Min søns far og jeg har ikke været kærester siden midt i graviditeten, så min dreng har hele vejen været dele barn.
Da han var helt minibitte så hans far ham hos mig, samværet blev udvidet til at far fik ham med hjem i nogle timer, så til en overnatning, og til sidst fast hver anden weekenden, og sådan kører det nu, Xander er 2,5 år.
Spørger du mig har vi et fint samarbejde, og hjælper hinanden ift Xander når vi kan.
Pt bor vi tættere på hinanden end tidligere, og de vil nok se hinanden en lille smule mere af den grund.
Nåh ja, hans far gik direkte fra mig til den kæreste han stadig har, og nu har de også en sød lille datter sammen, Xanders elskede lillesøster. Det var da svært i starten - alt andet ville være løgn, jeg forbandede dem begge langt væk! men, nu et jeg sku glad for at Xander har sin bonus mor, jeg kan godt lide hende som person, og jeg er sikker på hun har været en vigtig brik i Xanders fars rolle i Xanders liv, hun har støttet op om deres forhold, selvom hun utvivlsomt har det meget svært ift mig.
Jeg har ingen følelser i klemme ved faren, længere, og det tror jeg er en stor del af grunden til at vi samarbejder godt. Ihverfald hvis jeg skal "måle" med mine veninder osv, hvor der tit kommer problemer i samarbejdet, fordi mor eller far stadig har følelser i klemme.
Go søndag!
Kh Ida.
Anmeld