En mors værste mareridt...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

30. januar 2013

Faith

En lille update:

Vi havde en helt igennem elendig nat med Jonathan. Vi forsøgte at putte ham kl 19.30 men han kunne slet ikke finde ro og var bare dybt ulykkelig. Fra kl 19.30 til 2.45 "kæmpede" vi med ham. Han var så udmattet, men kunne ikke falde til ro. Sov 10 min af gangen hvorefter han vågnede og skreg som besat.

Jeg har brugt dagen i dag på at forsøge at trænge igennem til børneafdelingen. Jeg har råbt, tudet og bønfaldt en stakkels modtagesygeplejerske som til sidst bad os komme ind med ham igen.

Min mand er derinde med ham nu og jeg er taget hjem til de andre to. Især Mikkel har taget det hele tungt. I går sagde han "mor ked af det, min skyld". Det skærer i en mors hjerte. Så min mand og jeg blev enige om at de to store drenge har brug for deres mor lige nu, og så må min mand tage hånd om Jonathan på børneafdelingen med mig på sidelinjen. Men jeg føler mig SÅ splittet! Jeg har et stort behov for at være begge steder og føler samtidig jeg svigter ligegyldigt hvad jeg gør.

Åh for fanden, jeg føler jeg er midt i et mareridt jeg ikke kan vågne fra. Min yngste søn lider og jeg kan ikke hjælpe ham. Men har besluttet at nu bliver jeg ved til der er nogen der vil høre på mig.

Tak fordi i læste med.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. januar 2013

2721

Faith skriver:

En lille update:

Vi havde en helt igennem elendig nat med Jonathan. Vi forsøgte at putte ham kl 19.30 men han kunne slet ikke finde ro og var bare dybt ulykkelig. Fra kl 19.30 til 2.45 "kæmpede" vi med ham. Han var så udmattet, men kunne ikke falde til ro. Sov 10 min af gangen hvorefter han vågnede og skreg som besat.

Jeg har brugt dagen i dag på at forsøge at trænge igennem til børneafdelingen. Jeg har råbt, tudet og bønfaldt en stakkels modtagesygeplejerske som til sidst bad os komme ind med ham igen.

Min mand er derinde med ham nu og jeg er taget hjem til de andre to. Især Mikkel har taget det hele tungt. I går sagde han "mor ked af det, min skyld". Det skærer i en mors hjerte. Så min mand og jeg blev enige om at de to store drenge har brug for deres mor lige nu, og så må min mand tage hånd om Jonathan på børneafdelingen med mig på sidelinjen. Men jeg føler mig SÅ splittet! Jeg har et stort behov for at være begge steder og føler samtidig jeg svigter ligegyldigt hvad jeg gør.

Åh for fanden, jeg føler jeg er midt i et mareridt jeg ikke kan vågne fra. Min yngste søn lider og jeg kan ikke hjælpe ham. Men har besluttet at nu bliver jeg ved til der er nogen der vil høre på mig.

Tak fordi i læste med.



Hvor lyder det bare hårdt. Håber lægerne kan finde ud af havd han fejler.
Kæmpe kæmpe stort knus

Anmeld

30. januar 2013

Carina:-)

Puha 

Anmeld

30. januar 2013

PT

Profilbillede for PT
Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre rejser vindmøller

Åh nej hvor forfærdeligt. Stakkels lille dreng.

God bedring med ham 

Anmeld

30. januar 2013

Monski

Faith skriver:

Blev til virkelighed for mig i går eftermiddags.

Min 8 måneder gamle søn lå og sov middagslur i sin barnevogn udenfor, og efter 1½ time går jeg ud og kigger til ham. Han plejer nemlig max at sove en time, så det undrede mig at han pludselig sov mere end det.

Det syn der møder mig vil jeg aldrig glemme. Min lille Jonathan ligger i sin barnevogn med blå læber og gisper efter vejret.

Jeg flår ham op af barnevognen og drøner ind med ham. Flår hans tøj af og sætter mig med ham i sofaen. I løbet af få minutter bliver begge hans hænder blåviolette og hans læber mørkeblå/violette. Han læner hovedet bagover og hiver efter vejret.

Der brød min verden sammen! Jeg troede han skulle dø fra mig. Jeg griber telefonen og får fundet akutnummeret til vores læge. Forklarer situationen og får beskeden at der bliver sendt en ambulance med udrykning med det samme.

Jeg går ud i alrummet og kan høre min mand køre op i indkørslen. I det fjerne kan jeg høre sirenen. Hans udtryk glemmer jeg aldrig. Jeg råber "Jonathan er blå, han blir hentet af en ambulance nu". Min mand griber Jonathan, lægger ham på gulvet og tjekker åndedræt og puls.

Da ambulancen kører op i indkørslen tager jeg Jonathan og løber ud til den. Falckfolkene står klar til at tage imod os og vi kommer ind i ambulancen. Her får han ilt, og hans farver ændrer sig langsomt og han bliver mere nærværende. Da lægen ankommer ser han bedre ud men er slap og hans øjne ruller rundt i hovedet på ham.

Vi kører mod Herning sygehus. Jonathan er under hele turen vågen, men slap i mine arme.

På børneafdelingen bliver han undersøgt. Jeg fortæller at han i de sidste 10 dage har haft feber svingende fra 38-40,8. Jeg har haft ringet til vagtlægen flere gange, og en enkelt gang har der været en læge ude og tilse ham. Egen læge har også set ham og vi har været til obs for RS virus på børneafdelingen tidligere på ugen. Dog er der kun tale om astmatisk bronkitis og vi bliver sendt hjem med Ventoline inhalationer.

Alle undersøgelser iværksættes: Lungerøngten (viser intet unormalt), podning af hals og næse (intet unormalt), urinstix (intet unormalt), infektionstal (forhøjede), temperatur måles (40,2).

Han undersøges af 3 forskellige læger. Ingen af dem kan finde ud af hvad han fejler. De kan ikke forklare hvorfor han blev blå, for han ilter blodet pænt og har ikke lungebetændelse.

Ergo mener de ikke han som sådan fejler noget, andet end at han har en infektion i kroppen som skal gå i sig selv.

Nu sidder vi hjemme med et dybt ulykkeligt barn som først lige har overgivet sig til søvnen. Jeg er dybt frustreret!!!! Hvad fejler min dreng??? Han har feber, spiser ikke, drikker sparsomt. Hoster og virker til at have kvalme. Aner ikke hvad der foregår.

Til jer der nåede igennem mit lange indlæg: Tak fordi i læste med.



Ved slet ikke hvad jeg skal sige
KÆMPE

Anmeld

30. januar 2013

Clisolka

Sikke en forskrækkelse!! Godt du valgte at kigge til ham! 

Jeg sidder her med tårer i øjnene - det er virkelig en mors værste mareridt i har oplevet der  Håber lægerne vil tage jer seriøst - og god bedring med ham 

Anmeld

30. januar 2013

MorDk

Åhhh føler med dig! Jeg måtte knibe mig i armen for ikke at bryde i gråd da jeg læste dit indlæg!!

Det ER bare det værste når ens børn er syge. Hvor må det have været et chock for dig at finde og se din søn sådan! ALLE de tanker der flyver gennem hovedet og igen tanken... hvad nu hvis man ikke lige havde tjekket.... osv. Jeg ryster helt indeni.

Sender dig og dine kære VARME tanker ♥ ♥ ♥

KRAM fra mig!!!!!!

Anmeld

30. januar 2013

Hønsemor

Faith skriver:

Blev til virkelighed for mig i går eftermiddags.

Min 8 måneder gamle søn lå og sov middagslur i sin barnevogn udenfor, og efter 1½ time går jeg ud og kigger til ham. Han plejer nemlig max at sove en time, så det undrede mig at han pludselig sov mere end det.

Det syn der møder mig vil jeg aldrig glemme. Min lille Jonathan ligger i sin barnevogn med blå læber og gisper efter vejret.

Jeg flår ham op af barnevognen og drøner ind med ham. Flår hans tøj af og sætter mig med ham i sofaen. I løbet af få minutter bliver begge hans hænder blåviolette og hans læber mørkeblå/violette. Han læner hovedet bagover og hiver efter vejret.

Der brød min verden sammen! Jeg troede han skulle dø fra mig. Jeg griber telefonen og får fundet akutnummeret til vores læge. Forklarer situationen og får beskeden at der bliver sendt en ambulance med udrykning med det samme.

Jeg går ud i alrummet og kan høre min mand køre op i indkørslen. I det fjerne kan jeg høre sirenen. Hans udtryk glemmer jeg aldrig. Jeg råber "Jonathan er blå, han blir hentet af en ambulance nu". Min mand griber Jonathan, lægger ham på gulvet og tjekker åndedræt og puls.

Da ambulancen kører op i indkørslen tager jeg Jonathan og løber ud til den. Falckfolkene står klar til at tage imod os og vi kommer ind i ambulancen. Her får han ilt, og hans farver ændrer sig langsomt og han bliver mere nærværende. Da lægen ankommer ser han bedre ud men er slap og hans øjne ruller rundt i hovedet på ham.

Vi kører mod Herning sygehus. Jonathan er under hele turen vågen, men slap i mine arme.

På børneafdelingen bliver han undersøgt. Jeg fortæller at han i de sidste 10 dage har haft feber svingende fra 38-40,8. Jeg har haft ringet til vagtlægen flere gange, og en enkelt gang har der været en læge ude og tilse ham. Egen læge har også set ham og vi har været til obs for RS virus på børneafdelingen tidligere på ugen. Dog er der kun tale om astmatisk bronkitis og vi bliver sendt hjem med Ventoline inhalationer.

Alle undersøgelser iværksættes: Lungerøngten (viser intet unormalt), podning af hals og næse (intet unormalt), urinstix (intet unormalt), infektionstal (forhøjede), temperatur måles (40,2).

Han undersøges af 3 forskellige læger. Ingen af dem kan finde ud af hvad han fejler. De kan ikke forklare hvorfor han blev blå, for han ilter blodet pænt og har ikke lungebetændelse.

Ergo mener de ikke han som sådan fejler noget, andet end at han har en infektion i kroppen som skal gå i sig selv.

Nu sidder vi hjemme med et dybt ulykkeligt barn som først lige har overgivet sig til søvnen. Jeg er dybt frustreret!!!! Hvad fejler min dreng??? Han har feber, spiser ikke, drikker sparsomt. Hoster og virker til at have kvalme. Aner ikke hvad der foregår.

Til jer der nåede igennem mit lange indlæg: Tak fordi i læste med.



Det gør mig virkelig ondt at læse om jeres oplevelde i går, for det er bestemt hverken sjovt eller meningen sådan noget burde ske..

Jeg ved præcis hvilke tanker der flyver igennem hovedet på en, når ens barn pludselig ser sådan ud! Jeg har nemlig selv stået med et barn der skulle genoplives to gange, hvor af han første gang var 3 mdr og anden gang 2 år, lægerne kan hos os ikke give os et konkret og enigt svar og hvad den ene siger lytter den anden ikke på.. Vi har fået alt fra mulig uopdaget hjertefejl til han ingenting fejler af vide..

Dog mener de alle sammen at det er hans astmatisk bronkitis der udløser anfaldene 

 

håber I kan få et ordentligt og brugbart svar på hvad der har udløst det ved Jonathan

Anmeld

30. januar 2013

Frk.S

PUHA, fik helt tårer i øjnene af at læse din historie. Sikke en forskrækkelse. 


God bedring med det lille pus - håber han snart er på toppen igen, og at i får en forklaring på hvad der skete.

Anmeld

30. januar 2013

mariesmavse92

Årh, hvor synd for jer allesammen - ikke mindst for lille Jonathan! Men det er vel en af de forfærdeligste ting man kan opleve som mor, hvor må det være en forfærdelig forskrækkelse - kunne IKKE læse det uden at få tårer i øjnene - sender jer de varmeste tanker og ønsker din lille babydreng det allerbedste!!! Håber på snarlig bedring!!! Lille pus

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.