Er det okay????

Hey...

Sidder her og ved ikke om jeg går under kategorien "dårlig mor".

Jeg har en datter som i morgen bliver 16 uger... Og allerede da hun var 2 mdr, begyndte hun at sove hos mine forældre en gang om ugen eller hver anden uge... Det er ikke fordi jeg er alene og ikke kan overskue det, er gift og har den lille kernefamilie som alle drømmer om...

Det er jo ikke fordi vi vil have alenetid eller noget, men min far er meget syg pga lungekræft og kan derfor ikke altid overskue at vi kommer alle tre flere gange om ugen, så vi er der en enkelt eller to gange... Så i stedet henter min mor Simone eller jeg kører op med hende og så overnatter hun deroppe, så min far kan følge med i det tempo han kan klare.
Og da jeg ikke ved hvor længe han fortsat er hos os, så synes jeg jo han skal have lov at nyde så mange af morfar privelegierne som muligt mens han kan... Og hun skal have lov - selvom hun er så lille- at lære sin morfar og kende... (Er selv vokset op uden bedstefædre og har virkelig savnet det.)

Er jeg helt forkert på den eller er det helt okay at hun er væk hjemmefra på trods af alder?
Det skal lige tilføjes at hun elsker og være der og bliver SÅ forkælet og hygget og nusset om... Hun elsker at ligge helt naturel og når mine forældre spiser, så får hun da lov at ligge på et tæppe på spisebordet med bar røv og det hele...

Sabina84 skriver:

Hey...

Sidder her og ved ikke om jeg går under kategorien "dårlig mor".

Jeg har en datter som i morgen bliver 16 uger... Og allerede da hun var 2 mdr, begyndte hun at sove hos mine forældre en gang om ugen eller hver anden uge... Det er ikke fordi jeg er alene og ikke kan overskue det, er gift og har den lille kernefamilie som alle drømmer om...

Det er jo ikke fordi vi vil have alenetid eller noget, men min far er meget syg pga lungekræft og kan derfor ikke altid overskue at vi kommer alle tre flere gange om ugen, så vi er der en enkelt eller to gange... Så i stedet henter min mor Simone eller jeg kører op med hende og så overnatter hun deroppe, så min far kan følge med i det tempo han kan klare.
Og da jeg ikke ved hvor længe han fortsat er hos os, så synes jeg jo han skal have lov at nyde så mange af morfar privelegierne som muligt mens han kan... Og hun skal have lov - selvom hun er så lille- at lære sin morfar og kende... (Er selv vokset op uden bedstefædre og har virkelig savnet det.)

Er jeg helt forkert på den eller er det helt okay at hun er væk hjemmefra på trods af alder?
Det skal lige tilføjes at hun elsker og være der og bliver SÅ forkælet og hygget og nusset om... Hun elsker at ligge helt naturel og når mine forældre spiser, så får hun da lov at ligge på et tæppe på spisebordet med bar røv og det hele...

Man bestemmer jo selv hvordan man vil gøre...så du er jo lige præcis den mor du ønsker at være og sådan skal det jo bare være.
Hvad jeg eller andre mener, ændrer jo intet ved at du gør som du gør vel...smiler
Knus Eva..

jeg syntes da kun det er dejligt, at din far - trods sygdom - gerne vil have tid med sit barnebarn og når hun nu elsker at være der, er det jo kun positivt.

dog syntes jeg måske at det med at ligge med bar røv på spisebordet mens aftensmaden indtages er liiiiige en tand for meget. eller...jeg har ikke børn og jeg er snerpet hvad den slags angår pga min fortid, så det kan godt være det bare er mig!

Sabina84 skriver:

Hey...

Sidder her og ved ikke om jeg går under kategorien "dårlig mor".

Jeg har en datter som i morgen bliver 16 uger... Og allerede da hun var 2 mdr, begyndte hun at sove hos mine forældre en gang om ugen eller hver anden uge... Det er ikke fordi jeg er alene og ikke kan overskue det, er gift og har den lille kernefamilie som alle drømmer om...

Det er jo ikke fordi vi vil have alenetid eller noget, men min far er meget syg pga lungekræft og kan derfor ikke altid overskue at vi kommer alle tre flere gange om ugen, så vi er der en enkelt eller to gange... Så i stedet henter min mor Simone eller jeg kører op med hende og så overnatter hun deroppe, så min far kan følge med i det tempo han kan klare.
Og da jeg ikke ved hvor længe han fortsat er hos os, så synes jeg jo han skal have lov at nyde så mange af morfar privelegierne som muligt mens han kan... Og hun skal have lov - selvom hun er så lille- at lære sin morfar og kende... (Er selv vokset op uden bedstefædre og har virkelig savnet det.)

Er jeg helt forkert på den eller er det helt okay at hun er væk hjemmefra på trods af alder?
Det skal lige tilføjes at hun elsker og være der og bliver SÅ forkælet og hygget og nusset om... Hun elsker at ligge helt naturel og når mine forældre spiser, så får hun da lov at ligge på et tæppe på spisebordet med bar røv og det hele...

Hvis det er ifølge dit hjerte er det rigtige at gøre for dig og din familie, så er det dét rigtige at gøre

 Bare super de tidligt får et godt forhold til bedsteforældrene.

Jeg syndes at det er HELT OK. Så længe hun nyder at være der så er der da intet ivejen med det. Syndes iøvrigt at der er sødt af din mand og dig at tænke på din far. Jeg er sikker på at han sætter stor pris på jeres lille ordning.

Jeg synes det lyder som en god ordning, det er jo ingen skade til at dele glæden med sine forældre. Og barnet lidet bestemt ingen overlast, nu var jeg så uheldig at jeg var totalt adskilt fra Danielle i 3 mdr. på nær korte besøg, da jeg var indlagt på psykiatrisk afd. Hun kom i pleje hos mine forældre og nu har både de og jeg et kanont forhold til hende.

hvis det fungere for jer så er det helt fint

Jeg synes det er skønt at din far får lov til at være sammen med hende , når han er så syg som han er ..

Vores søn kommer ikk' til at nyde min morfar da han døede af kræft i 2002 .. Men heldigvis lever min mormor stadig endnu , så de ka' lære hinanden at kende ..  

Ja, selvfølgelig er det ok hvis I alle har det godt med det

Jeg synes bare du skal nyde at din datter har sådan nogle dejlige bedsteforældre der så gerne vil hende...