Min 2 tråd om bideri!!

Hej... Jeg har før haft oprettet et emne om min søns bideri i vuggestuen... Og hvor det dog lettede, at vide, at han bestemt ikke er det eneste barn som benytter sig af sit tandsæt Men nu synes jeg efterhånden at det har varret ret længe. Min dreng er 1 1/2 år. Jeg vil tro at han har gjort det i ca 4-5 mdr... Han bider i forskellige situationer, men oftest de andre børbni vuggestuen. Han har haft sutten i munder over i vuggestuen, de første par timer... Det afhjalp rigtig fint... Men nu har den lømmel fundet ud af at han bare kan tage sutten ud, og bide og ind i munden igen... det skal siges at han er omgivet nogle super kompetente pædagoger, som er meget obs på det... Og de fortæller IKKE forældre e hvem der biderMen når jeg afleverer min søn i vuggestuen, så har min mand og jeg, oplevet at en af børnene har sagt..." Se mor det et ham der bider mig"... Åhh det gør så ondt i mit hjerte..!! det er jo enormt syndt for de stakkels børn der bliver bidt, og ikke mindst for de forældre, som kommer hjem og opfager tandmærker, i deres børns arme....Jeg  synes vi griber situatione an, så godt vi kan... Vi afleder med det samme, mens vi bestemt siger "nej det må du ike" eller "det vil jeg IKKE have"... har læst mig frem til, at korte beskeder er det bedste.. jeg kan kun håbe på at forældrene bære over med min søn og hans forældre... Er ogsp meget bange for at min søn bliver den "uopdragende og irriterende dreng"... Føler mig magtesløs... hilsen en frustreret mor

Det er ikke nemt 

Mit barn er blevet bidt i bh ,og jeg skal ærligt indrømme at jeg til sidst var MEGET træt af det barn der bed min dreng 

Mit råd ville være at være åben omkring det.

Gå til forældrene og beklag det er sket.

Sig du er ked af det,og at du håber de forstår at I alle arbejder på at få det stoppet.

Det vil om ikke andet give forståelse fra de ramte børns forældre,og fortælle dem at I bestemt ikke er ligeglade.

Carina:-) skriver:

Det er ikke nemt 

Mit barn er blevet bidt i bh ,og jeg skal ærligt indrømme at jeg til sidst var MEGET træt af det barn der bed min dreng 

Mit råd ville være at være åben omkring det.

Gå til forældrene og beklag det er sket.

Sig du er ked af det,og at du håber de forstår at I alle arbejder på at få det stoppet.

Det vil om ikke andet give forståelse fra de ramte børns forældre,og fortælle dem at I bestemt ikke er ligeglade.

enig...

hvis vores søn kom hjem med bidemærker og der var ingen der tog "ansvar" for at det var deres barn ville jeg nok ende med at holde ham hjemme...

Jeg føler med dig.

Min søn er 11 mdr og bider alt og alle. Han går ikke i institution, så heldigvis er det ikke andre børn, det går udover ("kun" hans søster og til legeaftaler ).

Jeg siger nej og flytter ham væk, som I også gør, men det hjælper absolut intet. 

Godt at høre, jeg ikke er den eneste med en lille lømmel med tænder - og så håber jeg, begge vores drenge snart stopper med det. For det er nemlig ikke sjovt at blive stemplet som hende, der har den uvorne søn 

Puuuuh den fase er bestemt ikke sjov 

Herhjemme har Isabella på 2,3 år også været en af dem der bider de andre børn. De gange vi har set hende gøre det i vuggestuen har vi gjort det samme som jer andre. Nu er det heldigvis stilnet af. 

Vuggestuen har et dejligt problem med min datter og hendes bedste legekammerat = de er som ild og vand, og 5 min efter kan de være bedste legekammerater igen. Sådan foregår det hele dagen  Pædagogerne er meget obs på især de 2, og det har hjulpet meget 

Carina:-) skriver:

Det er ikke nemt 

Mit barn er blevet bidt i bh ,og jeg skal ærligt indrømme at jeg til sidst var MEGET træt af det barn der bed min dreng 

Mit råd ville være at være åben omkring det.

Gå til forældrene og beklag det er sket.

Sig du er ked af det,og at du håber de forstår at I alle arbejder på at få det stoppet.

Det vil om ikke andet give forståelse fra de ramte børns forældre,og fortælle dem at I bestemt ikke er ligeglade.

Nej bestemt ikke nemt Jeg at fuld forståelse for forældrenes irritation, når deres barn gang på gang kommer hjem med bidemærker...!! Personalet har den politik at de ikke fortæller hvem der bider, eller hvem der er blevet bidt. Derfor ved jeg ikke om der er nogle bestemte børn han bider, eller hvad forældrene tænker omkring det. Har dog sagt til personalet at vi er fuldt ud villige til at stå frem i et evt. Forældre møde, hvis dette skulle være nødvendigt... Synes ikke der er grund til at skjule os overhoved... Men så alvorligt er det heldigvis ikke

Wampires skriver:

enig...

hvis vores søn kom hjem med bidemærker og der var ingen der tog "ansvar" for at det var deres barn ville jeg nok ende med at holde ham hjemme...

Men her bliver der bestemt taget ansvar. Både fra pædagogernes side og vores! Men det er aldrig sjovt når man hverken kan gøre til eller fra

PT skriver:

Jeg føler med dig.

Min søn er 11 mdr og bider alt og alle. Han går ikke i institution, så heldigvis er det ikke andre børn, det går udover ("kun" hans søster og til legeaftaler ).

 

Jeg siger nej og flytter ham væk, som I også gør, men det hjælper absolut intet. 

Godt at høre, jeg ikke er den eneste med en lille lømmel med tænder - og så håber jeg, begge vores drenge snart stopper med det. For det er nemlig ikke sjovt at blive stemplet som hende, der har den uvorne søn 

Dejligt med forståelse Jeg håber for jer, at bideriet stopper inden han starter i vuggestue! Jeg er heller ikke i tvivl om at det er den rigtige metode, at bruge korte/bestemte sætninger, og derefter aflede.  Finger for at vores børn snart bruger sproget, i stedet for tænderne!

Babymor2010 skriver:

Puuuuh den fase er bestemt ikke sjov 

Herhjemme har Isabella på 2,3 år også været en af dem der bider de andre børn. De gange vi har set hende gøre det i vuggestuen har vi gjort det samme som jer andre. Nu er det heldigvis stilnet af. 

Vuggestuen har et dejligt problem med min datter og hendes bedste legekammerat = de er som ild og vand, og 5 min efter kan de være bedste legekammerater igen. Sådan foregår det hele dagen  Pædagogerne er meget obs på især de 2, og det har hjulpet meget 

Nej den er hæslig Men det lyder da også som om at pædagogerne gør et godt stykke arb i din datters vuggestue! Uhh det betyder bare så meget at man kan samarbejde godt med dem

Hej... Jeg har før haft oprettet et emne om min søns bideri i vuggestuen... Og hvor det dog lettede, at vide, at han bestemt ikke er det eneste barn som benytter sig af sit tandsæt Men nu synes jeg efterhånden at det har varret ret længe. Min dreng er 1 1/2 år. Jeg vil tro at han har gjort det i ca 4-5 mdr... Han bider i forskellige situationer, men oftest de andre børbni vuggestuen. Han har haft sutten i munder over i vuggestuen, de første par timer... Det afhjalp rigtig fint... Men nu har den lømmel fundet ud af at han bare kan tage sutten ud, og bide og ind i munden igen... det skal siges at han er omgivet nogle super kompetente pædagoger, som er meget obs på det... Og de fortæller IKKE forældre e hvem der biderMen når jeg afleverer min søn i vuggestuen, så har min mand og jeg, oplevet at en af børnene har sagt..." Se mor det et ham der bider mig"... Åhh det gør så ondt i mit hjerte..!! det er jo enormt syndt for de stakkels børn der bliver bidt, og ikke mindst for de forældre, som kommer hjem og opfager tandmærker, i deres børns arme....Jeg  synes vi griber situatione an, så godt vi kan... Vi afleder med det samme, mens vi bestemt siger "nej det må du ike" eller "det vil jeg IKKE have"... har læst mig frem til, at korte beskeder er det bedste.. jeg kan kun håbe på at forældrene bære over med min søn og hans forældre... Er ogsp meget bange for at min søn bliver den "uopdragende og irriterende dreng"... Føler mig magtesløs... hilsen en frustreret mor

æv.. det lyder træls....

Jeg har selv en datter på 1½... Hun bider os engang imellem, heldigvis sjældent! Men hun gør det, når hun bliver rigtig hysterisk over at få et nej, eller jeg irettesætter hende.... og jeg reagerer på samme måde som dig... men hun vider ikke andre, heldigvis

Har din dreng et sprog? I så fald, hvor udviklet er det?? Min erfaring siger mig, at de fleste børn bider, fordi de ikke kan sige fra med ord... især nu, hvor du skriver, at det har varet længe....

håber for jer, at det snart går over igen... muligvis når han får et større ordforråd.... og så lige et ekstra råd med på vejen: Når han bider, så ekskludér ham fra fællesskabet, og sig "vi vil ikke ha' det! Så må du sidde/stå her til du er klar til at være ordentlig sammen med os!" eller noget lign. Altså give ham det indtryk, at når han opføre sig sådan, så er det ikke okay, og så kan han ikke være med... jeg tænker han er gammel nok til at forstå sine handlinger, nogenlunde, eller i hvert fald lidt konskvens.... og når han så nærmer sig igen, så vær positiv, vis at du ikke bærer nag (som du sikkert allerede viser!) og sig, at NU kan vi være sammen, når du ikke bider.... men da jeg ikke kender din dreng, så er det selvfølgelig forskelligt fra barn til barn hvordan de reagerer... Jeg bruger det selv på min datter, hvis hun slår, sparker og bider mig.. Så siger jeg roligt til hende, at hun lige må stå her, lidt væk fra os andre, hvis hun skal være sådan - hun kann stadig godt se os og høre os osv. men bare det at hun kan mærke, at det ikke er acceptablet, det virker... desuden gør jeg det kun, hvis hun er helt ustyrlig, og alt andet ikke har virket

Jeg har også bemærker, at nr vi ignoererer hendes dårlige opførsel, og ikke selv kører med på vognen, så stilner det af, og hun bliver god igen