Frustrationer

MorDk skriver:

Vores dreng stritter også imod. MEN jeg er hans klippe og jeg beskytter ham. Nytter ikke han gør skade på os eller sig selv eller smadre ting i huset. Han råber og skriger og græder "nej mor ikke holde" Men jeg taler roligt til ham og han kommer stille og roligt ned på jorden igen... og vi krammer og nusser og taler roligt sammen!

 

Det må jeg give et forsøg. Jeg kender jo godt hans bevæg grunde for sin reaktion, men har haft meget svært ved at finde en måde at håndtere det på.
Jeg hader at se ham ked.

Det må jeg give et forsøg. Jeg kender jo godt hans bevæg grunde for sin reaktion, men har haft meget svært ved at finde en måde at håndtere det på.
Jeg hader at se ham ked.

Det kan jeg godt forstå!

Det med at fastholde ham sker ikke hver gang... kun i tilspidsede situationer. Dog "fastholdes" han også når han skal sove (hvis han ikke vil sove og finde ro) Ligger mig i sengen med ham og har armen løst over ham men lige akkrurat sådan så han ikke kan rejse sig og hoppe og danse rundt.

MorDk skriver:

Det kan jeg godt forstå!

Det med at fastholde ham sker ikke hver gang... kun i tilspidsede situationer. Dog "fastholdes" han også når han skal sove (hvis han ikke vil sove og finde ro) Ligger mig i sengen med ham og har armen løst over ham men lige akkrurat sådan så han ikke kan rejse sig og hoppe og danse rundt.

jeg må prøve mig frem.
Tak

Min datter er 2,10 år, men gør præcis det samme - det har dog været værre, da hun var yngre. Tror simpelthen det er alderen og noget alle børn skal igennem, nogen er så lidt voldsommere i deres reaktioner end andre. Vi prøver at rumme hendes frustrationer og har også lært hende at bede om hjælp, istedet for bare at skrige/pive. Det er hun blevet ret god til efterhånden, men altså, der skal ikke gå særlig meget koks i hverdagen, før hun brænder helt sammen over et eller andet der driller hende.

Ja, det var ikke fordi jeg ligefrem havde de vises sten, men du er ihvertfald ikke alene!

Tulle28 skriver:

Min datter er 2,10 år, men gør præcis det samme - det har dog været værre, da hun var yngre. Tror simpelthen det er alderen og noget alle børn skal igennem, nogen er så lidt voldsommere i deres reaktioner end andre. Vi prøver at rumme hendes frustrationer og har også lært hende at bede om hjælp, istedet for bare at skrige/pive. Det er hun blevet ret god til efterhånden, men altså, der skal ikke gå særlig meget koks i hverdagen, før hun brænder helt sammen over et eller andet der driller hende.

Ja, det var ikke fordi jeg ligefrem havde de vises sten, men du er ihvertfald ikke alene!

Tak for svar
Altid rart at læse man ikke er alene
Han er god til at bede om hjælp, men han er bare så fanget i sin egen frustration at han alligevel ikke vil modtage den hjælp. Synes det er rigtig svært at finde den rette måde at håndtere situationen på jeg ved jo godt at han ikke selv kan styre det og han blot er i sine følelsers vold. Men samtidig kan jeg jo heller ikke bare acceptere han smadre sine ting eller vores gulv/møbler.