Har fået nok !!!!

Sidder igen igen igen med en dreng som pbenbart kan køre rindt med din mor. Igen igen blev jeg så gal, frustreret og magtesløs at jeg råbte af min dreng på 2, alt har vi prøvet intet virker, intet giver tegn til at virke, han skriger bare og nægter at sove især hvis jeg ikke sidder konstant ved siden af ham. Han vækker lillesøster med sit hyleri og jeg kan jo høre på hans "gråd" at det ikke er ked af det, men at det er fordi han vil have sin vilje..... Længe leve trods.. Nååååh nej selvstændighedsalder, ikke meget selvstændighed over det, og har prøvet at finde mening i tigerspring osv og jeg har bare fået nok af at stå alene uden hjælp og ikke kunne gøre noget eller finde en løsning og det gør så ondt at jeg i desperate forsøg ender med at tale hårdt og bestemt eller råbe af ham, fordi intet virker, føler mig igen som ringe mor selv om jeg godt ved det ikke er tilfældet, orker bare ukke endeløs kamp uden resultater og mangel i søvn. Jeg sidder og er så frustreret at han stadig ikke sover og går jeg ind i seng, ja så skriger han. Overvejer serøst om sp snart skal kontaktes for er bare ikke holdbart og tror bestemt ikke det gør noget bedre jeg ender med at blive sur

Hvis det er en trøst, så er mange børn sådan. Og fuck det er hårdt! Vores datter er 4 år og opføre sig stadig sådan, dog kan der nu gå dage hvor hun gladeligt lader sig putte og vi ser et lys for enden, men mellem os, har jeg i de sidste to år ofte måtte sende hende hjem til min mor under påskud af at 'hun savner mormor' men faktisk har jeg bare trængt til en pause i vores kamp! Men det blir bedre, bare hold ud! Det er det råd sp gav os. Og drop den dårlige samvittighed, det nytter ikke at slå sig selv i hovedet så længe man gør sit bedste.

TeamRocket skriver:

Hvis det er en trøst, så er mange børn sådan. Og fuck det er hårdt! Vores datter er 4 år og opføre sig stadig sådan, dog kan der nu gå dage hvor hun gladeligt lader sig putte og vi ser et lys for enden, men mellem os, har jeg i de sidste to år ofte måtte sende hende hjem til min mor under påskud af at 'hun savner mormor' men faktisk har jeg bare trængt til en pause i vores kamp! Men det blir bedre, bare hold ud! Det er det råd sp gav os. Og drop den dårlige samvittighed, det nytter ikke at slå sig selv i hovedet så længe man gør sit bedste.

Det værste er når jeg råber og efter jeg læste at det er lige så slemt som at slå sit barn har heg haft det så dårligt, lagt mærke til alle signaler og ja dunker nok virkrlug mig selv i hovedet

Der er nu gået 2.5 time og stadig ingen søvn i sigte trods jeg bare har siddet her i over 1 time, opgav kampen og venter nu bare på jeg kan komme ind under min varme dyne, men nej ingen tegn på drengen har tænkt sig at finde drømmeland

Min søn på 2,5 er kun fornyligt (ca 2 uger) begyndt at sove en hel nat i sin egen seng. Han kom ofte over i vores omkring kl 3-5 om natten, og andre dage blev han også puttet i vores seng hvis han bad om det. Jeg har selv som barn lidt meget af marreridt, så derfor har det været vigtig for mig at han faldt i søvn og sov trygt og godt. 

Har du prøvet at tage ham med ind i din seng? Hvis min søn har haft en lang dag i DP eller er lidt småsyg så vil han altid puttes i vores seng. Det er meget i perioder, men jeg spørger ham lige ud hvor han vil puttes. Mors seng eller victors seng? i mors seng der skal man lægge sig til at sove med det samme, i victors seng der læser man et par bøger inden man lægger sig. Denne regel har vi haft længe, og han forstår den fint.

For mig og min søn handler det meget om hvordan dagen har været. Hvis den har været stresset og vi ikke har haft så meget tid til at lege, så vil han gerne puttes i mors seng. Vi har også i perioder ca. 1 time inden sengetid sørget for at lege rigtig vildt, så han kom af med ekstre enegi. Fx tog vi tøjet af ham og gav ham ordentlige kille ture i sengen, hvor han faktisk skreg af grin. Dette er selvfølgelig individuelt fra barn til barn hvad der virker.

Men at slå sig selv i hovedet over at det ikke virker, hjælper hverken dig eller dit barn. Sålænge at du prøver behøver du ikke være bekymret over at være en dårlig mor, for du prøver jo. Jeg tror i bund og grund det for barnet er svært at give slip på dagen og derved også på mor.

Håber det kan hjælpe dig

Du får lige en kæmpe krammer herfra... Det er så pisse hårdt til tider. Men lyder som en god idé at snakke med SP? Hvad med din kæreste eller mand... hvordan har han det med det hele? Får du opbakning?

MorDk skriver:

Du får lige en kæmpe krammer herfra... Det er så pisse hårdt til tider. Men lyder som en god idé at snakke med SP? Hvad med din kæreste eller mand... hvordan har han det med det hele? Får du opbakning?

Tak, min mand har snart ferie, og tager ind imellem fridage, fik snakket med sp, men synes ikke vi er voldsomt klogere, det hjælper nu at sove inde hos ham, så nærmer mig mere at han er angst for et eller andet, og mangler vores, især min tryghed, men det viser sig ikke rigtig om dagen, og gør hvad jeg kan for at han skal vide at jeg er der
Håber snart det bliver bedre

Søg hjælp hos din sundhedsplejerske. 

en god mor er en der tager imod hjælp. Og det kan IKKE skade at snakke med andre om de svære situationer. 

jeg kan godt forstå det er svært og DU VED sikkert at det kun gør det værre ved at bluve sur og råbe. Håber du kan finde styrken til at holde det i dig, og forholde dig roligt. 

kontakt din sundhedsplejerske, det er rart at få snakket om det og kunne komme lidt af med det, og sikkert få lidt råd med

LR85 skriver:

Søg hjælp hos din sundhedsplejerske. 

en god mor er en der tager imod hjælp. Og det kan IKKE skade at snakke med andre om de svære situationer. 

jeg kan godt forstå det er svært og DU VED sikkert at det kun gør det værre ved at bluve sur og råbe. Håber du kan finde styrken til at holde det i dig, og forholde dig roligt. 

kontakt din sundhedsplejerske, det er rart at få snakket om det og kunne komme lidt af med det, og sikkert få lidt råd med

Det her var to dage, hvor det blev for meget, har ikke tåbt siden, og jeg har haft møde med sp, det gav desværre ikke voldsomt men vi kæmper videre, lige pt sover jeg derinde mår han bliver ked/ vågner og er begyndt at hjælpe lidt, og håber vi så i mandens ferie kan gennemføre sp anbefaling om at vi skal gå ud og lade tiden imellem blive længere og længere hvor vi går derind, selvom han er hys. Hun hørte optagelse af gråden og mente helt sikkert det var hys og ikke angst, så det må jeg håbe og det er sidste udvej at vi prøver denne metode

Anonym skriver:

Sidder igen igen igen med en dreng som pbenbart kan køre rindt med din mor. Igen igen blev jeg så gal, frustreret og magtesløs at jeg råbte af min dreng på 2, alt har vi prøvet intet virker, intet giver tegn til at virke, han skriger bare og nægter at sove især hvis jeg ikke sidder konstant ved siden af ham. Han vækker lillesøster med sit hyleri og jeg kan jo høre på hans "gråd" at det ikke er ked af det, men at det er fordi han vil have sin vilje..... Længe leve trods.. Nååååh nej selvstændighedsalder, ikke meget selvstændighed over det, og har prøvet at finde mening i tigerspring osv og jeg har bare fået nok af at stå alene uden hjælp og ikke kunne gøre noget eller finde en løsning og det gør så ondt at jeg i desperate forsøg ender med at tale hårdt og bestemt eller råbe af ham, fordi intet virker, føler mig igen som ringe mor selv om jeg godt ved det ikke er tilfældet, orker bare ukke endeløs kamp uden resultater og mangel i søvn. Jeg sidder og er så frustreret at han stadig ikke sover og går jeg ind i seng, ja så skriger han. Overvejer serøst om sp snart skal kontaktes for er bare ikke holdbart og tror bestemt ikke det gør noget bedre jeg ender med at blive sur

Kære frustrede mor.

Først et Til dig!

Vi har en datter på 21 mdr. som gør a'la det samme. Hun nærmest skriger når hun bliver puttet til natten. Jeg/vi har valgt, at sidde hos hende til hun er faldet til ro. Det tager 15-30 min. herhjemme. Jeg tænker at det måske handler om tryghed og/eller at der sker meget i hans udvikling pt. Det ER rigtig hårdt! Men jeg har tænkt ift. vores problematik herhjemme, at hvis hun virkelig er utryg/har mareridt el. bare har brug for os, vil jeg give hende den tryghed. Husk at de ikke er så rationelt tænkende, at de bevidst gør det før at "genere" dig. Det ved du sikkert godt

Men jeg tror(måske) det kan gøre en forskel, hvis du indstiller dig på, at det er sådan her i en periode og det måske bare handler om, at han har brug for dig, men ikke kan udtrykke det på anden vis. Måske kunne det give dig mere ro, hvis du indstillede dig på dét og trak vejret en ekstra gang, inden "tumulten" starter. 

Det er aldrig rart at råbe af sit barn og de fleste af os har været i den frustration utallige gange. Det er positivt, at du er bevidst om det og ikke bryder dig om det. Derfor tænker jeg, at du måske kan "smitte" lidt af på ham ved selv at være rolig.

Jeg ved ikke om det virker for jer, men herhjemme er det dog blevet bedre. Det går langsomt, men fremad og vores datter sover hurtigere og hurtigere. Udover det, har du så nogen der kan aflaste dig lidt nogen gange? Det er skide hårdt at stå med alene!

Det værste man kan gøre(nu mener jeg generelt og ikke rettet mod dig) er at lade dem græde/skrige sig selv i søvn. Derfor vil det være godt, hvis du får fundet en måde at håndtere det på og få talt med nogen+evt aflastning, så du ikke kører surt i det.

Håber du finder lys for enden! Masser af tanker og trøst!

Kh H.

 

Anonym skriver:

Det her var to dage, hvor det blev for meget, har ikke tåbt siden, og jeg har haft møde med sp, det gav desværre ikke voldsomt men vi kæmper videre, lige pt sover jeg derinde mår han bliver ked/ vågner og er begyndt at hjælpe lidt, og håber vi så i mandens ferie kan gennemføre sp anbefaling om at vi skal gå ud og lade tiden imellem blive længere og længere hvor vi går derind, selvom han er hys. Hun hørte optagelse af gråden og mente helt sikkert det var hys og ikke angst, så det må jeg håbe og det er sidste udvej at vi prøver denne metode

Okay. Super godt i fik lidt hjælp, selvom du ikke syntes det gav så meget. 

Er det også svært a lægge ham i seng? 

Håber du snart finder overskud