Må nok starte ud med at fortælle lidt om det...
Min veninde har i hendes voksne liv drukket ofte og tit for meget til at hun kunne klare det.. Har været på antabus osv. flere gange, men falder altid i igen.
Jeg har kendt hende i snart fem år og synes sku hun er en dejlig kvinde, men hendes turbulente liv er ikke en del af hende som jeg bryder mig om, men jeg prøver dog så vidt muligt at støtte hende så meget jeg kan og magter... Men hun er desværre en voldlig og meget stædig fulderik når hun er fuld.
Vi er en lille familie på snart 4 medlemmer, dvs. at jeg er højgravid nu.
Min veninde blev gift for halvandet år siden, til en mand som jeg aldrig har brudt mig om, fordi jeg tydeligt kunne mærke at han kørte hende psykisk ned, han er militærmand/hundefører og har en meget kort lunte.. Efter hun har mødt ham har hun ændret sig fra at være glad og sprudlende til at være bange for at åbne munden og sige hendes mening, for den ville hurtigt blive skudt i jorden af manden.. Desuden er han sådan én der hader alle hendes venner (inkl. os) lægger ikke skjul på det, nedgører hende foran folk og tror at hun boller med gud og hver mand, fordi hun før ham har tilladt sig at have et sexliv.
Hans selvtillid er meget lav og det har han ladet gå ud over hende, for hendes selvtillid skulle i hvert fald ikke være bedre end hans.. Igen, meget tydeligt for os at mærke, han lægger ikke skjul på at han er jaloux eller at han hader folk...
Nå, men her for lidt over en måned siden havde de begge været på druk og var endt i et skænderi derhjemme, som blandt andet omhandlede at hun jo bare lå og knaldede alle hun mødte, hun var en forfærdelig drukmås, hendes venner var noget lort og hendes unger var lige til at lukke op og skide i.
Hun har tre børn i alderen 15 - 13 og 11... Og lige fra det øjeblik han er flyttet ind har han domineret ALT hvad der angik børn osv. i hjemmet.
Når men det skænderi resulterede i at hun, fordi han snakkede så grimt om hendes børn, giver ham en lussing og siger at han skal stoppe med at snakke sådan om dem og at han skulle tage og koncentrere sig om hans egne unger (han har også 3 stk) Han giver hende derefter en lussing som har så meget kraft på at hun bliver blå i den side hun ikke blev slået og bagefter spytter han hende i ansigtet..
Hun beder ham pakke hans ting og derefter er de blevet skilt...
Efter alt dette er hun begyndt at drikke igen også selvom hendes børn er hjemme og hun er begyndt at snakke om at hun ikke har lyst til at være her mere...
Han kører stadig på hende psykisk og fortæller hende, på sms, at han ligger og boller tøser til højre og venstre at han elsker hende men at han synes hun er en klam kælling fordi hun sikkert også ligger og boller alle mulige..
Ja så kommer mit problem nu...
Jeg ved virkelig snart ikke hvad jeg skal gøre, for jeg fortæller hende at istedet for at hun går ud og drikker, så kan hun komme ned til mig til en kop kaffe og en sludder for en sladder, jeg vil GERNE høre på hendes tanker og problemer, men hun vil ikke tage imod mine råd, som er: "Lad være at drikke dig fuld, kom her og snak istedet".. "Ignorer ham, for han gør det for at ramme dig".. Og jeg prøver at forklare hende hvordan hele situationen har set ud fra os som har stået på sidelinjen og set vores veninde ligeså langsomt forsvinde..
I nat skriver hun så en besked til mig hvori der står: "Hjælp"
Jeg ligger jo og sover fordi klokken er 1.30 men hun ringer derefter til min mand og siger:
"Jeg er fuld, jeg har slugt en masse piller og nu ligger jeg mig op i sengen med min kniv"
Min mand svarer:
"H**** du tvinger mig til at ringe efter en ambulance"
Og så lægger hun røret på.
Min mand kommer så ind og vækker mig og fortæller mig hvad der er sket og spørger hvad han skal gøre og jeg siger til ham at han skal ringe efter ambulancen, for jeg tør simpelthen ikke at gå op til hende når hun er fuld og hun har en kniv, for selvom vi er veninder, så vil jeg absolut ikke udsætte mit ufødte barn for nogen som helst form for potentiel skade...
Men jeg er i tvivl om det var det helt rigtige at gøre.. Skulle jeg have været gået derop, vi bor 100 meter fra hinanden, eller synes i det er rigtigt at blive hjemme.. Altså selvom vi kunne snakke, så havde hun jo allerede taget piller (Jeg ved hun har stærke smertestillende hjemme som Ibuprofen, morfin og desuden også en masse mavesårspiller) og hun skulle jo derfor til udpumpning...
Jeg har prøvet at ringe til hende i dag, men hun tager ikke hendes telefon og jeg tænker at det enten er fordi hun er flov eller fordi hun er på hospitalet...
Hvad skal jeg gøre i den her situation?
Jeg vil virkelig gerne forblive veninder med hende, men jeg tør sku ikke rigtig at blive ved med at skulle udsætte mine børn for sådan en kvinde.... Åh det er svært... 
