Stress HAR betydning for fertiliteten (artikel)

De fleste par går i gang med PB og er helt ekstatiske over den snarligt kommende familieforøgelse, men for nogen tager det simpelthen bare rigtig lang tid at komme dertil. Herinde er der mange oplæg der handler om, hvor vidt psyken spiller ind og spænder ben for en ønsket graviditet, og jeg snublede lige over denne artikel, som er relevant for sammenhængen:

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-kan-stress-forhindre-graviditet

" »Stress påvirker mange steder i hjernen, og der vil gå signaler blandt andet ned til hypotalamus, som ligger lige over for hypofysen,« fortæller professor Tore Henriksen.

Hypotalamus regulerer hypofysen, og når stress manipulerer med hypotalamus, får den altså ikke givet de rigtige hormonbeskeder til hypofysen, som så igen ikke får udsendt de nødvendige hormoner til æggestokkene.

Og uden ægløsning har sædcellerne ikke noget æg at smelte sammen med. Denne kædereaktion kan hindre ægløsningen."

- At mange kvinder oplever at blive gravide, EFTER de har sat PB på stand-by (mig selv inklusiv), giver jo så også ganske god mening, hvilket også nævnes i artiklen. Det er altså ikke et dårligt råd, når vi fortæller hinanden at vi skal slappe af, puste ud og tage den med ro, men for søren, det kan være svært når man ønsker sig noget så brændende, og højst sandsynligt stresser mere og mere over det, jo længere tid der går!  

(Artiklen har i øvrigt en super sød illustration.)

Miss Kat skriver:

De fleste par går i gang med PB og er helt ekstatiske over den snarligt kommende familieforøgelse, men for nogen tager det simpelthen bare rigtig lang tid at komme dertil. Herinde er der mange oplæg der handler om, hvor vidt psyken spiller ind og spænder ben for en ønsket graviditet, og jeg snublede lige over denne artikel, som er relevant for sammenhængen:

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-kan-stress-forhindre-graviditet

" »Stress påvirker mange steder i hjernen, og der vil gå signaler blandt andet ned til hypotalamus, som ligger lige over for hypofysen,« fortæller professor Tore Henriksen.

Hypotalamus regulerer hypofysen, og når stress manipulerer med hypotalamus, får den altså ikke givet de rigtige hormonbeskeder til hypofysen, som så igen ikke får udsendt de nødvendige hormoner til æggestokkene.

Og uden ægløsning har sædcellerne ikke noget æg at smelte sammen med. Denne kædereaktion kan hindre ægløsningen."

- At mange kvinder oplever at blive gravide, EFTER de har sat PB på stand-by (mig selv inklusiv), giver jo så også ganske god mening, hvilket også nævnes i artiklen. Det er altså ikke et dårligt råd, når vi fortæller hinanden at vi skal slappe af, puste ud og tage den med ro, men for søren, det kan være svært når man ønsker sig noget så brændende, og højst sandsynligt stresser mere og mere over det, jo længere tid der går!  

Hejsa,

Jeg er slet ikke i tvivl om, at psyken spiller ind. Første gang nåede vi knapt at komme igang før der var gevinst og 2. gang forventede jeg, at det igen gik med lynets hastighed. Det gjorde det ikke helt... og det kom bag på mig allerede efter første mens var kommet. Så gik jeg helt i baglås, fordi det gjode det jo første gang (hvor heldig har man også lige lov til at være). Det var faktisk først, at da jeg efter 5 måneder sagde til mig selv, at det var sgu "OK" det ikke skulle være nu. Og det var også "OK" hvis vi kun fik 1 barn. Det var jo ikke sikkert, at vi kunne igen og det skulle jeg lige acceptere. Jeg lagde det på hylden....og BUM...måneden efter var jeg gravid. Det var filme mærkeligt... men jeg er slet ikke i tvivl om, at psyken spillede ind her.

Jeg er taknemmelig over det lykkedes igen 2. gang efter 5-6 måneder. Det er billigt sluppet, men jeg nåede alligevel at panikke.

Held og lykke til alle dem der prøver at blive gravide !!! 

God artikel og sød lille tegneserie

Bare pokkers at skulle til eksamen tre dage før forventet ægløsning - bad luck!

Miss Kat skriver:

De fleste par går i gang med PB og er helt ekstatiske over den snarligt kommende familieforøgelse, men for nogen tager det simpelthen bare rigtig lang tid at komme dertil. Herinde er der mange oplæg der handler om, hvor vidt psyken spiller ind og spænder ben for en ønsket graviditet, og jeg snublede lige over denne artikel, som er relevant for sammenhængen:

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-kan-stress-forhindre-graviditet

" »Stress påvirker mange steder i hjernen, og der vil gå signaler blandt andet ned til hypotalamus, som ligger lige over for hypofysen,« fortæller professor Tore Henriksen.

Hypotalamus regulerer hypofysen, og når stress manipulerer med hypotalamus, får den altså ikke givet de rigtige hormonbeskeder til hypofysen, som så igen ikke får udsendt de nødvendige hormoner til æggestokkene.

Og uden ægløsning har sædcellerne ikke noget æg at smelte sammen med. Denne kædereaktion kan hindre ægløsningen."

- At mange kvinder oplever at blive gravide, EFTER de har sat PB på stand-by (mig selv inklusiv), giver jo så også ganske god mening, hvilket også nævnes i artiklen. Det er altså ikke et dårligt råd, når vi fortæller hinanden at vi skal slappe af, puste ud og tage den med ro, men for søren, det kan være svært når man ønsker sig noget så brændende, og højst sandsynligt stresser mere og mere over det, jo længere tid der går!  

(Artiklen har i øvrigt en super sød illustration.)

Det passer bestemt også på mig

Jeg kan KUN give ret i at psyken virkelig har noget at sige når man planlægger baby!

Jeg så gravide maver alle vejne, var 100% opsat på at vi skulle have en baby! I 1½ år var mine tanker FYLDT med babyer... Da jeg sagde til mig selv: "Sker det så sker det" og havde affundet mig med tanken om fertillitetsbehandling eller adoption... Så skete det måneden efter.. Det endte så i en MA, men allerede måneden efter det så stod jeg med graviditetesten der viste sig at være vores dejlige søn Silas.. Og siden har jeg ikke haft problemer med at blive gravid... Faktisk havde jeg kun menstruation reglmæssigt i to mdr. og så blev jeg gravid igen, endte i en bio, men allerede måneden efter stod jeg med graviditetstesten der viste sig at være lillebror der kommer til verdenen snarest

En stresset hjerne påvirker alt i ens krop og man bliver (lettere sagt end gjort) nødt til at slappe af i hovedet...

Og er desværre overbevist om at kvinder i behandling stresser så meget, fordi de har så og så mange forsøg til at blive gravide i at det desværre bare ikke sker for dem..... Hvilket er DYBT uretfærdigt....

lisbethita skriver:

Hejsa,

Jeg er slet ikke i tvivl om, at psyken spiller ind. Første gang nåede vi knapt at komme igang før der var gevinst og 2. gang forventede jeg, at det igen gik med lynets hastighed. Det gjorde det ikke helt... og det kom bag på mig allerede efter første mens var kommet. Så gik jeg helt i baglås, fordi det gjode det jo første gang (hvor heldig har man også lige lov til at være). Det var faktisk først, at da jeg efter 5 måneder sagde til mig selv, at det var sgu "OK" det ikke skulle være nu. Og det var også "OK" hvis vi kun fik 1 barn. Det var jo ikke sikkert, at vi kunne igen og det skulle jeg lige acceptere. Jeg lagde det på hylden....og BUM...måneden efter var jeg gravid. Det var filme mærkeligt... men jeg er slet ikke i tvivl om, at psyken spillede ind her.

Jeg er taknemmelig over det lykkedes igen 2. gang efter 5-6 måneder. Det er billigt sluppet, men jeg nåede alligevel at panikke.

Held og lykke til alle dem der prøver at blive gravide !!! 

Lige præcis. Vi arbejdede også (tydeligvis lidt for hårdt) på at blive gravide i ½ års tid, og stoppede så for at holde en pause og lige trække vejret, og SÅ blev jeg gravid. Det er påfaldende tit man hører den samme historie. Vi mistede den dog desværre, og arbejdede så godt nok lige så hårdt på det igen efter aborten, men da lykkedes det ret hurtigt, så jeg ved ikke helt, hvad man kan udlede af det.... Men helt sikkert at psyke og krop er tæt forbundet.

Jeg kan KUN give ret i at psyken virkelig har noget at sige når man planlægger baby!

Jeg så gravide maver alle vejne, var 100% opsat på at vi skulle have en baby! I 1½ år var mine tanker FYLDT med babyer... Da jeg sagde til mig selv: "Sker det så sker det" og havde affundet mig med tanken om fertillitetsbehandling eller adoption... Så skete det måneden efter.. Det endte så i en MA, men allerede måneden efter det så stod jeg med graviditetesten der viste sig at være vores dejlige søn Silas.. Og siden har jeg ikke haft problemer med at blive gravid... Faktisk havde jeg kun menstruation reglmæssigt i to mdr. og så blev jeg gravid igen, endte i en bio, men allerede måneden efter stod jeg med graviditetstesten der viste sig at være lillebror der kommer til verdenen snarest

En stresset hjerne påvirker alt i ens krop og man bliver (lettere sagt end gjort) nødt til at slappe af i hovedet...

Og er desværre overbevist om at kvinder i behandling stresser så meget, fordi de har så og så mange forsøg til at blive gravide i at det desværre bare ikke sker for dem..... Hvilket er DYBT uretfærdigt....

Min egen historie minder lidt om din. Lidt for meget hjerne med i PB og da vi så holdt pause, blev jeg gravid. Mistede den desværre, men blev hurtigt gravid igen.

Og jeg tror, du har fuldstændigt ret angående kvinder i behandling og stress. Jeg har faktisk selv spekuleret lidt over det samme. Det må dælme gøre ét og andet ved ens mentale (og dermed også fysiske!!) helbred at vide, man hele tiden arbejder indenfor stakkede tidsfrister!  Den slags massiv stress må da være lige til at blokere for al fornuft og åbenbart også ægløsning med...

Hvordan har de undersøgt det? Hvor mange forsøgspersoner? Jeg kunne ikke helt se det ud fra artiklen.

Jeg er desværre ikke overbevist om at psyken har så meget af have sagt.

Jeg har været i behandlig i mange år og af flere omgange. De gange jeg har været gravid, har jeg hverken været mere eller mindre stresset.

Ved godt det har været oppe og vende før, men tror nu ikke det har det helt store at have sagt.

Har også godt hørt historier om at hvis man nu adoptere eller får en hundehvalp SÅ bliver man gravid (fordi man så stoppede med at tænke over det) Men mærkeligt nok, så der er nu et få-tal det hjælper (som virkelig har problemer med at blive gravid)

Men ja det hjælper selvfølgelig ikke at tænke på det non-stop og stresse over det hver dag. Men det gør man desværre tit når man i lang tid har været ufrivillig barnløs. Alligevel bliver 75 procent heldigvis forældre.

Miss Kat skriver:

De fleste par går i gang med PB og er helt ekstatiske over den snarligt kommende familieforøgelse, men for nogen tager det simpelthen bare rigtig lang tid at komme dertil. Herinde er der mange oplæg der handler om, hvor vidt psyken spiller ind og spænder ben for en ønsket graviditet, og jeg snublede lige over denne artikel, som er relevant for sammenhængen:

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-kan-stress-forhindre-graviditet

" »Stress påvirker mange steder i hjernen, og der vil gå signaler blandt andet ned til hypotalamus, som ligger lige over for hypofysen,« fortæller professor Tore Henriksen.

Hypotalamus regulerer hypofysen, og når stress manipulerer med hypotalamus, får den altså ikke givet de rigtige hormonbeskeder til hypofysen, som så igen ikke får udsendt de nødvendige hormoner til æggestokkene.

Og uden ægløsning har sædcellerne ikke noget æg at smelte sammen med. Denne kædereaktion kan hindre ægløsningen."

- At mange kvinder oplever at blive gravide, EFTER de har sat PB på stand-by (mig selv inklusiv), giver jo så også ganske god mening, hvilket også nævnes i artiklen. Det er altså ikke et dårligt råd, når vi fortæller hinanden at vi skal slappe af, puste ud og tage den med ro, men for søren, det kan være svært når man ønsker sig noget så brændende, og højst sandsynligt stresser mere og mere over det, jo længere tid der går!  

(Artiklen har i øvrigt en super sød illustration.)

Jeg tror virkelig der er noget om det. At stress påvirker chancen for at blive gravid.

Jeg blev gravid i første forsøg forrige år, havde en MA og vi prøvede i 6 måneder før det gav gevinst. De første 4 måneder kunne jeg ikke tænke på andet end at blive gravid og hvorfor mon min krop var så uduelig, om det mon var på grund af den kirurgiske abort - tja, der strømmede mange spekulationer og tanker ind! Er sikker på det var med til at skubbe graviditeten væk.

Da det så blev maj/juni skulle vi flytte, vi havde en meget rodet økonomi som skulle på plads og vores tæve havde uventet fået 3 hvalpe som skulle tages af samtidigt med vi boede hjemme hos svigerforældrene hvor der ikke var andet end problemer! I den måned blev jeg gravid - og her sidder jeg, med en sund og rask prinsesse som melder (forhåbentligt) sin ankomst næste måned 

Jeg havde i al den tid ikke lagt en eneste tanke på PB. Overhovedet. Det var der ikke tid til. Det eneste der undrede mig var at min menstruation kom så sent som den gjorde og den var som den var, da den så endelig kom! Tja, tankerne væk fra PB var det der skulle til for at lave vores kærligheds baby 

Så her passer den altså!

tinasmor skriver:

Hvordan har de undersøgt det? Hvor mange forsøgspersoner? Jeg kunne ikke helt se det ud fra artiklen.

Jeg er desværre ikke overbevist om at psyken har så meget af have sagt.

Jeg har været i behandlig i mange år og af flere omgange. De gange jeg har været gravid, har jeg hverken været mere eller mindre stresset.

Ved godt det har været oppe og vende før, men tror nu ikke det har det helt store at have sagt.

Har også godt hørt historier om at hvis man nu adoptere eller får en hundehvalp SÅ bliver man gravid (fordi man så stoppede med at tænke over det) Men mærkeligt nok, så der er nu et få-tal det hjælper (som virkelig har problemer med at blive gravid)

Men ja det hjælper selvfølgelig ikke at tænke på det non-stop og stresse over det hver dag. Men det gør man desværre tit når man i lang tid har været ufrivillig barnløs. Alligevel bliver 75 procent heldigvis forældre.

Jeg tror mere artiklen refererer til de tilfælde, hvor der ikke er noget afgørende fysisk i vejen for en mulig gravditet. At ens psyke så at sige kan spænde ben for at det lykkes, på trods af en ellers normaltfungerende fertilitet.