Så kysser jeg ham farvel, giver ham til hende, og går min vej mens de går ind af stuen (altså de bliver ikke stående og ser mig køre min vej)

CAWI skriver:

Aflevering foregår ved vi kommer ind hos hende, hun kommer og siger hej, og imens jeg tager tøjet af ham, fortæller jeg lige hvordan han har sovet om natten, og om han har spist noget til morgen.
Så kysser jeg ham farvel, giver ham til hende, og går min vej mens de går ind af stuen (altså de bliver ikke stående og ser mig køre min vej)

Oki jeg ville prøve og lade dem gå fra dig. Så er det ikke dig der går fra ham men omvendt også gi det tid det kan nemt ta en måneder og komme igen i perioder.. Det er bare en kæmpe omvæltning

CAWI skriver:

Min dejlige dreng er startet i DP. Vi er startet på anden uge nu, og synes bestemt ikke det er sjovt at aflevere ham
Han har de sidste fire dage jeg har afleveret ham grædt og grædt og grædt. Torsdag og fredag i sidste uge var han der kun noget af dagen, hvilket betød at han skulle sove om eftermiddagen herhjemme.
Jeg kunne ikke lægge ham. Han var så ked og ville bare være i mine arme (uden at falde i søvn selvom han var død træt)

Jeg prøver at være glad og positiv når jeg aflevere og henter, og ved jo godt han bare lige skal vænne sig til alle de nye ting der sker omkring ham. Men det er hårdt med en dreng der pludselig er så bange for at vi forlader ham

Denne uge er han der indtil han har sovet sin eftermiddagslur, og det betød i går, at han ikke var så pylret da vi kom hjem. Han kunne godt sidde og lege selv osv.

Har i nogle gode råd, til hvordan vi kommer nemmere igennem denne tid?? Skal jeg skippe alt andet når vi kommer hjem, og kun koncentrere mig om ham (lade manden lave aftensmad osv selvom det så bliver senere)

Måtte lige ud med mine små frustrationer

Jeg tænker om du ikk kan lave aftensmad, mens den bette er afsted ?
Det gør jeg herhjemme, så skal det bare varmes op om aftenen ..

Men i know the feeling ! Er så alene med min pige i hverdagene (hendes far/min kæreste er udelæggende tømrer), så her handler det om, at gøre alt det praktiske de timer hun er afsted, så vi kan hygge ekstra meget, når hun er hjemme - ellers finder jeg bæreselen frem, så hun kan hænge i den, mens jeg ordner nogle småting, det får hun også tryghed af (en slynge er nol mere optimal, men kan ikke hitte ud af dem)

Månsson skriver:

Oki jeg ville prøve og lade dem gå fra dig. Så er det ikke dig der går fra ham men omvendt også gi det tid det kan nemt ta en måneder og komme igen i perioder.. Det er bare en kæmpe omvæltning

Er glad for jeg satte halvanden måned af til indkøring.
Ville da få stress hvis jeg skulle arbejde og samtidig tænke på hvordan det gik med ham (han er glad hele dagen siger hun)
Kommer igen?? Puha.... Af og til er det ikke sjovt for ens moderhjerte at ha børn

Olivia's Moar skriver:

Jeg tænker om du ikk kan lave aftensmad, mens den bette er afsted ?
Det gør jeg herhjemme, så skal det bare varmes op om aftenen ..

Men i know the feeling ! Er så alene med min pige i hverdagene (hendes far/min kæreste er udelæggende tømrer), så her handler det om, at gøre alt det praktiske de timer hun er afsted, så vi kan hygge ekstra meget, når hun er hjemme - ellers finder jeg bæreselen frem, så hun kan hænge i den, mens jeg ordner nogle småting, det får hun også tryghed af (en slynge er nol mere optimal, men kan ikke hitte ud af dem)

Han er desværre for tung til at jeg kan/vil rende rundt med ham i slynge/sele.

Ja må nok hellere for lavet alle de huslige ting når han er i DP, så jeg kun skal bruge tid på ham.

CAWI skriver:

Er glad for jeg satte halvanden måned af til indkøring.
Ville da få stress hvis jeg skulle arbejde og samtidig tænke på hvordan det gik med ham (han er glad hele dagen siger hun)
Kommer igen?? Puha.... Af og til er det ikke sjovt for ens moderhjerte at ha børn

Så er det jo bare med at ordne alt det praktiske mens han er afsted.. Ja der kan komme perioder hvor det vil blive sådan igen selv om det har gået godt et langt stykke tid. Det kan være i forbindelse med sygdom, udviklingsspring osv

CAWI skriver:

Han er desværre for tung til at jeg kan/vil rende rundt med ham i slynge/sele.

Ja må nok hellere for lavet alle de huslige ting når han er i DP, så jeg kun skal bruge tid på ham.

Åhh, ja så det ikk så nemt !

Men bare det, at du er til, altså sidder på værelset mens han leger, giver også noget godt

CAWI skriver:

Min dejlige dreng er startet i DP. Vi er startet på anden uge nu, og synes bestemt ikke det er sjovt at aflevere ham
Han har de sidste fire dage jeg har afleveret ham grædt og grædt og grædt. Torsdag og fredag i sidste uge var han der kun noget af dagen, hvilket betød at han skulle sove om eftermiddagen herhjemme.
Jeg kunne ikke lægge ham. Han var så ked og ville bare være i mine arme (uden at falde i søvn selvom han var død træt)

Jeg prøver at være glad og positiv når jeg aflevere og henter, og ved jo godt han bare lige skal vænne sig til alle de nye ting der sker omkring ham. Men det er hårdt med en dreng der pludselig er så bange for at vi forlader ham

Denne uge er han der indtil han har sovet sin eftermiddagslur, og det betød i går, at han ikke var så pylret da vi kom hjem. Han kunne godt sidde og lege selv osv.

Har i nogle gode råd, til hvordan vi kommer nemmere igennem denne tid?? Skal jeg skippe alt andet når vi kommer hjem, og kun koncentrere mig om ham (lade manden lave aftensmad osv selvom det så bliver senere)

Måtte lige ud med mine små frustrationer

Det må være rigtig hårdt at se sit barn græde hver dag - har ikke selv oplevet det med vores datter. Hun var i dp en dag på 3 timer og dagen efter var hun der 7 timer, det fungerede rigtig fint. Ingen lang indkøringsperiode.

Når vi kommer ved dp moren aflevere vi vores datter til hende med det samme, stiller tasken på gulvet og går. Vi vinker igennem døren, men som regel er dp moren gået ind i legerummet med hende og så starter dagen. Vi snakker aldrig om morgen - det gør vi først om eftermiddagen, medmindre det er meget vigtigt og nødvendigt for dp moren at vide. Hurtig ind og hurtig ud.

Men det er normalt at nogle børn reagere som dit, men tror måske at den lange indkøringsperiode til tider gør mere skidt end godt. 

Vi slapper altid af når vi kommer hjem fra en lang dag - så er der kun en af os der laver mad og den anden er i stuen med vores datter. Først når hun er puttet ordner vi begge de resterende ting der mangler. Synes det er rigtig fint at barnet får lov at slappe af efter en lang dag og nyde bare at sidde ved far eller mor med en kiks og se børnetime. Det med at han græder vil stoppe og så vil det sikkert komme igen engang - det kommer i perioder.

/Fenja