Mig og kæresten har været sammen til sommer i 4 år, vi har et barn på 3 1/2 måned, han har slået mig utallige gange, og hver eneste gang vi skændes må jeg ikke tale i høj tone, ellers bander han af mig og hele min familie, oveni i det hvis jeg svare tilbage så kan jeg få tæsk. Min søn bliver ikke ammet længere pga min mælkeproduktion gik ned da han lå indlagt på hospitalet, prøvede at genproducere mælken men blev mentalt og fysisk træt til det. Så besluttede at han fuldt ud sku leve af mme.
Nu er spørgsmålet bare, at jeg er død træt når vi mindst en gang om måned skal skændes sådan her.
Han truer med at tag vores søn fra mig, og at jeg skal finde en bolig til mig selv, da i hans navn har vi fået en ny bolig hvilket nøgler vi får først om en månedstid.
Når alt det her er sagt plus han siger han fortryder af at han ikke har knaldet med en masse tøser før han giftede sig, og at han vil have vores søn skal gøre det. Han kalder mig grim, og alt pis oh papir.
Men når jeg græder og har brug for trøst er han ikke her for mig, han griner ad det engang vk er venner igen. Hvilket såre mig.
Han lytter aldrig til råd fra mig og hans skide fætter manipulere med ham når vi holder fest eller noget ligne.
Men igår aftes da vi fik d bedre sagde han jeg tag ikke vores søn fra dig, tag ham med dig. Og han siger at jeg ikke elsker ham men vil bare væk fra ham.
Han siger det kan godt være jeg er skyld i det men han det ikke lige hvad han gør forkert. For i hans øjne er jeg klart den der gør alt forkert.
Da vi skulle udfylde barnets navn osv, var jeg der men da det kom til forældrenyndigheden var jeg lige på toilettet, og han sagde han har gjort d fælles. Men nu stoler jeg slet ikke på Ham længere har bare mistet alt tillid og respekt der var for ham.
Hvis jeg skrider med min søn, kan han så godt have vores søn eller vinde sagen og tag min søn fra mog? Jeg dør uden min søn. Og i øvrigt har j barsel og jeg passer på vores søn mest.
