Vi valgte at døbe Niklas Emil for "det er jo bare det man gør". Vi tænkte ikke det store over det.
Det har ikke sådan den store kristelige betydning for os, men gjorde det i traditionens tro. Lige såvel som han blev døbt i den dåbskjole som jeg selv er døbt i selvom vi var meget tæt på at give ham noget andet på. Havde det svært ved at vores dreng skulle have kjole på, men igen, det var en tradition og vores familer så gerne at vi brugte kjolen. Vi tænkte at han jo bare kunne få den af så snart vi kom hjem.
Måske tænker nogen at det er svagt at vi ikke har taget vores egen beslutning omkring det med at skulle døbes eller ej, men ofte tror jeg mange bare gør det fordi "alle" andre gør det.....
Anmeld