Når alle andre bliver gravide...

Jeg blev gravid efter 1. ISCI forsøg i november, men glæden varede ikke længe da jeg fik konstateret en graviditet udenfor livmoderen i uge 6.

Men der er bare flere og flere bekendte på facebook der reklamerer med graviditet og scanningsbilleder. Barnevogne og småt nuttet tøj.

Her igår var der en ny der skrev hun og hendes kæreste skulle være forældre til Juli. Det skulle have været mig/os!!!!!  

Føler bare der er SÅ meget modgang, og det er mere end én/to person(er) kan klare, også fordi det tog 11 mdr, fra vi havde søgt læge, til vi kunne starte behandlingen, pga manglende svar på diverse tests - hvis det havde lykkedes fra starten, kunne vi have haft en lille dreng/pige lige nu.  Og det gør det bare ikke nemmere når alle jævnaldrende "spytter" børn/graviditeter ud til højre og venstre (føler jeg).

Snøft 

 

Åhh hvor kan jeg godt forstå, at du er frustreret!

Jeg håber så meget, at det snart lykkedes for jer, så du kan få lidt ro og glæde dg over jeres lykke, i stedet for at være ked af, at det lykkedes for alle andre!

Du skal vide, at det er helt normalt, at blive ked af, at alle omkring dig bliver gravid! Måske du skal have en pause fra facebook, og alt det andre lægger op om graviditet og børn?

Man ser gravide og folk med barnevogne alle steder, når man selv prøver! Det er ligesom at hvis man er single, ser man lykkelige par alle steder! Man finder det, man gerne selv vil have i gadebilledet, sådan er det bare!

Jeg for at det meget snart lykkedes!

Anonym skriver:

Jeg blev gravid efter 1. ISCI forsøg i november, men glæden varede ikke længe da jeg fik konstateret en graviditet udenfor livmoderen i uge 6.

Men der er bare flere og flere bekendte på facebook der reklamerer med graviditet og scanningsbilleder. Barnevogne og småt nuttet tøj.

Her igår var der en ny der skrev hun og hendes kæreste skulle være forældre til Juli. Det skulle have været mig/os!!!!!  

Føler bare der er SÅ meget modgang, og det er mere end én/to person(er) kan klare, også fordi det tog 11 mdr, fra vi havde søgt læge, til vi kunne starte behandlingen, pga manglende svar på diverse tests - hvis det havde lykkedes fra starten, kunne vi have haft en lille dreng/pige lige nu.  Og det gør det bare ikke nemmere når alle jævnaldrende "spytter" børn/graviditeter ud til højre og venstre (føler jeg).

Snøft 

 

Det er pisse hårdt, frustrerende og nedslidende når man ikke kan få det man allermest ønsker! Jeg er lige der hvor su er - til Maj har vi forsøgt i 2 år.....!
Det er skide hårdt, nej det er fucking over mega meget hårdt... Men vi kan bare ikke gøre noget ved det.. Jeg bliver selv pisse ked af det når folk "reklamerer" med deres graviditeter og alt det andet som du selv nævner.. Man føler ligesom at nu nå det fandme være VORES tur!!

Jeg kan ikke sige andet end; op med hovedet, det skal nok bliver os en dag! Alt godt kommer til dem der venter <3

Det er helt ok at blive ked af det, men prøv samtidig at glæde dig på deres vegne.

Inden vi fik Daniel kaldte jeg alle med store runde maver for en dum ko, inde i mit hoved, og det hjalp faktisk lidt.

Men det rammer stadig hårdt. I går så jeg lige en opdatering på facebook, de har ikke engang været kærester et år, og de ved allerede hvilket køn barnet har.
Blev ret skuffet og ked af det, og er stadig skuffet over ikke at have fået det at vide, da vi talte børn og graviditet den anden dag, men tænker at han var bange for at gøre mig ked af det.

Puha - hvor kan jeg godt forstå dig. Det hele virker simpelthen uretfærdigt!!! Jeg kan ikke sige noget trøstende, ud over at du på ingen måde er alene. Min aller bedste veninde blev gravid, mens min kæreste endnu ikke følte sig klar til at starte PB. Det var sindssygt svært at finde den rigtige grimasse. Nu er hun så gravid med nr 2  Selvfølgelig under jeg hende det!!! Men øv, hvor kan det bare føles som endnu et nederlag og et slag i ansigtet, selvom det naturligvis ikke er hensigten. 

Jeg kan sagtens unde dig at være frustreret over at det skal føles som en kamp... Kræver det at blive irriteret over andres graviditet - so be it!!

Men prøv en gang i mellem at få jeres forhold til at handle om noget andet 'nu skal vi bare lave en baby'!!! Det har gjort underværker for os at holde en måneds pause ind i mellem. Jeg bliver fysisk og mentalt ødelagt af konstant at tænke cyklus, ægløsning, planlagt sex, forventet mens og ikke mindst nederlaget når cyklus starter forfra. 

Jeg håber alt det bedste for jer!!! Må 2013 blive jeres år 

 

Anonym skriver:

Jeg blev gravid efter 1. ISCI forsøg i november, men glæden varede ikke længe da jeg fik konstateret en graviditet udenfor livmoderen i uge 6.

Men der er bare flere og flere bekendte på facebook der reklamerer med graviditet og scanningsbilleder. Barnevogne og småt nuttet tøj.

Her igår var der en ny der skrev hun og hendes kæreste skulle være forældre til Juli. Det skulle have været mig/os!!!!!  

Føler bare der er SÅ meget modgang, og det er mere end én/to person(er) kan klare, også fordi det tog 11 mdr, fra vi havde søgt læge, til vi kunne starte behandlingen, pga manglende svar på diverse tests - hvis det havde lykkedes fra starten, kunne vi have haft en lille dreng/pige lige nu.  Og det gør det bare ikke nemmere når alle jævnaldrende "spytter" børn/graviditeter ud til højre og venstre (føler jeg).

Snøft 

 

Åhha....jeg bliver altid så ked af det, når jeg læser om den slags kamp som nogle må igennem. Det er bare ikke nogen selvfølge, at det går let. Her anden gang tog det mig 5-6 måneder, hvilket var ca. 5 mrd længere end første gang. Men det er jo INGENTING, det ved jeg. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan alle andre bliver gravide...og alle andre kan købe barnevogne...babytøj og der står man bare der og får fortsat det røde - noget der kan få en til at bryde sammen. Jeg føler med dig og det er FANME ikke fair. Man bliver jo stresset af, at tiden går og det tager en måned hver gang det ikke lykkedes.

Jeg forstår godt, at det er røv svært bare at ligge det fra sig og prøve at slå koldt vand i blodet. Det er nok næsten det værste folk kan råde en til, men trods det, så er det faktisk mit bedste råd. Jo mere man fokusere på det, jo sværere bliver det at blive gravid. Og jeg hårdere bliver det fortsat at dyrke sex.

Læg det på hylden i et par måneder og sig til dig selv, at det er OK, at det ikke bliver lige nu. Accepter, at det kommer til at tage tid! En pause fra det ræs kan gøre dig godt trods alt. Medmindre du er 38+ så burde der være tid til at give dig selv den pause. Og ja...jeg ved godt, at fordi tiden sikkert stresser dig, så er det næsten det værste du kunne forestille dig. Men chancen for at du bliver gravid tror jeg er større, hvis du giver dig selv en pause. Psyken spiller RIGTIGT meget ind, så det er desværre mit bedste råd! Det har virket for andre jeg kendte.

Giv aldrig op - men giv digselv en pause. Du lyder til at kunne trænge til det. Krydser fingre for dig

 

tarkoflen skriver:

Åhh hvor kan jeg godt forstå, at du er frustreret!

Jeg håber så meget, at det snart lykkedes for jer, så du kan få lidt ro og glæde dg over jeres lykke, i stedet for at være ked af, at det lykkedes for alle andre!

Du skal vide, at det er helt normalt, at blive ked af, at alle omkring dig bliver gravid! Måske du skal have en pause fra facebook, og alt det andre lægger op om graviditet og børn?

Man ser gravide og folk med barnevogne alle steder, når man selv prøver! Det er ligesom at hvis man er single, ser man lykkelige par alle steder! Man finder det, man gerne selv vil have i gadebilledet, sådan er det bare!

Jeg for at det meget snart lykkedes!

Tak for svar 

Jo har faktisk tænkt på at tage en pause fra facebook, det er bare ikke det jeg har brug for lige nu.

**Ønskebabyen skriver:

Det er pisse hårdt, frustrerende og nedslidende når man ikke kan få det man allermest ønsker! Jeg er lige der hvor su er - til Maj har vi forsøgt i 2 år.....!
Det er skide hårdt, nej det er fucking over mega meget hårdt... Men vi kan bare ikke gøre noget ved det.. Jeg bliver selv pisse ked af det når folk "reklamerer" med deres graviditeter og alt det andet som du selv nævner.. Man føler ligesom at nu nå det fandme være VORES tur!!

Jeg kan ikke sige andet end; op med hovedet, det skal nok bliver os en dag! Alt godt kommer til dem der venter <3

Du skriver det, jeg tænker det 

Nessie skriver:

Det er helt ok at blive ked af det, men prøv samtidig at glæde dig på deres vegne.

Inden vi fik Daniel kaldte jeg alle med store runde maver for en dum ko, inde i mit hoved, og det hjalp faktisk lidt.

Men det rammer stadig hårdt. I går så jeg lige en opdatering på facebook, de har ikke engang været kærester et år, og de ved allerede hvilket køn barnet har.
Blev ret skuffet og ked af det, og er stadig skuffet over ikke at have fået det at vide, da vi talte børn og graviditet den anden dag, men tænker at han var bange for at gøre mig ked af det.

De ved ikke at jeg "hader" dem. Hehe 

Ønsket om børn holder vi helt for os selv, og dermed også sagt at jeg forsøger at holde lav profil når andre reklamerer.

Men inderst inde synes jeg bare ikke det er fair man selv har været så pokkers uheldig altid  

Anonym skriver:

Tak for svar 

Jo har faktisk tænkt på at tage en pause fra facebook, det er bare ikke det jeg har brug for lige nu.

Du ved jo heldigvis bedst selv, hvad du har allermest brug for lige nu, det var også bare en tanke, at det måske var det bedste, og nogle gange tænker man det bare ikke lige selv det gør jeg i hvert fald ikke altid

Jeg håber bare, at du giver dig selv plads til at have de følelser, for det er altså helt ok, og du er bestemt IKKE alene om at have dem, bare du ved det, så er jeg glad!

Stort