Jeg ved ikke med før uddannelse og med militær, men hvis du bliver gravid under uddannelse skal du nok regne med at forlænge den et år.
Det kommer selvfølgeligt meget an på hvordan du har det, hvornår du skal føde, etc. Jeg er lidt heldig da jeg føder lige op til sommerferien så jeg ikke behøver tage barsel fra undervisningen de første tre måneder. Men det har gået meget ud over min undervisning og mine eksamner, så der er meget stor sandsynlighed for, at jeg skal bruge et ekstra år på det. Godt og vel omkring 80%-90% procent, afhængigt af hvor nem en baby vi får og hvor meget søvn jeg kan få skrabet sammen. Jeg har ikke de store forhåbninger for at undgå det.
Økonomisk set, hvis du er på SU, skal du huske at oplyse om graviditeten og ansøge om barselsklip hos SU Styrelsen. Hvis du er enlig forsøgrer på SU kan du få tillæg, hvis både dig og kæresten er på SU kan I også få lidt ekstra, men hvis du er på SU og han ikke er, kan du kun vælge at tage ekstra SU lån og må ellers "nøjes" med den normale SU.
Man får dog også lidt i form af den normale børneydelse, evt. lidt friplads, højere boligstøtte, o. lign. men jeg kan ikke give dig nøjagtige tal da jeg stadig ikke har født endnu.
Du kan altid kigge inde på Borger.dk under familie, og på SU.dk hvis du er interesseret i at se mere konkrete beløb.
Jeg går på en universitetsuddannelse og her skal vi egenligt bare snakke med en vejleder om hvordan vi forventer at klare det fremover (fx. hvad for nogle eksamner man kan tage, om man kan møde op til semesteret, om man tager et semester om, etc.) samt huske at oplyse til eksamnerne, at grunden til, at man ikke kommer, er pga. fødsel og barsel.
Jeg ved dog ikke om det gælder for andre uddannelse også, det er bedst at tage kontakt til dem og spørge.
Håber det kunne bruges (: