Det er det, som jeg er mest nervøs for. At savne københavnerlivet for meget. Men som du, MariaMus, siger, kan man jo bare tage toget ind til veninderne og cafélivet, og på den måde stadig være en del af bylivet.
Hold da op, det lyder som om at jeg er skræmt fra vid og sans over at bo i provinsen - sådan er det ikke. Har bare nogle overvejelser og bekymringer over det. Men jeg er i forvejen 'en tænker', så det er bare naturligt for mig

Vi prøver også at finde en by lidt uden for en større by, som man let kan komme til. Så vi leder efter en god mellemting med det bedste fra begge steder.
Vi prøver at blive gravide, så man tænker jo meget over, hvor man ønsker at de skal vokse op. Og jeg foretrækker også natur og uforurenet luft på landet fremfor bilos og støj i byen.
Der er halvandet års tid (medmindre vi får et barn inden) til det bliver aktuelt at flytte, så vi har god tid til at tænke over og snakke om tingene.
Anmeld