Føler at en djævel har overtaget min lille engel..

Han har altid være SÅ nem, der har aldrig været noget med ham når han skulle have mad, tøj på, i vuggestue, eller andre ting, han har altid været en glad og tilfreds dreng, indtil for nyligt..
Egentlig så startede det vel nok lige før jul, men det er blevet forstærket gange tusind efter han kom hjem fra hans far den 2 januar..

Indtil idag har det kun været ved sengetid der var problemer, men her til morgen udviklede tingene sig virkelig kraftigt..

Han var direkte hysterisk og ondskabsfuld da han skulle have tøj på.. han sparkede, slog mig, rev mig i håret, og skreg mig lige ind i hovedet, blev helt forskrækket over hans reaktion, da han ALDRIG har reageret så kraftigt før, og det fortsatte bare, han ville ikke have sko og jakke på, så jeg løftede ham ud i bilen uden nogen af delene på, og kørte så afsted, han skreg hele vejen til vuggestuen at han gerne bare ville hjem igen, men da jeg har et ret vigtigt møde her i formiddag kunne jeg jo ikke tage ham med hjem igen..

Han fik sin pude med i vuggestue idag (hans pude er som hans bamse) og vi sad og krammede lidt og myssede ude i garderoben og snakkede lidt med hinanden, og så faldte han igen helt ned til sin næsten vanlige jeg, og vi snakkede med pædagogerne om at han gerne ville have lov til at have sin pude fordi han havde en lidt dårlig dag..
Jeg gik dog nærmest grædende derfra fordi jeg bare kunne se på ham at han stadig var ked af det, men at han bare lagde låg på fordi han kom op i vuggestuen..

Årh jeg hader det her, og jeg håber jeg meget snart får min fantastisk dejlige dreng tilbage igen, som ikke får hysteriske anfald, men som er dejlig mild..