Har fået nok !!!!

Hyacinth skriver:

Kære frustrede mor.

Først et Til dig!

Vi har en datter på 21 mdr. som gør a'la det samme. Hun nærmest skriger når hun bliver puttet til natten. Jeg/vi har valgt, at sidde hos hende til hun er faldet til ro. Det tager 15-30 min. herhjemme. Jeg tænker at det måske handler om tryghed og/eller at der sker meget i hans udvikling pt. Det ER rigtig hårdt! Men jeg har tænkt ift. vores problematik herhjemme, at hvis hun virkelig er utryg/har mareridt el. bare har brug for os, vil jeg give hende den tryghed. Husk at de ikke er så rationelt tænkende, at de bevidst gør det før at "genere" dig. Det ved du sikkert godt

Men jeg tror(måske) det kan gøre en forskel, hvis du indstiller dig på, at det er sådan her i en periode og det måske bare handler om, at han har brug for dig, men ikke kan udtrykke det på anden vis. Måske kunne det give dig mere ro, hvis du indstillede dig på dét og trak vejret en ekstra gang, inden "tumulten" starter. 

Det er aldrig rart at råbe af sit barn og de fleste af os har været i den frustration utallige gange. Det er positivt, at du er bevidst om det og ikke bryder dig om det. Derfor tænker jeg, at du måske kan "smitte" lidt af på ham ved selv at være rolig.

Jeg ved ikke om det virker for jer, men herhjemme er det dog blevet bedre. Det går langsomt, men fremad og vores datter sover hurtigere og hurtigere. Udover det, har du så nogen der kan aflaste dig lidt nogen gange? Det er skide hårdt at stå med alene!

Det værste man kan gøre(nu mener jeg generelt og ikke rettet mod dig) er at lade dem græde/skrige sig selv i søvn. Derfor vil det være godt, hvis du får fundet en måde at håndtere det på og få talt med nogen+evt aflastning, så du ikke kører surt i det.

Håber du finder lys for enden! Masser af tanker og trøst!

Kh H.

 

Tusind tak
Vores søn er ok at putte, og sidder også hos ham, problemet er netop han vågner om natten og ikke vil sove igen og vågner ofte, så må sidde der konstant, lige er det lykkedes at jeg nogle dage kan sove i sengen ved siden af ham, da vi har sat stor seng op men ikke taget den i brug endnu. Jeg er også så ked af sp netop gav det råd og manden mener det bør prøves men har det svært med metoden, heldigvis hjalp det at skrive indlægget og har ikke skreget af ham siden de 2 nætter. Men er så frustrerende da vi har bøvlet og haft en kamp allerede fra han blev født

LR85 skriver:

Okay. Super godt i fik lidt hjælp, selvom du ikke syntes det gav så meget. 

Er det også svært a lægge ham i seng? 

Håber du snart finder overskud

Tak og nej det går faktisk ok, vi sidder der så indtil han falder i søvn da han ellers bliver helt i det røde felt som om natten, om natten finder han bare slet ikke ro og kan sidde derinde i flere timer uden resultat, nu er det blevet sådan jeg kan ligge derinde og sove det jeg nu kan, og jeg har enkelte gange sluppet ud og tisse uden han skreg, og hvor jeg kom hurtigt ind til ham igen

Tusind tak
Vores søn er ok at putte, og sidder også hos ham, problemet er netop han vågner om natten og ikke vil sove igen og vågner ofte, så må sidde der konstant, lige er det lykkedes at jeg nogle dage kan sove i sengen ved siden af ham, da vi har sat stor seng op men ikke taget den i brug endnu. Jeg er også så ked af sp netop gav det råd og manden mener det bør prøves men har det svært med metoden, heldigvis hjalp det at skrive indlægget og har ikke skreget af ham siden de 2 nætter. Men er så frustrerende da vi har bøvlet og haft en kamp allerede fra han blev født

Årh det lyder virkelig også udmattende. Det værste er jo også den afmagt man føler, fordi man intet kan stille op. Vores datter har været et virkelig nemt barn og har sovet igennem siden 2-3 mdr.'s alderen. Vi har så også været über heldige mht søvn. Lige nu har vi den svære periode med skrig ved puttetid, men hvis det havde varet så længe som hos jer, ville jeg nok også være grædefærdig.

Vi har også en søn på 4 mdr., som havde kolik fra 2-3 ugers alder og til de fyldte 3 mdr. Ydermere har han bare ikke det bedste sovehjerte og det er/har været umenneskeligt hårdt. Det kan man kun forstå, hvis man har prøvet det! Og det samme tror jeg, gælder jeres situation. I har prøvet det, I har følt var rigtigt at gøre og os, der ikke har haft sådan en problematik i den længde tid, kan sagtens komme med alverdens velmenende råd. Men det er jo kun jer, der kan vurdere, hvordan I vil forsøge at løse det. 

Jeg synes, I skal gøre, hvad I føler kan hjælpe jer og jeres lille dreng. Tænk på hvor langt I allerede har kæmpet! Super godt gået

I skal selvfølgelig gøre det, som I har det godt med. Måske finde et kompromis, som både du og din mand har det godt med. Evt lave en plan for, hvordan I kan deles om at være hos ham, så I begge får søvn  på skift. Evt invitere jeres søn med til putning hos mor og far.

Husk, at du ikke må slå dig selv i hovedet! Sig undskyld til din søn, når du er "gået over stregen" ift. at hæve stemmen/råbe. Vi har alle fejl og ingen er perfekte. Klap dig selv på skulderen og tænk, at du gør alt hvad du kan! 

Håber, mit indlæg har været bare en smule til hjælp!

Kh.

Syntes det med at kontakte din sp lyder som en god ide.. For det er synd at råbe ad dit barn.

Hej

Jeg har ikke læst alle indlæggene - først en

dernæst synes jeg det er rigtig godt at du prioriterer at sidde inde ved ham til han sover om aftenen, da han tydeligt viser tegn på at have brug for tryghed i at vide at du er der og passer på ham.

Børn har i perioder brug for meget mere omsorg, og det kan skyldes alverdens ting og sager Når han vågner om natten og bliver ked af det, kan du så ikke tage ham med ind i din seng og ligge tæt med ham så han igen mærker at bliver anerkendt i sin utryghed?

Min søn på 2 år vågner somme tider også om natten og kommer trissende ind til mig (og da min kæreste arbjeder om natten er der jo masser plads i sengen) Han elsker det og finder lyn hurtig ro når han ligger sammen med mig. Han kan også have dage hvor han helst vil kravle ind i mig igen

Men jeg kan GARANTERER dig for at INGEN børn sover hos deres mor pga utryghed når de skal konfirmeres

Hyacinth skriver:

Årh det lyder virkelig også udmattende. Det værste er jo også den afmagt man føler, fordi man intet kan stille op. Vores datter har været et virkelig nemt barn og har sovet igennem siden 2-3 mdr.'s alderen. Vi har så også været über heldige mht søvn. Lige nu har vi den svære periode med skrig ved puttetid, men hvis det havde varet så længe som hos jer, ville jeg nok også være grædefærdig.

Vi har også en søn på 4 mdr., som havde kolik fra 2-3 ugers alder og til de fyldte 3 mdr. Ydermere har han bare ikke det bedste sovehjerte og det er/har været umenneskeligt hårdt. Det kan man kun forstå, hvis man har prøvet det! Og det samme tror jeg, gælder jeres situation. I har prøvet det, I har følt var rigtigt at gøre og os, der ikke har haft sådan en problematik i den længde tid, kan sagtens komme med alverdens velmenende råd. Men det er jo kun jer, der kan vurdere, hvordan I vil forsøge at løse det. 

Jeg synes, I skal gøre, hvad I føler kan hjælpe jer og jeres lille dreng. Tænk på hvor langt I allerede har kæmpet! Super godt gået

I skal selvfølgelig gøre det, som I har det godt med. Måske finde et kompromis, som både du og din mand har det godt med. Evt lave en plan for, hvordan I kan deles om at være hos ham, så I begge får søvn  på skift. Evt invitere jeres søn med til putning hos mor og far.

Husk, at du ikke må slå dig selv i hovedet! Sig undskyld til din søn, når du er "gået over stregen" ift. at hæve stemmen/råbe. Vi har alle fejl og ingen er perfekte. Klap dig selv på skulderen og tænk, at du gør alt hvad du kan! 

Håber, mit indlæg har været bare en smule til hjælp!

Kh.

Tak for svar,lillesøster havde de første 6 mdr kolik og i en længere periode møb hvor de intet kunne gøre, derefter fik hun astmatisk bronkitis, så er først for 1-2 mdr siden hendes søvn blev bedre, så det har også hjulpet, men hold da op det kan trække tænder ud, jeg er alene om natten med børnene da far er på nat. Vi prøver at supplere hinanden så godt som muligt og ser frem til hans ferie, hvor vi håber på det hele vil blive bedre

henh01 skriver:

Hej

Jeg har ikke læst alle indlæggene - først en

dernæst synes jeg det er rigtig godt at du prioriterer at sidde inde ved ham til han sover om aftenen, da han tydeligt viser tegn på at have brug for tryghed i at vide at du er der og passer på ham.

Børn har i perioder brug for meget mere omsorg, og det kan skyldes alverdens ting og sager Når han vågner om natten og bliver ked af det, kan du så ikke tage ham med ind i din seng og ligge tæt med ham så han igen mærker at bliver anerkendt i sin utryghed?

Min søn på 2 år vågner somme tider også om natten og kommer trissende ind til mig (og da min kæreste arbjeder om natten er der jo masser plads i sengen) Han elsker det og finder lyn hurtig ro når han ligger sammen med mig. Han kan også have dage hvor han helst vil kravle ind i mig igen

Men jeg kan GARANTERER dig for at INGEN børn sover hos deres mor pga utryghed når de skal konfirmeres

Tak, ser frem til konfirmationen griner
Min søn kan ikke finde ro inde i vores seng, men det har faktisk hjulpet at han er vænnet til jeg kan lægge mig ind og sove hos ham, og han er også ved at acceptere når jeg må ind til lillesøster eller ud og tisse og så kommer tilbage igen det skær mig i hjertet når han bliver så ked, og føler jeg kan mærke hans angst for at går, mens sp lyttede til video af hans gråd, og hun mente det " bare" var hysteri og har det så svært ved at hun rådede os til metoden at gå ind med længere og længere interval og lade ham græde for resten

Anonym skriver:

Tak, ser frem til konfirmationen griner
Min søn kan ikke finde ro inde i vores seng, men det har faktisk hjulpet at han er vænnet til jeg kan lægge mig ind og sove hos ham, og han er også ved at acceptere når jeg må ind til lillesøster eller ud og tisse og så kommer tilbage igen det skær mig i hjertet når han bliver så ked, og føler jeg kan mærke hans angst for at går, mens sp lyttede til video af hans gråd, og hun mente det " bare" var hysteri og har det så svært ved at hun rådede os til metoden at gå ind med længere og længere interval og lade ham græde for resten

det er din vurdering der tæller og hvis det skær i hjertet på dig så skal du ikke gøre det,

I og med at han også "allerede" har fået en ny lillesøster så er der jo sket rigtig meget i hans korte liv og det her kan jo være reaktionen herpå. Jeg synes dte er rigtig godt at du giver ham din opmærksomhed og din tid når han tydeligvis udtrykker et behov for det

henh01 skriver:

det er din vurdering der tæller og hvis det skær i hjertet på dig så skal du ikke gøre det,

I og med at han også "allerede" har fået en ny lillesøster så er der jo sket rigtig meget i hans korte liv og det her kan jo være reaktionen herpå. Jeg synes dte er rigtig godt at du giver ham din opmærksomhed og din tid når han tydeligvis udtrykker et behov for det

Tak, vil bestemt prøve at fortsætte og undgå gråd metoden. Han blev storebror da han var 14 mdr, så det har også været hurtigt, han har dog klaret det så godt. Har spekuleret om der ligger et spring når de bliver 2, og kan så se tand nr 13 lige er brudt frem, hvor de normalt har alle 20 omkring nu. Men hans tænder er længe undervejs og giver ham mange problemer, så tænker det også kan have spillet en stor rolle