Har vi et spil-problem?

Mettefpigen skriver:

Neej og du virker også meget obs på det, så synes ikk du skal tage det så tungt....

Tak skal du have i hvert fald 

Vores dreng er også 5 år og elsker, at spille (men for ikke lov hele tiden). Vi skulle spille Hugo den anden dag og det kunne jeg bare ikke finde ud af, men ham den lille trold, han måtte vise mig hvordan jeg gjorde og han er skimse dygtig.

Så længe, at de også leger og er sociale kan jeg ikke se noget problem i, at de spiller

Børn skal have lov til at spille hvis det er det de har lyst til - med MÅDE!

Jeg har 3 mindre søskende, som fik lov at spille, de havde allerede deres egen PC'er da de var 4 år... og min mor kunne ikke "se problemet"......
årene går, og selvom de er gode til at lege udenfor, så trækker computeren mere og mere... og alt det legetøj de får i julegaver, fødselsdagsgaver, står stadig ikke pakket ud på deres værelser.. de gider det ikke... de er 7 år nu.... de vil spille!

Når min mor skulle på ferie i sommerhus og lign. med dem, blev hun nødt til at tage deres computere med, fordi ellers var det et rent mareridt.. og jeg siger dig, et rent mareridt!!!

Jeg har set hvad "for meget" computer spil kan gøre, og det har sat dybe spor i mig... mine brødre har ingen fantasi, bagud i skolen, virker "dumme", bortset fra når det kommer til computer verdenen - der ved de mange mærkelige ting!

Min søn får lov til spille på tabletten et par gange om ugen... men jeg er meget striks, hvis man kan sige det sådan.. og jeg har sagt, at når han får sin egen computer, bliver det på vores fælles kontor, ikke på hans værelse...

Der jeg vil hen, er at din dreng er stadig lille, og lige nu kan man ikke se hvordan det udvikler sig i løbet af 3-4 år... men det er vigtigt at hans store interesse ikke er computer, det skal være en sideløbende interesse... hvor alm. leg, tegne, skrive osv. er MEST spændende...

Det er lettere sagt end gjort det ved jeg, men mine brødre blev bare tabt på gulvet af de computere, og min mor anede jo ikke hvad der ville ske, dengang var det jo fedt at børn kunne finde ud af det, da det stadig var IT niveau.. og når jeg siger computer, er det også tablet, PS2/PS3, WII, Xbox og hvad der ellers findes...

Giver mit indlæg mening??

Hilsen en søster til 3 brødre som har hver deres stationære computer, hver deres tablet, smartphone, PS2 og PS3 (fælles) og en WII....

Mettefpigen skriver:

Min personlige mening er: At hvis han ikk spiller hele dagen, og f.eks. er ude og lege med venner og leger med andre i børnehaven så synes jeg egentlig ikk det er et problem.... Det er jo spændende for dem så derfor snakker de da meget om det.... Men du har jo en begrænsning på det så jeg synes det er fint.....

Gigl skriver:

Jeg har gennem et stykke tid været lidt usikker på noget, og håber i vil give jeres meninger til kende 

Min dreng er jo 5 år, og han har, som mange andre jævnaldrende (så vidt jeg forstår) fundet det fede i spil. 

Hans far er af den overbevisning at han da bare skal have lov at udfolde sig og bruge sin kreativitet, som man jo kan i diverse spil, så ofte han har lyst men er gået med til, at der skal være en tidsgrænse (far har ham hver anden weekend). Grænsen er lige pt en halv time i hverdage og en time i weekender.

Han spiller spil som Little Big Planet, Minecraft (man kan slå monstrene væk, så det bare handler om at bygge), Pixeline, Toy Story, Super mario, samt nogle tænkespil og før-skolespil på min tablet. 

Derudover ved jeg at hans far selv spiller meget, og min kæreste spiller af og til, men han producerer også spil, han er snart uddannet medialog med speciale i games, både design og produktion. Jeg spiller aldrig selv.

Deraf tror jeg min dreng er blevet meget fascineret af alt sådan noget spil-halløj. Han kan forklare alle mulige om hvordan man skal trykke på de rigtige knapper, så man hopper og så laver han ofte lege der baserer sig på det han kender fra spil. Dvs han snakker meget om det og leger det ofte i børnehaven.

Dette har vækket hans børnehavepædagogs bekymring. Hun finder ham for fascineret af spil-verden og spørger dertil om han får lov at spille som han har lyst til. Det gør han jo ikke. Han kan spille lidt mere hvis vi er ude hos folk og får lov at låne min lillesøsters tablet feks, eller han får lov at låne min kærestes DS. Men ikke alarmerende meget synes jeg. 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig. Det skaber også bekymring inde i mig, når pædagogen selv får det stillet op som en bekymring. Men jeg er splittet, da jeg jo ved at det er den vej vores verden går. Han er dygtig til at spille, god til at tænke over det han foretager sig i spillet, og jeg ser klare udviklingsmuligheder. Jeg bryder mig ikke helt så meget om ligegyldige underholdnings spil, men det er også dem med lidt udfordring i som han synes er sjovt. 

Jeg vil lige indskyde, at han også er god til at lege andre lege og at han er meget social med de andre i børnehaven, så han er ikke sådan lukket inde i sin egen spil-bobbel, hvis man kan sige det sådan. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke.

Men jeg kan jo også se det fylder meget i hans hoved og lege. Er det mon forkert? Har brug for nogle andre øjne. Ville det ikke være forkert at holde ham helt fra det? For det har jeg en fornemmelse af at hans pædagog måske ville mene var godt for ham for en tid. Men til hvad nytte? 

Håber i kom igennem smørren og vil give jeres tanker med 

Jeg synes ikke det lyder som om han har et problem! Han er dreng, din kæreste "arbejder" med spil, og det vækker hans interesse. Synes det lyder som om, han har en sund nysgerrighed, og den skal I ikke slå ihjel ved, at holde ham helt fra det. Det er altså synd. Hvordan har han det med brætspil? Tænker, at I måske, nogle dage, kan udbytte hans "asociale" spil (pc, tablet etc) med fælles spil - som brætspil og kortspil.

Jeg har altid væres glad for alle mulige slags spil - både på computer og sociale spil, og det har altså ikke ødelagt mig

Gigl skriver:

Jeg har gennem et stykke tid været lidt usikker på noget, og håber i vil give jeres meninger til kende 

Min dreng er jo 5 år, og han har, som mange andre jævnaldrende (så vidt jeg forstår) fundet det fede i spil. 

Hans far er af den overbevisning at han da bare skal have lov at udfolde sig og bruge sin kreativitet, som man jo kan i diverse spil, så ofte han har lyst men er gået med til, at der skal være en tidsgrænse (far har ham hver anden weekend). Grænsen er lige pt en halv time i hverdage og en time i weekender.

Han spiller spil som Little Big Planet, Minecraft (man kan slå monstrene væk, så det bare handler om at bygge), Pixeline, Toy Story, Super mario, samt nogle tænkespil og før-skolespil på min tablet. 

Derudover ved jeg at hans far selv spiller meget, og min kæreste spiller af og til, men han producerer også spil, han er snart uddannet medialog med speciale i games, både design og produktion. Jeg spiller aldrig selv.

Deraf tror jeg min dreng er blevet meget fascineret af alt sådan noget spil-halløj. Han kan forklare alle mulige om hvordan man skal trykke på de rigtige knapper, så man hopper og så laver han ofte lege der baserer sig på det han kender fra spil. Dvs han snakker meget om det og leger det ofte i børnehaven.

Dette har vækket hans børnehavepædagogs bekymring. Hun finder ham for fascineret af spil-verden og spørger dertil om han får lov at spille som han har lyst til. Det gør han jo ikke. Han kan spille lidt mere hvis vi er ude hos folk og får lov at låne min lillesøsters tablet feks, eller han får lov at låne min kærestes DS. Men ikke alarmerende meget synes jeg. 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig. Det skaber også bekymring inde i mig, når pædagogen selv får det stillet op som en bekymring. Men jeg er splittet, da jeg jo ved at det er den vej vores verden går. Han er dygtig til at spille, god til at tænke over det han foretager sig i spillet, og jeg ser klare udviklingsmuligheder. Jeg bryder mig ikke helt så meget om ligegyldige underholdnings spil, men det er også dem med lidt udfordring i som han synes er sjovt. 

Jeg vil lige indskyde, at han også er god til at lege andre lege og at han er meget social med de andre i børnehaven, så han er ikke sådan lukket inde i sin egen spil-bobbel, hvis man kan sige det sådan. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke.

Men jeg kan jo også se det fylder meget i hans hoved og lege. Er det mon forkert? Har brug for nogle andre øjne. Ville det ikke være forkert at holde ham helt fra det? For det har jeg en fornemmelse af at hans pædagog måske ville mene var godt for ham for en tid. Men til hvad nytte? 

Håber i kom igennem smørren og vil give jeres tanker med 

Jeg synes man skal begrænse indendørsaktivitet som spil og tv til et minimum, men du/i har jo sat en grænse og jeg synes overhovedet ikke at det lyder alarmerende. Der er da flere børn der sidder foran kukkassen i flere timer ugentligt og det er da ligeså "bekymrende", hvis man skal se det udfra "jeres" pædagog.

At han taler meget om det er vel fordi det er noget han kan lide og går op i - det er vel ikke værre end nogle børn taler om Hello Kitty, Barbie eller biler.

Synes kun at du skal bekymrer dig, hvis du selv føler at der er et problem med det - at jeres begrænsninger har rykket sig eller rykker sig lidt efter lidt og han til sidst spiller rigtig meget i forhold til at lege udenfor eller med andre børn.

/Fenja

Freyjasmor skriver:

Jeg synes ikke det lyder som om han har et problem! Han er dreng, din kæreste "arbejder" med spil, og det vækker hans interesse. Synes det lyder som om, han har en sund nysgerrighed, og den skal I ikke slå ihjel ved, at holde ham helt fra det. Det er altså synd. Hvordan har han det med brætspil? Tænker, at I måske, nogle dage, kan udbytte hans "asociale" spil (pc, tablet etc) med fælles spil - som brætspil og kortspil.

Jeg har altid væres glad for alle mulige slags spil - både på computer og sociale spil, og det har altså ikke ødelagt mig

Tak for svar  Vi har også brætspil som vi sommetider spiller, og jeg ved at han også spiller brætspil af og til i børnehaven, det har jeg set. Så går ud fra det også er noget han kan lide.

synes du har ret i at det ville være forkert at underkende hans nysgerrighed for det.

Fenja09 skriver:

Jeg synes man skal begrænse indendørsaktivitet som spil og tv til et minimum, men du/i har jo sat en grænse og jeg synes overhovedet ikke at det lyder alarmerende. Der er da flere børn der sidder foran kukkassen i flere timer ugentligt og det er da ligeså "bekymrende", hvis man skal se det udfra "jeres" pædagog.

At han taler meget om det er vel fordi det er noget han kan lide og går op i - det er vel ikke værre end nogle børn taler om Hello Kitty, Barbie eller biler.

Synes kun at du skal bekymrer dig, hvis du selv føler at der er et problem med det - at jeres begrænsninger har rykket sig eller rykker sig lidt efter lidt og han til sidst spiller rigtig meget i forhold til at lege udenfor eller med andre børn.

/Fenja

Jeg er meget enig i at udeaktiviteter har stor vigtighed  Desværre har vi ingen have  Men netop derfor forsøger jeg så ofte som muligt at tage ham med ud hvis han kan være aktiv. Tror der starter noget fodbold op her til foråret, og det vil han nemlig enormt gerne gå til  Han elsker at bruge sin krop.

Tak for dit svar.

Jeg er meget enig i at udeaktiviteter har stor vigtighed  Desværre har vi ingen have  Men netop derfor forsøger jeg så ofte som muligt at tage ham med ud hvis han kan være aktiv. Tror der starter noget fodbold op her til foråret, og det vil han nemlig enormt gerne gå til  Han elsker at bruge sin krop.

Tak for dit svar.

Nu er han nok også meget ude i børnehaven, så det er jo ikke fordi at de skal rende ude indtil de skal i seng  og når vejret bliver bedre er der måske også mere lyst til at komme ud, alle sammen. Synes det lyder som en rigtig god ide med fodbold, de får jo som regel også nogle gode kammerater sådan et sted.

Når du er så obs på spil og hvad din søn ellers laver, så tror jeg ikke du skal bekymrer dig. Du virker som du har rimelig godt styr på, hvad der er bedst for ham, så må pædagogen lige slå bak