Ved ikke hvor mange gode råd jeg kan give dig...Men Emil har også haft perioder hvor puslebordet bare var det værste sted vi kunne placere ham. Pyha

Men da han var omkring de 9 mdr, da forsøgte jeg at undgå han lå for meget under puslingen. Selvfølgelig når bleen skulle af og på, men når jeg skulle give tøj på, lod jeg ham sidde eller stå. Det lyder lidt halvfarligt når jeg skriver det sådan her. Men når han skulle have strømper, body og bluse på lod ham jeg sidde op og når han skulle have bukser stod han på sine ben og holdt om min hals

I den periode hvor det var allerværst med at skifte, da brugte jeg buksebleer, for at minimere det endnu mere, det at han skulle ned på ryggen

Nu hvor han er så stor som han er (20 mdr), så siger jeg "kom Emil, nu skal du have en tør ble", så siger han "NEJ!" og så løber han

Men for at undgå den kamp det ville være, bare at tage ham, så siger jeg "kom, Emil, så find noget du gerne vil have med op på puslebordet" (det er selvfølgelig knap så fedt, når han så vælger en stor bold, eller en anden kæmpe ting)

Det sidste kan du jo nok ikke bruge til så meget med den alder hun har, men det er måske en ide, hvis hun senere hen, bliver utilfreds med puslebordet igen
Anmeld