Når alle andre bliver gravide...

Pessimisten skriver:

Puha - hvor kan jeg godt forstå dig. Det hele virker simpelthen uretfærdigt!!! Jeg kan ikke sige noget trøstende, ud over at du på ingen måde er alene. Min aller bedste veninde blev gravid, mens min kæreste endnu ikke følte sig klar til at starte PB. Det var sindssygt svært at finde den rigtige grimasse. Nu er hun så gravid med nr 2  Selvfølgelig under jeg hende det!!! Men øv, hvor kan det bare føles som endnu et nederlag og et slag i ansigtet, selvom det naturligvis ikke er hensigten. 

Jeg kan sagtens unde dig at være frustreret over at det skal føles som en kamp... Kræver det at blive irriteret over andres graviditet - so be it!!

Men prøv en gang i mellem at få jeres forhold til at handle om noget andet 'nu skal vi bare lave en baby'!!! Det har gjort underværker for os at holde en måneds pause ind i mellem. Jeg bliver fysisk og mentalt ødelagt af konstant at tænke cyklus, ægløsning, planlagt sex, forventet mens og ikke mindst nederlaget når cyklus starter forfra. 

Jeg håber alt det bedste for jer!!! Må 2013 blive jeres år 

 

Haha tak, så vil jeg fortsætte med at "hade" dem i smug.

Jeg synes heller ikke vi tænker så meget med cyklus, ægløsning osv, til trods for det er lidt svært andet, når man er i behandling for barnløshed.

Synes bare det var så uretfærdigt at vi blev gravide og den graviditet sad så på æggelederen  Når det nu endelig var lykkedes 

lisbethita skriver:

Åhha....jeg bliver altid så ked af det, når jeg læser om den slags kamp som nogle må igennem. Det er bare ikke nogen selvfølge, at det går let. Her anden gang tog det mig 5-6 måneder, hvilket var ca. 5 mrd længere end første gang. Men det er jo INGENTING, det ved jeg. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan alle andre bliver gravide...og alle andre kan købe barnevogne...babytøj og der står man bare der og får fortsat det røde - noget der kan få en til at bryde sammen. Jeg føler med dig og det er FANME ikke fair. Man bliver jo stresset af, at tiden går og det tager en måned hver gang det ikke lykkedes.

Jeg forstår godt, at det er røv svært bare at ligge det fra sig og prøve at slå koldt vand i blodet. Det er nok næsten det værste folk kan råde en til, men trods det, så er det faktisk mit bedste råd. Jo mere man fokusere på det, jo sværere bliver det at blive gravid. Og jeg hårdere bliver det fortsat at dyrke sex.

Læg det på hylden i et par måneder og sig til dig selv, at det er OK, at det ikke bliver lige nu. Accepter, at det kommer til at tage tid! En pause fra det ræs kan gøre dig godt trods alt. Medmindre du er 38+ så burde der være tid til at give dig selv den pause. Og ja...jeg ved godt, at fordi tiden sikkert stresser dig, så er det næsten det værste du kunne forestille dig. Men chancen for at du bliver gravid tror jeg er større, hvis du giver dig selv en pause. Psyken spiller RIGTIGT meget ind, så det er desværre mit bedste råd! Det har virket for andre jeg kendte.

Giv aldrig op - men giv digselv en pause. Du lyder til at kunne trænge til det. Krydser fingre for dig

 

Forsøger også at lade være at tænke for meget, men det var virkelig lige dråben at der var endnu en gravid på facebook, så tror hellere jeg må tage en pause derfra, for det får mig jo til at tænke endnu mere.

tarkoflen skriver:

Du ved jo heldigvis bedst selv, hvad du har allermest brug for lige nu, det var også bare en tanke, at det måske var det bedste, og nogle gange tænker man det bare ikke lige selv det gør jeg i hvert fald ikke altid

Jeg håber bare, at du giver dig selv plads til at have de følelser, for det er altså helt ok, og du er bestemt IKKE alene om at have dem, bare du ved det, så er jeg glad!

Stort

Tak 

Anonym skriver:

Forsøger også at lade være at tænke for meget, men det var virkelig lige dråben at der var endnu en gravid på facebook, så tror hellere jeg må tage en pause derfra, for det får mig jo til at tænke endnu mere.

Altså...jeg kan sgu godt forstå dig! Men nogle gange er det netop DRÅBEN, man har brug for, for at lægge det lidt på hylden. Fordi fanme nej om man gider og gå og blive så ked af det og lade det fylde hele ens liv. Jeg husker, at jeg tænkte....NEJ...sådan VIL JEG ikke lade det styre mit liv. Nu vil jeg have lov til at have et par måneder, hvor jeg elsker med min kæreste, fordi vi gerne vil have sex sammen og fordi vi elsker hinanden og IKKE for at få børn. Og det gjorde jeg manden opmærksom på. Og det var bare SÅ dejligt at elske/ knalde fordi man er et par og elsker hinanden og ikke fordi man vil lave et barn. Sikke da en lettelse...

Hej. Jeg kender følelsen, min mand og jeg har prøvet i lidt over 3 år, de første to år kæmpede vi med at få en henvisning til iui, vores læge mente ikke at der var nogen grund til det, vi skulle bare blive ved at prøve, men efter to år fik vi endelig den henvisning og det viser sig at jeg har pcos og at mine æg ikke vokser. Nå men første iui endte med menstruation, anden gang prøvede vi selv, dog på hormoner som før, og idag tager jeg gonal-f og skal til scanning på lørdag og krydser virkelig fingre for nogle store fine æg. Nå men det jeg ville frem til er at jeg har det på samme måde, folk på facebook som skriver at de er gravide, en veninde som lige har fået en abort, og en anden veninde aom ved første iui forsøg blev gravid og har nu født tvillinger. Jeg er glad på deres vegne, men derfor kan jeg godt blive ond og tænke møg kælling, det skulle ha' været mig. Det er så frustrerende, men jeg krydser alt hvad jeg kan for at vi ender. med en fin lille baby i år 2013 Held og lykke. Knus