Far og søster alene med baby?

Jeg vil nok sige du er lidt pylret. Tænk hvis det var omvendt, hvis din kæreste ikke ville have at DU lavede noget med jeres barn alene. At DU ikke måtte gå en tur med mindre han var med.

Jeg kan godt forstå, at man gerne selv vil være med til at gå ture med barnevognen, da det jo også er en af de ting man har glædet sig til i de lange 9 måneder. Men jeg synes, at det er super vigtigt, at far for "lov" til at lave så meget så muligt med baby uden mor abselut skal stå og kigge over skulderen. Specielt når de er spæd, da baby næsten hele tiden ligger ved mors bryst og far måske en sjældent gang får lov at skrifte en lorteble.

Forstår dig godt. Men som en anden siger plej dig selv imens. For dit barn vil helt sikkert sove imens og hvis jeres barn græder og far ikke kan trøste jamen så kommer han da helt sikkert hjem med ham. Tror ikke du skal tænke så meget over det. For hvis bare jeres barn har spist inden de går er der ingen problemer. For så snart barnevognen triller sover han med 99% garanti.
Og det er jo det eneste din kæreste dur til lige nu. Da du jo er mor, tryghed og maden.

Giv dig selv og din mand den frihed og lad ham gøre det.
Og så er det jo også super dejligt at tage et langt bad, pleje kroppen med creme osv. Noget som man ikke har tid til på samme måde lige i starten.

Louise17 skriver:

Hej piger! Blev for under en uge siden mor til en fantastisk lille dreng Marco. 

Min kæreste som er far til Marco, har i forvejen en datter på 8 som selvfølgelig er virkelig intra i lille bror. Hvilket jeg synes er overdrevent lækkert! Vi har hende 50/50 med hendes mor. 

Min kæreste har snakket om at ham og hans datter gerne vil ud og gå med Marco næste uge. Uden mig, for jeg kan ikke rigtig klare det endnu, da jeg fik kejsersnit. 

Og det har jeg det svært ved. Ikke fordi jeg ikke stoler 110% på min  kæreste. Vil bare savne min trold..

Jeg er for pyller? hvis jeg siger det er for meget for mig ? Han er jo kun knap 2 uger næste uge 

Hvis du ikke føler dig tryg skal du ikke presses til det , kan selv huske det fra dengang min dreng var helt lille, der gik ingen med ham uden mig...

 

Ja jeg er jo så én af dem der aldrig kunne finde på at kalde nogen for pylret fordi de føler et stærkt bånd til deres barn...

Men, jeps der er et lille men... Det er jo barnets far der er snak om.. Jeg lover dig, at selvom det kan føles som om de ikke helt elsker deres små klumper ligeså meget som os, så vil de for alt i verdenen ikke have at der sker dem noget...

De går sikkert en lille tur på en halv time og trust me... Den halve time eller endda hele time, kan virkelig være GULD værd for dig.... Selvom man føler sig virkelig malplaceret, så hop i bad, nyyyyd dit lange varme bad, red dit hår, put lidt mascara på, giv dit ansigt en tur med den dejlige fugtighedscreme... Det er virkelig det værd og du vil føle dig som et helt nyt menneske bagefter...

Jeg vil sagtens kunne forstå at du ikke turde, eller havde lyst til at dit barn skulle overlades til mormor/farmor for ja, selvom vi ved de er mødre og vi jo er blevet fine, så kræver det stadig liiige lidt tillid og måske endda mere end hvad der skal til hos faren...

Jeg forstår dine bekymringer... Men prøv at nyde den lille time du får for dig selv 

henh01 skriver:

Altså han kunne jo bare gå en lille tur sammen med søster og så kunne du tage et langt bad, få dig en lur eller andet. Marco vil jo med stor sandsynlighed sove mens de går

 Ja NYD alenetiden selvom det kan være svært!

Louise17 skriver:

Hej piger! Blev for under en uge siden mor til en fantastisk lille dreng Marco. 

Min kæreste som er far til Marco, har i forvejen en datter på 8 som selvfølgelig er virkelig intra i lille bror. Hvilket jeg synes er overdrevent lækkert! Vi har hende 50/50 med hendes mor. 

Min kæreste har snakket om at ham og hans datter gerne vil ud og gå med Marco næste uge. Uden mig, for jeg kan ikke rigtig klare det endnu, da jeg fik kejsersnit. 

Og det har jeg det svært ved. Ikke fordi jeg ikke stoler 110% på min  kæreste. Vil bare savne min trold..

Jeg er for pyller? hvis jeg siger det er for meget for mig ? Han er jo kun knap 2 uger næste uge 

Det synes jeg lyder helt fint. Baby vil jo sikkert alligevel sove det meste af tiden og det er jo godt for ham at få noget frisk luft. Men du skal selvfølgelig kun sige god for det hvis du er tryg ved det.

Louise17 skriver:

Hej piger! Blev for under en uge siden mor til en fantastisk lille dreng Marco. 

Min kæreste som er far til Marco, har i forvejen en datter på 8 som selvfølgelig er virkelig intra i lille bror. Hvilket jeg synes er overdrevent lækkert! Vi har hende 50/50 med hendes mor. 

Min kæreste har snakket om at ham og hans datter gerne vil ud og gå med Marco næste uge. Uden mig, for jeg kan ikke rigtig klare det endnu, da jeg fik kejsersnit. 

Og det har jeg det svært ved. Ikke fordi jeg ikke stoler 110% på min  kæreste. Vil bare savne min trold..

Jeg er for pyller? hvis jeg siger det er for meget for mig ? Han er jo kun knap 2 uger næste uge 

Jeg synes, du er for pylret Nyd i stedet tiden for dig selv

Muhmi skriver:

Ja jeg er jo så én af dem der aldrig kunne finde på at kalde nogen for pylret fordi de føler et stærkt bånd til deres barn...

Men, jeps der er et lille men... Det er jo barnets far der er snak om.. Jeg lover dig, at selvom det kan føles som om de ikke helt elsker deres små klumper ligeså meget som os, så vil de for alt i verdenen ikke have at der sker dem noget...

De går sikkert en lille tur på en halv time og trust me... Den halve time eller endda hele time, kan virkelig være GULD værd for dig.... Selvom man føler sig virkelig malplaceret, så hop i bad, nyyyyd dit lange varme bad, red dit hår, put lidt mascara på, giv dit ansigt en tur med den dejlige fugtighedscreme... Det er virkelig det værd og du vil føle dig som et helt nyt menneske bagefter...

Jeg vil sagtens kunne forstå at du ikke turde, eller havde lyst til at dit barn skulle overlades til mormor/farmor for ja, selvom vi ved de er mødre og vi jo er blevet fine, så kræver det stadig liiige lidt tillid og måske endda mere end hvad der skal til hos faren...

Jeg forstår dine bekymringer... Men prøv at nyde den lille time du får for dig selv 

 Enig! Vh stine

Jaa det synes jeg..... :-)