Frustrationer

Hej

Jeg kunne godt tænke mig, evt at høre fra nogen af jer der er pædagogere eller andre forældre der har oplevet noget lign.

Min søn på 2,5 år er meget frustreret. Han har et ganske fint sprog og et stort ordforråd og er normalt ganske udemærket i stand til at gøre sig forståelig. Men når han bliver frustreret skriger han bare og kaster med tingene.
Et eksempel er at at han ikke kan få en figur til at side præcis som han ønsker. Han går helt i baglås og er slet ikke til at tale fornuft til han bare skriger og ender til sidst med at kaste med tingen i afmagt.

Hvordan griber jeg situationen an?
Jeg ville gerne at han lærte at tage den lidt mere med ro, da det jo ofte ender med at nå helt op i en spids netop fordi han bliver så hidsig/frustreret.
Han er iforvejen påvirket af at hans far og jeg ikke længere er sammen og han savner ham meget. Vi taler meget om det at savne far og hvis lysten er der ringer vi altid til ham og i det hele taget har far og jeg et rigtig godt samarbejde, men det ændre jo ikke på savnet.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe ham igennem den fase, men føler mig lidt fortabt.

Anonym skriver:

Hej

Jeg kunne godt tænke mig, evt at høre fra nogen af jer der er pædagogere eller andre forældre der har oplevet noget lign.

Min søn på 2,5 år er meget frustreret. Han har et ganske fint sprog og et stort ordforråd og er normalt ganske udemærket i stand til at gøre sig forståelig. Men når han bliver frustreret skriger han bare og kaster med tingene.
Et eksempel er at at han ikke kan få en figur til at side præcis som han ønsker. Han går helt i baglås og er slet ikke til at tale fornuft til han bare skriger og ender til sidst med at kaste med tingen i afmagt.

Hvordan griber jeg situationen an?
Jeg ville gerne at han lærte at tage den lidt mere med ro, da det jo ofte ender med at nå helt op i en spids netop fordi han bliver så hidsig/frustreret.
Han er iforvejen påvirket af at hans far og jeg ikke længere er sammen og han savner ham meget. Vi taler meget om det at savne far og hvis lysten er der ringer vi altid til ham og i det hele taget har far og jeg et rigtig godt samarbejde, men det ændre jo ikke på savnet.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe ham igennem den fase, men føler mig lidt fortabt.

Jeg har forresten taget sutten i løbet af dagen her for halv anden uge siden, så han kun har den til luren og til natten.

Op

Jeg har en søn på nogenlunde samme alder og han har et meget stort temp. og han kan også blive enormt frutstreret hvis noget ikke vil lykkes eller tingene ikke går efter hans hovedet.

Herhjemme tackler vi det ved at tale meget roligt til ham og evt. spørge om han har brug for hjælp. Tidligere skreg han bare op hvis han ville have hjælp. Nu beder han om hjælp (det har vi lært ham) så siger han "hjælpe mig"  Det har hjulpet meget. MEN han får stadig sine ture... og der tager vi den bare med ro og viser at vi er der for ham!

MorDk skriver:

Jeg har en søn på nogenlunde samme alder og han har et meget stort temp. og han kan også blive enormt frutstreret hvis noget ikke vil lykkes eller tingene ikke går efter hans hovedet.

Herhjemme tackler vi det ved at tale meget roligt til ham og evt. spørge om han har brug for hjælp. Tidligere skreg han bare op hvis han ville have hjælp. Nu beder han om hjælp (det har vi lært ham) så siger han "hjælpe mig"  Det har hjulpet meget. MEN han får stadig sine ture... og der tager vi den bare med ro og viser at vi er der for ham!

Tak for svar
Han kan fint bede om hjælp og skriger ofte også hjælp hjælp hjææælp, men han er så hysterisk at jeg ikke kan få lov at hjælpe alligevel
Han er sensitiv og det viser sig rigtig meget i disse situationer, hvor tingene ikke lige spiller som han mener de burde.

Anonym skriver:

Tak for svar
Han kan fint bede om hjælp og skriger ofte også hjælp hjælp hjææælp, men han er så hysterisk at jeg ikke kan få lov at hjælpe alligevel
Han er sensitiv og det viser sig rigtig meget i disse situationer, hvor tingene ikke lige spiller som han mener de burde.

Og lige præcis her er det så hammer vigtigt at vi som forældre bevarer roen! Vi er DERES klippe! Jeg er selv ved at gå ud af mit gode skind af og til... specielt hvis han hidser sig helt op over det mindste! MEN man skal huske at det mindste i vores voksne øjne kan være det STØRSTE problem i deres øjne... SUK! De Kære Unger ♥

MorDk skriver:

Og lige præcis her er det så hammer vigtigt at vi som forældre bevarer roen! Vi er DERES klippe! Jeg er selv ved at gå ud af mit gode skind af og til... specielt hvis han hidser sig helt op over det mindste! MEN man skal huske at det mindste i vores voksne øjne kan være det STØRSTE problem i deres øjne... SUK! De Kære Unger ♥

Det er også den holdning jeg har.
Jeg er udemærket klar over at det for ham er jordens undergang og at han slås med en masse følelser og han er et barn der har meget brug for kontrol og når det ikke lykkes ham, det han vil, bryder han helt sammen

Men hvordan pokker ingået jeg at få smadret hele vores hjem

Det er også den holdning jeg har.
Jeg er udemærket klar over at det for ham er jordens undergang og at han slås med en masse følelser og han er et barn der har meget brug for kontrol og når det ikke lykkes ham, det han vil, bryder han helt sammen

Men hvordan pokker ingået jeg at få smadret hele vores hjem

Når vores dreng har været helt oppe i det røde felt, slået, sparket, kastet med ting eller lign. så har jeg sat mig og holdt ham. Jeg snakker roligt til ham og sætter præver at sætte ord på hans følelser. Ja jeg har holdt ham fast. Det er det eneste der kan få ham helt ned på jorden igen. (Han råber, skriger og græder når jeg holder ham, men det hjælper) og bagefter kan vi snakke roligt sammen!

MorDk skriver:

Når vores dreng har været helt oppe i det røde felt, slået, sparket, kastet med ting eller lign. så har jeg sat mig og holdt ham. Ja jeg har holdt ham fast. Det er det eneste der kan få ham helt ned på jorden igen. (Han råber, skriger og græder når jeg holder ham, men det hjælper) og bagefter kan vi snakke roligt sammen!

Tror godt kok også min dreng vil stritte i mod, men det er klart et forsøg. Han er dog aldrig voldsom mod mig, kun hans ting.
Tak for svar

Anonym skriver:

Tror godt kok også min dreng vil stritte i mod, men det er klart et forsøg. Han er dog aldrig voldsom mod mig, kun hans ting.
Tak for svar

Vores dreng stritter også imod. MEN jeg er hans klippe og jeg beskytter ham. Nytter ikke han gør skade på os eller sig selv eller smadre ting i huset. Han råber og skriger og græder "nej mor ikke holde" Men jeg taler roligt til ham og han kommer stille og roligt ned på jorden igen... og vi krammer og nusser og taler roligt sammen!