Jeg vil have min dreng tilbage

Føler at en djævel har overtaget min lille engel..

Han har altid være SÅ nem, der har aldrig været noget med ham når han skulle have mad, tøj på, i vuggestue, eller andre ting, han har altid været en glad og tilfreds dreng, indtil for nyligt..

Egentlig så startede det vel nok lige før jul, men det er blevet forstærket gange tusind efter han kom hjem fra hans far den 2 januar..
Indtil idag har det kun været ved sengetid der var problemer, men her til morgen udviklede tingene sig virkelig kraftigt..
Han var direkte hysterisk og ondskabsfuld da han skulle have tøj på.. han sparkede, slog mig, rev mig i håret, og skreg mig lige ind i hovedet, blev helt forskrækket over hans reaktion, da han ALDRIG har reageret så kraftigt før, og det fortsatte bare, han ville ikke have sko og jakke på, så jeg løftede ham ud i bilen uden nogen af delene på, og kørte så afsted, han skreg hele vejen til vuggestuen at han gerne bare ville hjem igen, men da jeg har et ret vigtigt møde her i formiddag kunne jeg jo ikke tage ham med hjem igen..
Han fik sin pude med i vuggestue idag (hans pude er som hans bamse) og vi sad og krammede lidt og myssede ude i garderoben og snakkede lidt med hinanden, og så faldte han igen helt ned til sin næsten vanlige jeg, og vi snakkede med pædagogerne om at han gerne ville have lov til at have sin pude fordi han havde en lidt dårlig dag..
Jeg gik dog nærmest grædende derfra fordi jeg bare kunne se på ham at han stadig var ked af det, men at han bare lagde låg på fordi han kom op i vuggestuen..

Årh jeg hader det her, og jeg håber jeg meget snart får min fantastisk dejlige dreng tilbage igen, som ikke får hysteriske anfald, men som er dejlig mild..

Efter sådan en omgang trænger du vist til et stort Så må vi håbe det bare er en lille fase efter alle julens oplevelser

Monica

Monica P skriver:

Efter sådan en omgang trænger du vist til et stort Så må vi håbe det bare er en lille fase efter alle julens oplevelser

Monica

tak..

Jeg håber virkelig på at det bare er en fase han lige skal igennem, men for pokker hvor er det dog hårdt..

Øv hvor træls håber han snart bliver sig selv igen!

tarkoflen skriver:

Øv hvor træls håber han snart bliver sig selv igen!

tak, det håber jeg bestemt også..

Du får lige et STORT kram af en mor, som er i fuldstændig samme båd.

Igår, da jeg hentede min datter i vuggestuen, fik hun et hysterisk anfald foran pædagoger, børn og forældre som også inkluderede spark, slag og "GÅ SÅ mor!!!!". Jeg følte mig som den dårligste mor ever... Og de der forholdsvis "nybagte" mødre med små børn på 10-12 mdr. stod bare og gloede på mig med sådan et "ok hun har da virkelig ikke styr på sit barn" blik. Følte jeg - måske var det i virkeligheden bare et medlidende blik

Jeg talte med en far som har tvillinger i samme alder som vores, og de står i præcis det samme. Så det må virkelig være en fase.

An&Jo skriver:

Føler at en djævel har overtaget min lille engel..

Han har altid være SÅ nem, der har aldrig været noget med ham når han skulle have mad, tøj på, i vuggestue, eller andre ting, han har altid været en glad og tilfreds dreng, indtil for nyligt..

Egentlig så startede det vel nok lige før jul, men det er blevet forstærket gange tusind efter han kom hjem fra hans far den 2 januar..
Indtil idag har det kun været ved sengetid der var problemer, men her til morgen udviklede tingene sig virkelig kraftigt..
Han var direkte hysterisk og ondskabsfuld da han skulle have tøj på.. han sparkede, slog mig, rev mig i håret, og skreg mig lige ind i hovedet, blev helt forskrækket over hans reaktion, da han ALDRIG har reageret så kraftigt før, og det fortsatte bare, han ville ikke have sko og jakke på, så jeg løftede ham ud i bilen uden nogen af delene på, og kørte så afsted, han skreg hele vejen til vuggestuen at han gerne bare ville hjem igen, men da jeg har et ret vigtigt møde her i formiddag kunne jeg jo ikke tage ham med hjem igen..
Han fik sin pude med i vuggestue idag (hans pude er som hans bamse) og vi sad og krammede lidt og myssede ude i garderoben og snakkede lidt med hinanden, og så faldte han igen helt ned til sin næsten vanlige jeg, og vi snakkede med pædagogerne om at han gerne ville have lov til at have sin pude fordi han havde en lidt dårlig dag..
Jeg gik dog nærmest grædende derfra fordi jeg bare kunne se på ham at han stadig var ked af det, men at han bare lagde låg på fordi han kom op i vuggestuen..

Årh jeg hader det her, og jeg håber jeg meget snart får min fantastisk dejlige dreng tilbage igen, som ikke får hysteriske anfald, men som er dejlig mild..

Stakkel en kæmpe krammer herfra, og tak fordi du deler det så andre (inkl mig) ikke føler sig palle alene i verden, med en drengder ikke er som han plejer.
Folk er super gode til at dele ud af det gode og glemmer nogengange at det ikke er en dans på roser at være moar eller faar..

Tulle28 skriver:

Du får lige et STORT kram af en mor, som er i fuldstændig samme båd.

Igår, da jeg hentede min datter i vuggestuen, fik hun et hysterisk anfald foran pædagoger, børn og forældre som også inkluderede spark, slag og "GÅ SÅ mor!!!!". Jeg følte mig som den dårligste mor ever... Og de der forholdsvis "nybagte" mødre med små børn på 10-12 mdr. stod bare og gloede på mig med sådan et "ok hun har da virkelig ikke styr på sit barn" blik. Følte jeg - måske var det i virkeligheden bare et medlidende blik

Jeg talte med en far som har tvillinger i samme alder som vores, og de står i præcis det samme. Så det må virkelig være en fase.

ja det hjælper da lidt at man ikke er ene om det..

Men det er så pokkers hårdt når man ikke kan gøre hverken fra eller til..

den fase må bare meget gerne snart være overstået..

Åååh kan godt huske det. Der er en grund til man kalder 2års-alderen  terrible two! 

Min egen søn reagerede på at hans far og jeg var gået fra hinanden (da han var halvandet år), og dét at han skulle 'finde sig i' at være delt mellem os.. det fortsatte til han var ca 3½ o_O og hold op han kunne være hysterisk, og man bliver jo helt forskrækket over så voldsom en opførsel.. 

Håber snart han finder noget ro 

dola skriver:

Stakkel en kæmpe krammer herfra, og tak fordi du deler det så andre (inkl mig) ikke føler sig palle alene i verden, med en drengder ikke er som han plejer.
Folk er super gode til at dele ud af det gode og glemmer nogengange at det ikke er en dans på roser at være moar eller faar..

Synes bestemt ikke det er en dans på roser lige nu..

og ja det er vidst ligeså vigtigt at få alle de "dårlige" sider ud omkring at være forælder også..