En mors værste mareridt...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.776 visninger
39 svar
0 synes godt om
29. januar 2013

Faith

Blev til virkelighed for mig i går eftermiddags.

Min 8 måneder gamle søn lå og sov middagslur i sin barnevogn udenfor, og efter 1½ time går jeg ud og kigger til ham. Han plejer nemlig max at sove en time, så det undrede mig at han pludselig sov mere end det.

Det syn der møder mig vil jeg aldrig glemme. Min lille Jonathan ligger i sin barnevogn med blå læber og gisper efter vejret.

Jeg flår ham op af barnevognen og drøner ind med ham. Flår hans tøj af og sætter mig med ham i sofaen. I løbet af få minutter bliver begge hans hænder blåviolette og hans læber mørkeblå/violette. Han læner hovedet bagover og hiver efter vejret.

Der brød min verden sammen! Jeg troede han skulle dø fra mig. Jeg griber telefonen og får fundet akutnummeret til vores læge. Forklarer situationen og får beskeden at der bliver sendt en ambulance med udrykning med det samme.

Jeg går ud i alrummet og kan høre min mand køre op i indkørslen. I det fjerne kan jeg høre sirenen. Hans udtryk glemmer jeg aldrig. Jeg råber "Jonathan er blå, han blir hentet af en ambulance nu". Min mand griber Jonathan, lægger ham på gulvet og tjekker åndedræt og puls.

Da ambulancen kører op i indkørslen tager jeg Jonathan og løber ud til den. Falckfolkene står klar til at tage imod os og vi kommer ind i ambulancen. Her får han ilt, og hans farver ændrer sig langsomt og han bliver mere nærværende. Da lægen ankommer ser han bedre ud men er slap og hans øjne ruller rundt i hovedet på ham.

Vi kører mod Herning sygehus. Jonathan er under hele turen vågen, men slap i mine arme.

På børneafdelingen bliver han undersøgt. Jeg fortæller at han i de sidste 10 dage har haft feber svingende fra 38-40,8. Jeg har haft ringet til vagtlægen flere gange, og en enkelt gang har der været en læge ude og tilse ham. Egen læge har også set ham og vi har været til obs for RS virus på børneafdelingen tidligere på ugen. Dog er der kun tale om astmatisk bronkitis og vi bliver sendt hjem med Ventoline inhalationer.

Alle undersøgelser iværksættes: Lungerøngten (viser intet unormalt), podning af hals og næse (intet unormalt), urinstix (intet unormalt), infektionstal (forhøjede), temperatur måles (40,2).

Han undersøges af 3 forskellige læger. Ingen af dem kan finde ud af hvad han fejler. De kan ikke forklare hvorfor han blev blå, for han ilter blodet pænt og har ikke lungebetændelse.

Ergo mener de ikke han som sådan fejler noget, andet end at han har en infektion i kroppen som skal gå i sig selv.

Nu sidder vi hjemme med et dybt ulykkeligt barn som først lige har overgivet sig til søvnen. Jeg er dybt frustreret!!!! Hvad fejler min dreng??? Han har feber, spiser ikke, drikker sparsomt. Hoster og virker til at have kvalme. Aner ikke hvad der foregår.

Til jer der nåede igennem mit lange indlæg: Tak fordi i læste med.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. januar 2013

Maja_4000

Puha .. Fik helt tårer i øjnene af at læse det .. Hvor må det bare have været forfærdeligt at finde sin lille guldklump sådan ! Godt du tjekkede ham !

Ved "heldigvis" ikke noget om det .. Ville bare ønske rigtig godt bedring med ham og sende et

Anmeld

29. januar 2013

1990h

Faith skriver:

Blev til virkelighed for mig i går eftermiddags.

Min 8 måneder gamle søn lå og sov middagslur i sin barnevogn udenfor, og efter 1½ time går jeg ud og kigger til ham. Han plejer nemlig max at sove en time, så det undrede mig at han pludselig sov mere end det.

Det syn der møder mig vil jeg aldrig glemme. Min lille Jonathan ligger i sin barnevogn med blå læber og gisper efter vejret.

Jeg flår ham op af barnevognen og drøner ind med ham. Flår hans tøj af og sætter mig med ham i sofaen. I løbet af få minutter bliver begge hans hænder blåviolette og hans læber mørkeblå/violette. Han læner hovedet bagover og hiver efter vejret.

Der brød min verden sammen! Jeg troede han skulle dø fra mig. Jeg griber telefonen og får fundet akutnummeret til vores læge. Forklarer situationen og får beskeden at der bliver sendt en ambulance med udrykning med det samme.

Jeg går ud i alrummet og kan høre min mand køre op i indkørslen. I det fjerne kan jeg høre sirenen. Hans udtryk glemmer jeg aldrig. Jeg råber "Jonathan er blå, han blir hentet af en ambulance nu". Min mand griber Jonathan, lægger ham på gulvet og tjekker åndedræt og puls.

Da ambulancen kører op i indkørslen tager jeg Jonathan og løber ud til den. Falckfolkene står klar til at tage imod os og vi kommer ind i ambulancen. Her får han ilt, og hans farver ændrer sig langsomt og han bliver mere nærværende. Da lægen ankommer ser han bedre ud men er slap og hans øjne ruller rundt i hovedet på ham.

Vi kører mod Herning sygehus. Jonathan er under hele turen vågen, men slap i mine arme.

På børneafdelingen bliver han undersøgt. Jeg fortæller at han i de sidste 10 dage har haft feber svingende fra 38-40,8. Jeg har haft ringet til vagtlægen flere gange, og en enkelt gang har der været en læge ude og tilse ham. Egen læge har også set ham og vi har været til obs for RS virus på børneafdelingen tidligere på ugen. Dog er der kun tale om astmatisk bronkitis og vi bliver sendt hjem med Ventoline inhalationer.

Alle undersøgelser iværksættes: Lungerøngten (viser intet unormalt), podning af hals og næse (intet unormalt), urinstix (intet unormalt), infektionstal (forhøjede), temperatur måles (40,2).

Han undersøges af 3 forskellige læger. Ingen af dem kan finde ud af hvad han fejler. De kan ikke forklare hvorfor han blev blå, for han ilter blodet pænt og har ikke lungebetændelse.

Ergo mener de ikke han som sådan fejler noget, andet end at han har en infektion i kroppen som skal gå i sig selv.

Nu sidder vi hjemme med et dybt ulykkeligt barn som først lige har overgivet sig til søvnen. Jeg er dybt frustreret!!!! Hvad fejler min dreng??? Han har feber, spiser ikke, drikker sparsomt. Hoster og virker til at have kvalme. Aner ikke hvad der foregår.

Til jer der nåede igennem mit lange indlæg: Tak fordi i læste med.



årh din stakkels lille dreng..og jer ikke mindst..hvor må det være ubehageligt..

godt der ikke skete mere og du var så hurtig til at reagere..håber han snart bliver frisk

Anmeld

29. januar 2013

ESV

Puha får kuldegysninger over det hele. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive men kunne ikke bare gå forbi.

Anmeld

29. januar 2013

Nettemor

ååårha en forfærdelig oplevelse

For pokker hvor var det godt du tjekkede ham lige præcis på det tidspunkt!

Det må være så frustrerende at stå i din situation lige nu. Håber du hurtigt finder ud af hvad der er sket eller de i hvert fald holder øje med ham de næste par dage!

Anmeld

29. januar 2013

Laulund87

Det er bare forfærdeligt sådan noget! Jeg har prøvet noget lignende med Maria, men ikke så voldsomt. Synes altså snart I trænger til noget medgang og at Jonathan bliver ordentlig rask

Anmeld

29. januar 2013

Mettefpigen

Først og fremmest! Alle de knus du kan klare får du herfra!!... Puhaa sidder med tårer i øjnene, og en klump i maven...... Ved slet ikk hvad jeg skal sige end at jeg håber inderligt at de finder ud ad hvad bassen fejler og får ham rask i en fart..... god bedring!

Anmeld

29. januar 2013

2721

Puha, sikke en grum oplevelse. Har helt tåre i øjnene. Håber meget snart jeres lille dreng bliver frisk igen.

Anmeld

29. januar 2013

MyLove E

29. januar 2013

K&S

Faith skriver:

Blev til virkelighed for mig i går eftermiddags.

Min 8 måneder gamle søn lå og sov middagslur i sin barnevogn udenfor, og efter 1½ time går jeg ud og kigger til ham. Han plejer nemlig max at sove en time, så det undrede mig at han pludselig sov mere end det.

Det syn der møder mig vil jeg aldrig glemme. Min lille Jonathan ligger i sin barnevogn med blå læber og gisper efter vejret.

Jeg flår ham op af barnevognen og drøner ind med ham. Flår hans tøj af og sætter mig med ham i sofaen. I løbet af få minutter bliver begge hans hænder blåviolette og hans læber mørkeblå/violette. Han læner hovedet bagover og hiver efter vejret.

Der brød min verden sammen! Jeg troede han skulle dø fra mig. Jeg griber telefonen og får fundet akutnummeret til vores læge. Forklarer situationen og får beskeden at der bliver sendt en ambulance med udrykning med det samme.

Jeg går ud i alrummet og kan høre min mand køre op i indkørslen. I det fjerne kan jeg høre sirenen. Hans udtryk glemmer jeg aldrig. Jeg råber "Jonathan er blå, han blir hentet af en ambulance nu". Min mand griber Jonathan, lægger ham på gulvet og tjekker åndedræt og puls.

Da ambulancen kører op i indkørslen tager jeg Jonathan og løber ud til den. Falckfolkene står klar til at tage imod os og vi kommer ind i ambulancen. Her får han ilt, og hans farver ændrer sig langsomt og han bliver mere nærværende. Da lægen ankommer ser han bedre ud men er slap og hans øjne ruller rundt i hovedet på ham.

Vi kører mod Herning sygehus. Jonathan er under hele turen vågen, men slap i mine arme.

På børneafdelingen bliver han undersøgt. Jeg fortæller at han i de sidste 10 dage har haft feber svingende fra 38-40,8. Jeg har haft ringet til vagtlægen flere gange, og en enkelt gang har der været en læge ude og tilse ham. Egen læge har også set ham og vi har været til obs for RS virus på børneafdelingen tidligere på ugen. Dog er der kun tale om astmatisk bronkitis og vi bliver sendt hjem med Ventoline inhalationer.

Alle undersøgelser iværksættes: Lungerøngten (viser intet unormalt), podning af hals og næse (intet unormalt), urinstix (intet unormalt), infektionstal (forhøjede), temperatur måles (40,2).

Han undersøges af 3 forskellige læger. Ingen af dem kan finde ud af hvad han fejler. De kan ikke forklare hvorfor han blev blå, for han ilter blodet pænt og har ikke lungebetændelse.

Ergo mener de ikke han som sådan fejler noget, andet end at han har en infektion i kroppen som skal gå i sig selv.

Nu sidder vi hjemme med et dybt ulykkeligt barn som først lige har overgivet sig til søvnen. Jeg er dybt frustreret!!!! Hvad fejler min dreng??? Han har feber, spiser ikke, drikker sparsomt. Hoster og virker til at have kvalme. Aner ikke hvad der foregår.

Til jer der nåede igennem mit lange indlæg: Tak fordi i læste med.



Årh, hvor skrækkeligt...! Håber I er okay?!

Det må have været en frygtelig oplevelse, håber snart lillemanden er frisk igen, så I ikke behøver være evigt bange

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.