Jeg vil have min dreng tilbage

Gigl skriver:

Åååh kan godt huske det. Der er en grund til man kalder 2års-alderen  terrible two! 

Min egen søn reagerede på at hans far og jeg var gået fra hinanden (da han var halvandet år), og dét at han skulle 'finde sig i' at være delt mellem os.. det fortsatte til han var ca 3½ o_O og hold op han kunne være hysterisk, og man bliver jo helt forskrækket over så voldsom en opførsel.. 

Håber snart han finder noget ro 

århh mon det er der den ligger??

Synes bare det er en sen reaktion, han er snart 3 år, og han har aldrig oplevet mor og far bo sammen, til gengæld ser han at vi samarbejder godt, og vi altid snakker i en venlig tone uden at være anstrengte foran ham..

Nu ved jeg ikke om der er sket andre ting i jeres liv der kan gøre det.. men vi havde en periode for en lille måned siden hvor hun hylede og skreg når hun skulle have tøj på.. hun skreg som om jeg var ond ved hende.. og hun græd hele vejen til dagplejen  det var SÅ hårdt.. kørte mig helt ned.. synes det var forfærdelig måde at starte dagen på.. det varede 1,5 uge ca og nu er hun som hun plejer.. synes ikke der skete noget herhjemme som kunne gøre det.. men ved ikke.. måske det bare er noget de skal igennem 

Den lykkelige skriver:

Nu ved jeg ikke om der er sket andre ting i jeres liv der kan gøre det.. men vi havde en periode for en lille måned siden hvor hun hylede og skreg når hun skulle have tøj på.. hun skreg som om jeg var ond ved hende.. og hun græd hele vejen til dagplejen  det var SÅ hårdt.. kørte mig helt ned.. synes det var forfærdelig måde at starte dagen på.. det varede 1,5 uge ca og nu er hun som hun plejer.. synes ikke der skete noget herhjemme som kunne gøre det.. men ved ikke.. måske det bare er noget de skal igennem 

vi har ingen ændringer lavet herhjemme for nyligt overhovedet..

så måske det bare er en fase ja..

det imorges var SÅ hårdt, og håber ikke det fortsætter ret længe..

An&Jo skriver:

århh mon det er der den ligger??

Synes bare det er en sen reaktion, han er snart 3 år, og han har aldrig oplevet mor og far bo sammen, til gengæld ser han at vi samarbejder godt, og vi altid snakker i en venlig tone uden at være anstrengte foran ham..

Det samme gjorde vi, men der er også nogle lidt andre ting der spiller ind ift min søn. F.eks at hans far ikke kan rumme at have ham i længere tid ad gangen, og det må han jo kunne mærke. 

Men som sagt, så er der bare en alder, hvor frustrationen raser -han vil gerne SÅ meget, men kan ikke det hele endnu, og så sidder der et indædt kaos indeni, der altså kun kan komme ud ved at slå og sparke og kaste sig ned på gulvet. Det eneste man kan gøre er at lade være med at reagere kraftigt på det. Selvfølgelig må han ikke slå og det skal han vide, men roligt. Og hold op hvor kan jeg huske at det er svært at bevare overblikket og roen når det sådan står på i en længere periode. Men han kommer igennem det især med en forstående og rolig mor 

Gigl skriver:

Det samme gjorde vi, men der er også nogle lidt andre ting der spiller ind ift min søn. F.eks at hans far ikke kan rumme at have ham i længere tid ad gangen, og det må han jo kunne mærke. 

Men som sagt, så er der bare en alder, hvor frustrationen raser -han vil gerne SÅ meget, men kan ikke det hele endnu, og så sidder der et indædt kaos indeni, der altså kun kan komme ud ved at slå og sparke og kaste sig ned på gulvet. Det eneste man kan gøre er at lade være med at reagere kraftigt på det. Selvfølgelig må han ikke slå og det skal han vide, men roligt. Og hold op hvor kan jeg huske at det er svært at bevare overblikket og roen når det sådan står på i en længere periode. Men han kommer igennem det især med en forstående og rolig mor 

ja okay, her kan far godt have flere dage i streg, dog er det Johannes der ikke magter at være væk fra mig i længere tid af gangen har vi fundet ud af.. han bliver simpelthen bange for at jeg forlader ham, hvis han har været der i over 4 dage..

jeg forsøger at fortsætte med at holde hovedet koldt, men for pokker det er svært når han bare hiver tøjet af igen og skriger sig igennem det hele..

Gigl skriver:

Det samme gjorde vi, men der er også nogle lidt andre ting der spiller ind ift min søn. F.eks at hans far ikke kan rumme at have ham i længere tid ad gangen, og det må han jo kunne mærke. 

Men som sagt, så er der bare en alder, hvor frustrationen raser -han vil gerne SÅ meget, men kan ikke det hele endnu, og så sidder der et indædt kaos indeni, der altså kun kan komme ud ved at slå og sparke og kaste sig ned på gulvet. Det eneste man kan gøre er at lade være med at reagere kraftigt på det. Selvfølgelig må han ikke slå og det skal han vide, men roligt. Og hold op hvor kan jeg huske at det er svært at bevare overblikket og roen når det sådan står på i en længere periode. Men han kommer igennem det især med en forstående og rolig mor 

ja okay, her kan far godt have flere dage i streg, dog er det Johannes der ikke magter at være væk fra mig i længere tid af gangen har vi fundet ud af.. han bliver simpelthen bange for at jeg forlader ham, hvis han har været der i over 4 dage..

jeg forsøger at fortsætte med at holde hovedet koldt, men for pokker det er svært når han bare hiver tøjet af igen og skriger sig igennem det hele..

føler med dig og kan kun genkende det. Min søn regere næste også altid her efter jul, julen er både godt og ondt. Det bekræfter mig bare i at. Børn har brug for at der sker det samme dagligt, at alt er forudsigeligt. sådan en jul er hård kost for dem. Det skal nok blive bedre, men det tager lidt tid at finde rytmen igen.  

Alexander&Lærke skriver:

føler med dig og kan kun genkende det. Min søn regere næste også altid her efter jul, julen er både godt og ondt. Det bekræfter mig bare i at. Børn har brug for at der sker det samme dagligt, at alt er forudsigeligt. sådan en jul er hård kost for dem. Det skal nok blive bedre, men det tager lidt tid at finde rytmen igen.  

årh det håber jeg..

overvejer at holde ham hjemme resten af ugen nu hvor jeg har muligheden for det, og så kan vi forhåbentlig finde tilbage til de stille og rolige rutiner vi er vant til at have..

An&Jo skriver:

Føler at en djævel har overtaget min lille engel..

Han har altid være SÅ nem, der har aldrig været noget med ham når han skulle have mad, tøj på, i vuggestue, eller andre ting, han har altid været en glad og tilfreds dreng, indtil for nyligt..

Egentlig så startede det vel nok lige før jul, men det er blevet forstærket gange tusind efter han kom hjem fra hans far den 2 januar..
Indtil idag har det kun været ved sengetid der var problemer, men her til morgen udviklede tingene sig virkelig kraftigt..
Han var direkte hysterisk og ondskabsfuld da han skulle have tøj på.. han sparkede, slog mig, rev mig i håret, og skreg mig lige ind i hovedet, blev helt forskrækket over hans reaktion, da han ALDRIG har reageret så kraftigt før, og det fortsatte bare, han ville ikke have sko og jakke på, så jeg løftede ham ud i bilen uden nogen af delene på, og kørte så afsted, han skreg hele vejen til vuggestuen at han gerne bare ville hjem igen, men da jeg har et ret vigtigt møde her i formiddag kunne jeg jo ikke tage ham med hjem igen..
Han fik sin pude med i vuggestue idag (hans pude er som hans bamse) og vi sad og krammede lidt og myssede ude i garderoben og snakkede lidt med hinanden, og så faldte han igen helt ned til sin næsten vanlige jeg, og vi snakkede med pædagogerne om at han gerne ville have lov til at have sin pude fordi han havde en lidt dårlig dag..
Jeg gik dog nærmest grædende derfra fordi jeg bare kunne se på ham at han stadig var ked af det, men at han bare lagde låg på fordi han kom op i vuggestuen..

Årh jeg hader det her, og jeg håber jeg meget snart får min fantastisk dejlige dreng tilbage igen, som ikke får hysteriske anfald, men som er dejlig mild..

Hvor gammel er din søn??

Umiddelbart kan det jo sagtens være, at han er ved at udvikle lidt selvstændighed, og som nogen siger "tridsighed"....?? Det lyder lidt sådan.. Når der ikke har været noget ellers, når han har været hos sin far og sådan, så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være grunden nu....?!  Men nu er jeg jo ikke helt inde i jeres familieforhold.....

Det kan også være, at han er så stor nu, at han reagerer på, at mor og far ikke bor det samme sted... Det kan være meget mærkeligt for et barn at opleve, og jo selvfølgelig ikke den bedste situation et barn kan ønske sig... Måske han reagerer på det..... Nu ved jeg ikke hvor gammel har er, som sagt, men måske han er ked af det og vred over, at mor og far er skilt af, og at han har to hjem.. det kan til tider virke forvirrende for små børn, da de ikke har større forståelse for det.....

Håber da han bliver glad igen