Så træt af bedrevidende pædagog-veninde

Skal dælme af med noget gylle

Jeg er så træt af min veninde uden børn, som er uddannet pædagog. Hun har som så mange andre, endnu ikke fundet arbejde, efter hun sluttede sin udd, men har dog været ude i noget praktik. Selv har hun fortalt om det arbejde hun har haft som praktikant, bla at hun havde sagt direkte til ungerne, at hun ikke gad rydde noget legetøj ud, fordi hun ikke gad rydde op efter dem bagefter. Hun brokkede sig over ungerne havde grint af hende og ikke taget hende seriøst da hun bad dem om at rydde op inden de skulle havde frokost, og at hun havde kvitteret med at de ikke måtte få noget mad, før de selv havde ryddet op. Hun har meget travlt med forældre og pasning af børnene og hvordan det generelt er at have børn. Hun mener selv hun ved alt og alligevel beder hun ofte om ting, hvor man tænker, helt ærligt, har forventet en veninde tog bussen, med sine 2 drenge, hvor det tager næsten 1½ time hver vej, at hendes veninder, inkl mig, ofte ikke kan, bare komme forbi, eller tage med ud at spise osv, når man har børn og deres søvn at tage hensyn til, og alligevel kommer hun konstant og er bedrevidende om hvordan man skal have børn, og er simpelthen bare så for meget. Men ja hun er jo udd. pædagog så hun ved jo godt hvordan det er at have børn, osv osv og nej, du ved ikke hvordan det er at have børn, før du har dem, kan bare ikke sammenlignes hun har bla en dag vi var ude at køre, bedt om lige at aflevere en ansøgning på vejen, jo kunne hun da godt, og det var frostvejr, og jeg havde min datter med, hun lod os vente i minusgrader i over 20 min, for hun skulle da lige snakke og have rundvisning, og det var ikke en del af aftalen, måtte bruge en masse benzin på at holde i tomgang, og var faktisk ligeglad med min datter på 6 mdr lå i bilen i en autostol
Der er så mange ting, hvor det ikke giver mening, feks har de steder hun har været i praktik, ikke villet ansætte hende i vikariater bagefter, hvor hun fik begrundelser, som ikke nok interesseret, ikke forberedt, ikke egnet, og hun kan ikke selv se det, og så kommer hun og hakker på mig. Hun mener ikke forældre kan passe børn ansvarligt, feks til fødselsdage hvor de er flere, i en gruppe hvor forældre med svære arbejdstider hjælper hinanden, det er uansvarligt, og det har de jo ikke kompetence til, som hende for hun er udd pædagog, ja undskyld mig men jeg er Autodidakt Mor!!!!!!!

argh hvor er det bare ved at være for meget, kom ikke og belær mig om at være MOR bare fordi du har rod i dit liv, og tilfældigvis fik klaret dig igennem til at være pædagog

levende eksempel på, der findes gode og dårlige pædagoger, og heldigvis har jeg da stort set kun stødt på gode og dygtige pædagoger og dagplejere, håber aldrig mit barn ender i samme inst. som hende

Med en veninde som dig, behøver hun da ingen fjender!!!

Jeg synes da du skulle afslutte dette såkaldte "venindeforhold", for det er da vist ikke meget godt du har at sige om din veninde....

Veninde? Det lyder til, du ikke kan udstå hende. 

Med en veninde som dig, behøver hun da ingen fjender!!!

Jeg synes da du skulle afslutte dette såkaldte "venindeforhold", for det er da vist ikke meget godt du har at sige om din veninde....

Nu ved jeg så at jeg er en god veninde, jeg har ´virkelig støttet hende i alt, og har intet været den anden vej, og nu har jeg så bare fået nok af hendes nedgørelser, hvordan ville du have det med konstant at få kommentarer omkring din måde at være mor på, bare fordi hun er pædagog og jeg kun er mor, og hvordan skal man så reagerer når hun sidder og griner over at hun ikke ville give ungerne mad før de havde ryddet op, her snakker vi om vgs-børn på under 2 år

Hvis du forresten lige, igen igen igen, er blevet trådt godt og grundigt på, er det nok ikke lige alle roserne du finder frem, og skrev jo så også jeg skulle af med det. der er da også gode ting, men lige nu er det godt nok svært når man hver gang bliver trådt på

Mor og meget mere skriver:

Veninde? Det lyder til, du ikke kan udstå hende. 

tja jeg er nok også på grænsen til ikke at gide mere, har hjulpet hende i tykt og tyndt og har kun fået nul og niks tilbage og lede kommentarer om det at være forældre, fordi jeg jo umuligt kunne være god og vide noget om det når jeg ikke var udd pædagog

Min første tanke var også hvorfor du omtaler hende som veninde, når hun tydeligvis ikke er det i dine øjne

Og så tænkte jeg, jamen hvad med at sige til hende hvad du tænker? Hvis det er rigtigt at hun ikke kan finde ud af det med børn, så gør du hende jo ikke en tjeneste ved bare at lade hende tro at hun ved det hele.

Så bør du da være den gode veninde der PÆNT fortæller hende at du måske godt kan forstå de afslag hun har fået fordi sådan og sådan (giv eksempler).

Og så er du jo heller ikke en særlig god veninde når du lukker gyllen ud herinde, i stedet for at tage tyren ved hornene - hvilket kunne gavne jer begge i sidste ende.

Undskyld min hårde tone, jeg mener det ikke så slemt, det er bare det med formuleringen på skrift du ved

 

Fortæl hende det istedet for !

Jupiter skriver:

Min første tanke var også hvorfor du omtaler hende som veninde, når hun tydeligvis ikke er det i dine øjne

Og så tænkte jeg, jamen hvad med at sige til hende hvad du tænker? Hvis det er rigtigt at hun ikke kan finde ud af det med børn, så gør du hende jo ikke en tjeneste ved bare at lade hende tro at hun ved det hele.

Så bør du da være den gode veninde der PÆNT fortæller hende at du måske godt kan forstå de afslag hun har fået fordi sådan og sådan (giv eksempler).

Og så er du jo heller ikke en særlig god veninde når du lukker gyllen ud herinde, i stedet for at tage tyren ved hornene - hvilket kunne gavne jer begge i sidste ende.

Undskyld min hårde tone, jeg mener det ikke så slemt, det er bare det med formuleringen på skrift du ved

 

Det er helt ok, er nok bare meget frustreret, jeg har virkelig prøvet at hjælpe, og sige det lige ud, hun fik efter en praktik på få uger, at vide hun var doven og hun skulle engagere sig mere, og hun lyttede ikke, prøvede at komme med forslag, og intet hjalp, det endte desværre med de vendte hende ryggen, de andre på arbejdspladsen ville til sidst ikke snakke med hende, men hun så det ikke. Hun forstår ikke når jeg siger hvor sårene hende kommentarer er, for hun ved bedre og jeg burde bare lytte. Hun er ked af hun ingen veninder har, og hver gang hun møder nye, går der ikke længe før de ikke gider mere, og er stort set den eneste som har holdt ved, i alle årene, og nu orker jeg bare ikke mere, er så træt, vred, skuffet, og så trådt på. Kæresten er hun alt andet end sød ved og det samme gælder hendes forældre, som kun prøver at hjælpe, jeg har dog flere gange rådet til hjælp, som hun nu vil overveje. Hun kan ikke forstå hvorfor folk bliver sure, og feks ikke gider have at vide, konstant, hvad man bør gøre anderledes eller bedre når man er sammen. Dit barn må ikke få et glas saft, børn skal Kun have vand og mælk, det ved jeg bedst for jeg er jo pædagog hvor vi lærer om børnenes kost. Burde barnet ikke kravle nu, det står jo i min bog, Venindes barn burde altså være startet, på pottetræning, så det er blefrit når det starter i BH, for det er så irriterende for os pædagoger at skifte ble konstant, og ifølge et eller andet fase trin, burde barnet jo sagtens kunne det nu.. puh sådan noget er bare så udmatte´nde, og kan godt være jeg virker enormt hård, men er også bare blevet så fyldt op indeni

Silas <3 skriver:

Fortæl hende det istedet for !

Se svar til Jupiter, har skam prøvet, men hun er så svær at nå ind til

Anonym skriver:

Det er helt ok, er nok bare meget frustreret, jeg har virkelig prøvet at hjælpe, og sige det lige ud, hun fik efter en praktik på få uger, at vide hun var doven og hun skulle engagere sig mere, og hun lyttede ikke, prøvede at komme med forslag, og intet hjalp, det endte desværre med de vendte hende ryggen, de andre på arbejdspladsen ville til sidst ikke snakke med hende, men hun så det ikke. Hun forstår ikke når jeg siger hvor sårene hende kommentarer er, for hun ved bedre og jeg burde bare lytte. Hun er ked af hun ingen veninder har, og hver gang hun møder nye, går der ikke længe før de ikke gider mere, og er stort set den eneste som har holdt ved, i alle årene, og nu orker jeg bare ikke mere, er så træt, vred, skuffet, og så trådt på. Kæresten er hun alt andet end sød ved og det samme gælder hendes forældre, som kun prøver at hjælpe, jeg har dog flere gange rådet til hjælp, som hun nu vil overveje. Hun kan ikke forstå hvorfor folk bliver sure, og feks ikke gider have at vide, konstant, hvad man bør gøre anderledes eller bedre når man er sammen. Dit barn må ikke få et glas saft, børn skal Kun have vand og mælk, det ved jeg bedst for jeg er jo pædagog hvor vi lærer om børnenes kost. Burde barnet ikke kravle nu, det står jo i min bog, Venindes barn burde altså være startet, på pottetræning, så det er blefrit når det starter i BH, for det er så irriterende for os pædagoger at skifte ble konstant, og ifølge et eller andet fase trin, burde barnet jo sagtens kunne det nu.. puh sådan noget er bare så udmatte´nde, og kan godt være jeg virker enormt hård, men er også bare blevet så fyldt op indeni

Jeg har fuld forståelse for at det er svært med den type mennesker.

Men jeg tænker at det i sidste ende ikke gavner nogn af jer at lade det stå på som det gør nu.

Hvis du er den eneste hun har tilbage, som hun altid kan falde tilbage på, så er det måske netop dig der skal vise hende at det ikke går mere.

Sig tingene hårdt til hende, og lad hende vide at du lægger hende på is hvis ikke tingene mellem jer ændrer sig.

Det kan være det får hende til at åbne øjnene lidt..