Hvad nu hvis jeg mister ham...

Jeg har det sidste stykke tid spekuleret rigtig meget. For det er jo min skyld, at Per og jeg måske ikke får børn, og jeg ved, at han bare så gerne vil have børn. Jeg er bare så bange for at stå der efter tre mislykkede forsøg, og få at vide, at vi ikke får nogle børn sammen, men at jeg så kan komme til at miste ham også, når nu det er så vigtigt for ham at få børn. Jeg har det så skidt med det, og jeg er så ked af, at jeg er skyld i, at han skal igennem alt det her. I det hele taget er det bare rigtig svært at skulle bære på den her skyld følelse. Og så bare tanken om at kunne miste ham, fordi jeg ikke duer som kvinde, den er næsten ikke til at bære. Jeg ville jo gå fuldstændigt ned, hvis jeg ikke havde Per at støtte mig til. Han siger, at jeg er fjollet at tænke sådan, men det er svært at lade være, for hvorfor skal Per straffes bare fordi han har valgt en kone, som ikke duer... 

Adoption er vel også en mulighed ?

Ved godt, at det ikke er det samme, men det er da en måde at få børn på.

Selvfølgelig dur du som kvinde. Man holder ikke op med at være kvinde bare fordi man har svært ved at få børn!!!  Har i overvejet at adoptere? Mht manden, hvis han ville smutte fordi du har svært ved at blive gravid, tror du så ikke han allerede havde kastet håndklædet i ringen?

Det kan godt være at Per MEGET gerne vil være far, men det er vel fordi han gerne vil være far til JERES barn.

Nu kender jeg ikke Per, så det er svært at sige hvad han vil gøre, men jeg tror at de fleste mænd vil stå ved deres kone, og så evt. prøve at finde en anden løsning.

Og selvfølgelig dur du som kvinde, du skal bare have lidt hjælp. Jeg tror altså at den behandling du er igennem nu nok skal hjælpe. Jeg krydser ihvertifald fingere for jer.

jeg tror også, at de mænd vi har os var løbet langt langt væk for læææænge siden, hvis de ikke elskede os mere end drømmen om at få et barn, så jeg tror du skal lytte til hvad han sir.

dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår hvad du mener, jeg forstår dig frygtelig godt, men vi er simpelthen nødt til at tro på at DE elsker os, når nu vi ikke elsker os selv så højt nogle gange. eller...det er måske mere hele vores ovariesystem vi ikke elsker så højt nogle gange.

Åh ha dog... kan godt forstå alle dine tanker, det er bare så svært når man nu så gerne vil have et lille barn. Vi var selv lidt over 2½ år om at få vores søn og har jeg havde de helt samme tanker .
Jeg er sikker på at de mand er sammen med dig, fordi han synes du er en helt fantastisk dejlig person og ikke efter hvorledes om i kan få børn sammen eller ej. Derefter er det selvfølgelig noget der fylder rigtig meget hos jer begge to og i har begge brug for hinanden for at finde ro med det.

Det er selvfølgelig en helt anden sag, men for mig findes der mere end en måde at få børn på, her tænker jeg på adoption. Dette var en tanke vi legede meget med. Ved godt det ikke er det samme, men er sikker på det er lige så fantastisk.

Sender dig alverdens og håber at det snart lykkes jer på den ene eller den anden måde.

knus Michelle

Min første tanke er os, hva med adaption? Hvis at 3 gang ik lykkes, hvilket vi alle jo håber og er sikker på det gør.
Det er ik det sammen, men så får i jo drømmen om en lille familie med børn.

Men jeg tror også at han var smuttet for længst hvis det er han havde det i tankerne, for må være hårde at se dig gennemgå det her end at få afvide i ik kan få børn, sådan ser jeg det i hvert fald.

Og du dur som kvinde, at få børn er ik ens betydning med at man ik er kvinde nok osv.

Tør væde på du vil egen dig bedre til mor en nogen af dem der er det.

og så er du sikkert bedre til andre ting

Jeg tror mange mange kvinder går med denne tanke, men han er sammen med dig fordi du er dig !!!! det er sikkert en kæmpe belastning for forholdet, men i bliver stærkere og stærkere for hver dag der går.. og jeg er sikker på han ikke vil gå pga det, der er jo så mange muligheder i dagens danmark.. Og ja det er jo JERES barn han gerne vil have

Selvfølgelig mister du ham ikk' .. Du er en kvinde for ham og ikk' noget andet ..

Det er ikke sjovt at gå og ha alle de tanker!!! Vi havde os problemer med at få børn! Jeg blev insermineret (staves) 3 gange og der skete ikke noget Så fik vi tilbudt at komme til dronninglund til regensglas befrugtning. Vi valgte at vente et stykke tid ca. 3 mån. Fordi det havde været meget hårdt. Da vi så kom til dronninglund viste det sig at jeg var blevet gravid på normal vis.
Tror at det var fordi at jeg ikke tænkte på at blive gravid, mens vi holdte den pause.

Men som sagt så kan i jo adoptere hvis det ikke kan lykkes. Det var det vi havde planer om, hvis der ikke var noget der ville lykkes.

Ved du om der er noget galt???