Er det i orden??

Min kæreste har endelig fået svar på hans sædprøver. Første viste nedsat kvalitet, og anden har nu tydeliggjort at hans sædkvalitet var særdeles nedsat. Jeg er blevet fertilitetsudredt, og fejler intet og er derfor blevet henvist til fertilitetsbehandling på Hvidovre hospital.

Mit dillemma er, at jeg faktisk er lettet over at det er dét, der er galt!! at det Er derfor vi efter halvandet år stadig ikke er blevet gravide... problemet er bare, at min kæreste vender det enormt meget ind ad, og tænker 'det er ikke meningen at jeg skal kunne lave børn'.. Og det er vildt frustrerende, for han er den mest fantastiske mand jeg nogensinde har mødt, og jeg bliver helt ked af, at han ikke selv ved hvor heldig vores børn kommer til at være, med verdens bedste far. 

puuuh, synes godt nok ikke det er nemt  

Der er jo mange danske mænd der har nedsat sædkvalitet, så han er jo ikke den eneste. Det er jo næppe meningen at 75 % af alle danske mænd ikke skal have børn 

http://ing.dk/artikel/132309-bekymrede-forskere-tre-ud-af-fire-danske-maend-har-nedsat-saedkvalitet

http://www.helse.dk/helsedebatten/category/barnloshed/darlig-saedkvalitet/

Nu ved jeg jo, hvordan det er at være den der er noget galt med, og det er bestemt ikke særlig sjovt! Når det er sagt, så har jeg aldrig tænkt, at det var fordi jeg ikke skulle have børn, for hvis det var tilfældet, burde det ikke være mig, men stofmisbruger eller alkoholiker eller pædofil, der burde have problemerne ikke mig! Måske du kan sætte det lidt logisk op med, hvor mange børn, der faktisk vokser op under rigtig dårlige vilkår, som har forældre, der bestemt ikke har problemer med at videreføre deres slægt?

Er din mands sædkvalitet så nedsat, at den slet ikke kan bruges, eller er det "bare" sådan at l ryger direkte til ICSI? For med mindre der stort set ikke er noget at komme efter eller de er så dårlige at de slet ikke kan bruges, så burde de kunne hjælpe jer alligevel

Jeg håber du kan få ham beroliget lidt, så l kan komme videre med behandling og få jeres ønskebarn

Min mand blev også frygtelig ked af det og indadvendt, da vi fandt ud af at han har meget dårlig sædkvalitet.

Det rammer dem på deres mandighed, og de skal lige have plads til at sunde sig. De fleste mænd kommer heldigvis over det, og accepterer at det er tingenes tilstand, men det kan så også være rigtig svært for dem at se "deres kvinde" skulle alt det igennem for at blive gravid.

Mit bedste råd er at give ham lidt tid, så kommer han ovenpå igen.
Det gode er jo, at lægerne i dag er så dygtige, så langt de fleste ender med deres ønskebarn

Og som en anden pointerer, så har det intet at gøre med, om han ikke burde skulle blive far, men fordi der er noget helt galt herhjemme, og som ødelægger mændenes sædkvalitet

Pessimisten skriver:

Min kæreste har endelig fået svar på hans sædprøver. Første viste nedsat kvalitet, og anden har nu tydeliggjort at hans sædkvalitet var særdeles nedsat. Jeg er blevet fertilitetsudredt, og fejler intet og er derfor blevet henvist til fertilitetsbehandling på Hvidovre hospital.

Mit dillemma er, at jeg faktisk er lettet over at det er dét, der er galt!! at det Er derfor vi efter halvandet år stadig ikke er blevet gravide... problemet er bare, at min kæreste vender det enormt meget ind ad, og tænker 'det er ikke meningen at jeg skal kunne lave børn'.. Og det er vildt frustrerende, for han er den mest fantastiske mand jeg nogensinde har mødt, og jeg bliver helt ked af, at han ikke selv ved hvor heldig vores børn kommer til at være, med verdens bedste far. 

puuuh, synes godt nok ikke det er nemt  

Nu ved jeg ikke hvad det er du spørger om, er i orden - at du er lettet eller at han er ked af det.

Men jeg forstår jer begge. Min mand blev meget glad da han fandt ud af at han havde god sædkvalitet. Det havde været et stort knæk for ham hvis det havde været ham den var gal med. Samtidig har jeg måttet kæmpe meget med lave selvværdsfølelser over at det var mig der var problemet. Jeg følte mig utilstrækkelig og uduelig.

Så der er ikke nogen af jer der er galt på den, sådan som jeg ser det. Jeres følelser er helt naturlige.

Peanut skriver:

Der er jo mange danske mænd der har nedsat sædkvalitet, så han er jo ikke den eneste. Det er jo næppe meningen at 75 % af alle danske mænd ikke skal have børn 

http://ing.dk/artikel/132309-bekymrede-forskere-tre-ud-af-fire-danske-maend-har-nedsat-saedkvalitet

http://www.helse.dk/helsedebatten/category/barnloshed/darlig-saedkvalitet/

Nej, det bed jeg godt.. men han er jo mand, og jeg kan mærke at det generer ham rigtig meget

tarkoflen skriver:

Nu ved jeg jo, hvordan det er at være den der er noget galt med, og det er bestemt ikke særlig sjovt! Når det er sagt, så har jeg aldrig tænkt, at det var fordi jeg ikke skulle have børn, for hvis det var tilfældet, burde det ikke være mig, men stofmisbruger eller alkoholiker eller pædofil, der burde have problemerne ikke mig! Måske du kan sætte det lidt logisk op med, hvor mange børn, der faktisk vokser op under rigtig dårlige vilkår, som har forældre, der bestemt ikke har problemer med at videreføre deres slægt?

Er din mands sædkvalitet så nedsat, at den slet ikke kan bruges, eller er det "bare" sådan at l ryger direkte til ICSI? For med mindre der stort set ikke er noget at komme efter eller de er så dårlige at de slet ikke kan bruges, så burde de kunne hjælpe jer alligevel

Jeg håber du kan få ham beroliget lidt, så l kan komme videre med behandling og få jeres ønskebarn

Ja, det virker godt nok uretfærdigt at nogle kan spytte børn ud pg behandle dem skidt, når der er så mange der vil overøse deres elsklinger med omsorg og kærlighed. det trøster desværre ikke, men gør bare det hele så meget mere uretfærdigt. 

vi har ikke fået af vide hvilken behandling vi skal i. han har kun snakket med hans læge, der fortalte at det sandsynligvis ikke ville lykkedes at få børn uden hjælp. Men håber rigtig meget at vi kan nøjes med insimination. Og ja, jeg er lykkelig over at de i dag er så dygtige at Det sikkert sagtens kan lykkes, men er bare ikke klar over om vo har psyken til at skulle igennem et utal af forsøg. Synes desværre allerede det har været rigtig hårdt

Nessie skriver:

Min mand blev også frygtelig ked af det og indadvendt, da vi fandt ud af at han har meget dårlig sædkvalitet.

Det rammer dem på deres mandighed, og de skal lige have plads til at sunde sig. De fleste mænd kommer heldigvis over det, og accepterer at det er tingenes tilstand, men det kan så også være rigtig svært for dem at se "deres kvinde" skulle alt det igennem for at blive gravid.

Mit bedste råd er at give ham lidt tid, så kommer han ovenpå igen.
Det gode er jo, at lægerne i dag er så dygtige, så langt de fleste ender med deres ønskebarn

Og som en anden pointerer, så har det intet at gøre med, om han ikke burde skulle blive far, men fordi der er noget helt galt herhjemme, og som ødelægger mændenes sædkvalitet

Nessie skriver:

Min mand blev også frygtelig ked af det og indadvendt, da vi fandt ud af at han har meget dårlig sædkvalitet.

Det rammer dem på deres mandighed, og de skal lige have plads til at sunde sig. De fleste mænd kommer heldigvis over det, og accepterer at det er tingenes tilstand, men det kan så også være rigtig svært for dem at se "deres kvinde" skulle alt det igennem for at blive gravid.

Mit bedste råd er at give ham lidt tid, så kommer han ovenpå igen.
Det gode er jo, at lægerne i dag er så dygtige, så langt de fleste ender med deres ønskebarn

Og som en anden pointerer, så har det intet at gøre med, om han ikke burde skulle blive far, men fordi der er noget helt galt herhjemme, og som ødelægger mændenes sædkvalitet

det er bestemt ikke sjovt, at opleve hvor meget det generer ham. Synes jeg giver ham plads men samtidig spørger ind i det omfang jeg føler han har lyst til at snakke - der er heldigvis nogle fordele ved at have kendt hinanden i snart 8 år

jeg har det bare stadig skidt over at føle mig glad/lettet over noget der gør ham så ked. 

modesty skriver:

Nu ved jeg ikke hvad det er du spørger om, er i orden - at du er lettet eller at han er ked af det.

Men jeg forstår jer begge. Min mand blev meget glad da han fandt ud af at han havde god sædkvalitet. Det havde været et stort knæk for ham hvis det havde været ham den var gal med. Samtidig har jeg måttet kæmpe meget med lave selvværdsfølelser over at det var mig der var problemet. Jeg følte mig utilstrækkelig og uduelig.

Så der er ikke nogen af jer der er galt på den, sådan som jeg ser det. Jeres følelser er helt naturlige.

Jeg har bare en meget ambivalent følelse med at være så glad og lettet over noget der gør ham jeg elsker aller mest så ked af det og trist. jeg har jo netop ikke lyst til at han skal føle sig utilstrækkelig. Han havde en depression for et par år siden, som heldigvis har gjort ham stærkere, men ønsker bare ikke han skal opleve det igen. Det gør sindssygt ondt når ens nærmeste ikke har det godt.