Anonym skriver:
Ja det tænker jeg nemlig også. Man er nød til at hjælpe hinanden hvor man kan.
Hvordan kan det være det var ham der stod op hver nat? Syntes virkelig det er fedt, at i har været så meget sammen om det.
Ja men man ved jo ikke 100% hvad man går ind til når man ikke har prøvet det før. Man kan bare have en forstilling om det. Det var også derfor jeg spurgte ham, at han ville have jeg prøvede at oprette en tråd om det.
Men tror han er ved at være klar over, at man skal hjælpe hinanden, og ikke tænke så meget på sig selv.
Men et eller andet sted. Går man så ikke også mindre op i søvn når der er en lille? Man tænker vel mere på at barenet skal have det godt, og så kommer man selv i sidste række?
Man kommer selv i sidste række
for hvis barnet vil bære vågen, så er den altså fuldstændig ligeglad med jeres behov
men nej, man savner søvn, mad, bad osv. Så man glemmer ikke egne behov
men man bliver næst til at lægge dem fra sig..
Man ved aldrig hvad man går ind til
jeg ved her anden gang ikke hvad jeg går ind til. for havde et NEMT barn Og en NEM fødsel
de første uger stod han op hver gang jeg eller den lille skulle op..
Jeg havde fået en 3. Grads bristning ved fødslen.. Og kunne derfor ikke selv stå op af sengen ..
senere hentede han hende ind til mig imens jeg gjorde bryst klar .. Så lagde han sig til jeg var færdig med at amme, og så HIK han ind og puttede hende igen
denne gang har han 3 måneders barsel
og det glæder vi os rigtig meget til
men som han sagde:
"det er meget hårdere, og udmattende at passe hus og barn, end at arbejde"
så han forstod fint at vi blev nødt til at hjælpes når han var hjemme , på lige fod..